Linda Kristiansen
ganske radikal
27 kinderæg

Oprettet af Linda 2007-10-29 00:08

Blog Image

Hviledag – tjah… Dagen har i hvert tilfælde ikke været helt lige så hektisk som de andre. Jeg har f.eks. sovet længe. Det var virkelig tiltrængt. Startede dagen med min elskede computer. Endelig fik jeg fulgt lidt med og set lidt af hvad andre laver – jeg er jo ekstrem nysgerrig. Opdagede at Anders Samuelsen, som jeg ellers virkelig respekterer meget, havde udtalt sig om radikal politik! Og så oven i købet uden at sætte sig ordentlig ind i sagerne. Det blev jeg simpelthen nødt til at kommentere – og bad så alle, der ville vide noget om hvad radikal politik, at kontakte en radikal smiley

Derefter skulle jeg træne lidt til den optagelse som TV2East har tilbudt alle kandidaterne her i Regionen. Jeg fik min mand til at købe 39 kinderæg – har givet 12 væk og er ellers ved at brække mig ved tanken om kinderæg nu. Havde ikke fået morgenmad, så kom til at spise ret mange i bilen på vej hjem fra optagelserne. For resten gik optagelserne ok – jeg havde indtalt det jeg ville sige på min telefon og afspillede det så hele vejen fra Jerslev til Vordingborg (1½ time) – og jeg kunne det uden ad – bare ikke da jeg kom ind i studiet! Du kan for resten se et lille klip fra optagelserne her:

http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/?r=3 – vælg ”Poltikerpræsentationer”.

Nu sidder jeg så herhjemme. Har lavet et udkast til en fællesannonce for alle radikale kandidater i Region Sjælland, indhentet tilbud på om vi kan nå at lave en biografreklame og overvejer hvordan jeg skal forholde mig til en mail fra Venstre, der ikke mener jeg er kendt nok til at være med i en paneldebat med Pia Kjærsgaard (DF), John Dyrby (S), Helge Adam Møller (K), Jacob Jensen (V) og Ole Sohn (SF). Debatten foregår på Sorø Akademi og jeg mener jo, at jeg er mere i målgruppen for eleverne end Ole Glahn (og så er det min kreds), men selvfølgelig er jeg da ikke lige så rutineret og kendt – det bliver jeg heller ikke hvis jeg ikke deltager sådan nogle steder. Nå, det må jeg lige sove på. Synes virkelig det kunne være super sjovt.

I må alle have god arbejdslyst når mandagen nu bryder frem med nye udfordringer smiley

PS: Jeg er ikke sponsoret af Kinderæg, men hvis de gerne vil give et lille valgtilskud er de meget velkomne. 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


+ 1 = 6

Tags:,