Linda Kristiansen
ganske radikal
12. juni 2007 – Ringsted

Oprettet af Linda 2007-06-16 00:03
Hvert år fødes 400 børn med hjerneskader, abstinenser og misdannelser på grund af deres mors misbrug under graviditeten, 3.000 børn fødes årligt ind i familier, der bl.a. er belastet af misbrug eller psykisk sygdom, 30.000 børn lever som fattige, mange bliver fejlernæret, kan ikke deltage i fritidsarrangementer sammen med deres venner og familien kan ikke hjælpe med lektielæsning.

Det kan jeg ikke acceptere!

Langt de fleste forældre er gode forældre. Eller også kan de blive det. Men der er bestemt også forældre hvis forældreevne er så ringe. At de ikke skal være sammen med deres børn. Og hvor det er samfundets opgave at beskytte børnene – i nogle tilfælde mod deres egne forældre.

Er vi gode nok i Danmark til at beskytte udsatte børn? Jeg mener svaret er nej. Der er børn, der burde blive anbragt uden for hjemmet, men ikke anbringes på grund af forkerte prioriteringer i den kommunale sagsbehandling. Og vores lovgivning er forældet. Den sætter stadig ikke barnets behov øverst. Den forebyggende indsats er mangelfuld og mange steder tilfældig.

Jeg vil ikke acceptere at vi kan risikere at opleve en ny Tøndersag, jeg vil ikke acceptere at forældres uenigheder vægter højere end barnets tarv, jeg vil ikke acceptere at vi undskylder os med sagsbehandlerne har for travlt og at opdragelsen høre til i hjemmet. Samfundet har et ansvar og derfor er det vigtigt at vi fortsat kæmper for at få gennemført vores politiske program ”Børn for alt i verden” som blev lanceret for snart et år siden og at vi får gennemført tillidsreformen, så sagsbehandlerne kan begynde at arbejde med mennesker igen.

Jeg kan desuden lige supplere med at jeg ved folketingsgruppen kraftigt overvejer at fremhæve dette udspil i vores valgkamp. Og også tillidsreformen forventes at blive videreført.

Sagsbehandlerne sidder lige nu og skal administrere Claus Hjorts påhit 300-timers-reglen. Bare tanken om den får hårene på mine arme til at rejse sig! For dem der ikke ved hvad det går ud på kan jeg kort fortælle at ægtepar på kontanthjælp skal begge have haft mindst 150 timers ordinært arbejde det sidste år (jobtræning, efteruddannelse, kurser, job med løntilskud etc. gælder ikke – det skal være ordinært). Hvis ikke de har det, så skærer man den ene kontanthjælp væk.

Elisabeth Geday har fortalt mig at de mennesker der er i risikogruppen her hovedsagligt er indvandrefamilier, der i gennemsnit har 3 børn.

Hvad er bedst? At hjælpe folk med at få et arbejde eller overlade dem til sig selv? For mig er det ikke noget svært valg. Ikke desto mindre risikere tusindvis af ledige at blive presset ud i fattigdom og isolation, hvis ikke de har kunnet leve op til regeringens 300-timers-regel. Når halvdelen af familiens indtægt falder bort, så vil nogle familier ikke kunne betale deres husleje. I stedet for at skabe resultater på arbejdsmarkedet skaber regeringen fattigdom!

Men det er mindst lige så problematisk, at de ledige fra samme dato ryger ud af kommunens beskæftigelsestilbud. For mange eneste mulighed for at komme i job. Ude af kontanthjælpssystemet betyder nemlig ude af kommunernes beskæftigelsesindsats.

Vi har netop nu en enestående mulighed for at udnytte den stærke samfundsøkonomi og lave arbejdsløshed til at hjælpe den gruppe mennesker, der hænger fast i kontanthjælpssystemet. Men det vil regeringen ikke. I stedet fjerner man adskillige familiers forsørgelsesgrundlag. Det er forkert. Både menneskeligt og samfundsøkonomisk.

I Ringsted (54) og Sorø (14) Kommune er 68 ægtepar i farezonen, på landsplan er tallet 14.770. Ryger de ud er det slut med mentorordninger. Slut med løntilskud. Slut med jobtræning og aktivering.

Ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet – ja!

Ret og pligt fortsat er det bærende princip i beskæftigelsespolitikken – ja!

Men det skal efterleves med både anstændighed og rimelighed!

Der er faktisk mange andre veje end Claus Hjorts til at få de svageste kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Det, der foregår nu, er både fantasiløst, kynisk og uden reel effekt.

Vi i det radikale venstre ved at gulerod ofte virker bedre end pisk.

Men Claus hjort er ikke den eneste der ikke går ind for gulerødder. Også Bertel Haarder hælder mere til pisken. Han er nu skuffet over at gymnasiereformen ikke har haft den tilsigtede virkning og derfor skal udvalgte gymnasiefag nu være obligatoriske. Det giver helt sikkert motiverede engagerede elever!

I Kalundborg har det været et projekt der hed Science Team K. Dette projekt har kørt på tværs af folkeskole og gymnasium med det formål at øge elevernes interesse for de naturfaglige fag. Det har været et rigtig gulerodsprojekt, som har haft en super og synlig effekt på tilvalg af de naturfaglige fag på Kalundborg Gymnasium.

Og for at blive ved gulerødderne – nu er jeg ved at nå slutningen – så vil jeg her til sidst at nævne (som I også har kunnet læse i forrige nummer af Radikal Politik) at Charlotte Fischer har sat gang i en spændende debat ”Sund+”, hvor vi bliver bedt om at komme med vores bud på hvordan vi skal prioritere sundhedsforebyggelsen. Jeg synes det er super dejligt, at der nu er lagt op til debat herom, men jeg har én indvending. Jeg vil have det ekstremt dårligt hvis vi går til valgkamp og melder ud at vi ”måske” vil indføre brugerbetaling hos de alment praktiserende læger. Jeg vil meget gerne debattere prioritering og brugerbetaling i sundhedssystemet, men lige præcis hos de alment praktiserende læger mener jeg vi bør tænke os rigtig grundigt om, specielt hvis vi samtidig siger at vi ønsker at være et parti der går ind for forebyggelse. 

Lignende artikler
Oprettet af Linda 2007-08-19 22:36Jeg har valgt tre hovedområder, jeg vil fører valgkamp på:Sundhed-, økonomi- og socialpolitik.Inden for sundhedspolitik vil jeg fokusere på at vi skal blive bedre til at tænke langsigtet og få skabt et sundhedsvæsen i topklasse.Inden for økonomipolitik vil jeg sætte lidt fokus på den grønne skattereform.Og ...
Læs mere
Oprettet af Linda 2007-09-29 21:57- Forestil jer at være til jobsamtale, men at I ikke kan blive forstået- Forestil jer at I ikke kan deltage i arrangementer, der var arrangeret inden for den sidste uge- Forestil jer at blive kaldt på sygehuset, fordi din mor er faldet om og du ...
Læs mere
Jeg havde først lavet en tale med nogle meget konkrete ting jeg gerne vil arbejde for. Den handlede om forebyggelse og sundhedsfremme som I jo har hørt mig snakke om før, den handlede også om børns vilkår og om at de ældre skal have det bedre. Men min datter fik ...
Læs mere
Har lige set debat på tv2 – og vil i den anledning sende en stor tak til de personer jeg har været i paneldebatter med :-) Er ikke helt sikker på jeg forstår at krydset skal sættes i morgen - synes jo lige vi er begyndt. Jeg har ikke det præcise overblik ...
Læs mere
Hvad mangler at blive vendt her i valgkampen? Det spørgsmål smed jeg ud på twitter, facebook og google+ og hurtigt fandt jeg ud af at vi i valgkampen snakker alt for meget om hvad vi selv vil og lytter alt for lidt til hvad andre har af gode idéer, bekymringer, ...
Læs mere
Valget er udskrevet og politikerne har travlt med nå at ud til vælgerne. Men nogle befolkningsgrupper, tales der ikke meget om eller til, mener den radikale folketingskandidat, Linda Kristiansen. Døve, blinde og dem, som ikke er så gode til dansk, lades i stikken.”Vælgerne er demokratiets kerne. Uden vælgernes aktive deltagelse har ...
Læs mere
Den sidste tid har der været ret meget fokus på ”De ti dogmepolitiske bud” og i og for sig er det jo fint nok. Jeg er bare ret ked af at det ligesom er noget man skal støtte op om. Jeg kan 100 % stå inde for disse bud, men ...
Læs mere
Hvor er det lang tid siden at vi har debatteret politik sådan helt ned i essensen, som vi gør lige nu. Det er spændende og det giver en følelse af at politik er - ja politik. Selvfølgelig skal der også meldes ud hvem vi peger på i en ny regering, ...
Læs mere
I morgen vil man med stor sandsynlighed kunne læse et eller andet om mig i BT, i Ekstrabladet og høre mig i nyhederne på 100FM – vinklen er jeg lidt usikker på, så derfor vil jeg lige skrive lidt her, så I også får min historie :-) Jeg optræder i en ...
Læs mere
Inden et år skal der være folketingsvalg - og alle partierne er så småt begyndt at ruste sig til valgkampen. Artikel 29 i FN's handicapkonvention handler om deltagelse i det politiske og offentlige liv. Center for ligebehandling af handicappede har udgivet pjecen ''Dine meninger og din stemme er vigtige!'' som led ...
Læs mere
Tale til Ringsted Sommerfest 2007
Tale ved verdensdemonstration for anerkendelse af tegnsprog d.
Tale til sommerfest i Ringsted 2006
Er det allerede? Tak for valgkamp.
Hvad mangler at blive vendt her i valgkampen?
Alle har ret til et valg (pressemeddelelse)
De ti dogmepolitiske bud – en god idé
Erstat efterlønnen med forebyggelse og et smidigere system
Hvorfor nu det?
Handicappede har også stemmeret

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar

Categories: Taler
Tags:,