Linda Kristiansen
ganske radikal
3 på 1

Oprettet af Linda 2007-11-08 23:59
Startede dagen med en tur på Sealandia i Slagelse og skulle debattere uddannelsespolitik med ungdomspolitikere. Det var en MEGET anderledes oplevelse. Der er kæmpe forskel på ungdomspartiernes politik og moderpartiernes politik. I hvert tilfælde hos Venstre og Konservative, som begge lovede fri hash. Konservative ønskede også at afskaffe rygelovgivningen. DSU havde fået fat i 10 mia., men modsat Socialdemokratiet, så brugte de dem RIGTIG mange gange, ja til sidst blev de givet til Sealandia og andre erhvervsuddannelser. Selandia er ikke stedet du bliver populær hvis du fører en ansvarlig økonomisk politik, ”påstår” at rygning er sundhedsskadeligt og ikke vil frigive hashen!

Bagefter skulle jeg til en debat om ældrepolitik. Midgård (et aktivitetscenter i Slagelse) havde arrangeret et debatmøde – og det var super godt. Vi startede med at blive budt velkommen af et rap om velfærdspolitik – virkelig virkelig imponerende. Derefter var der en rigtig god debat om skat kontra velfærd – hvordan vi skaffer hænder nok til at ”dem uden arme kan få tørret røv” og hvad vi synes om folkepensionens niveau. Her har vi jo to rigtig gode bud – Tillidsreform og Grøn skattereform.

Her til aften var jeg så til debat i Ringsted. Sådan en god gammeldags paneldebat uden et fast emne. Synes at det gik rigtig godt. Faktisk at det nok var min bedste debat indtil nu. Igen var der masser af snak om velfærd, asylpolitik, krigen i Irak rundede vi også, og jeg fik lige sparket lidt miljø ind.

To gange i dag har Dagbladet ringet til mig. 1. gang for at høre hvorfor der ikke var flere kvinder på vores liste – vi er kun Christa og mig – og anden gang for at høre om ½-timedrift på Sorø station. Er lidt spændt på at se Dagbladet i morgen. Nu vil jeg på hovedet i seng smiley 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


+ 5 = 8

Tags:,