Linda Kristiansen
ganske radikal
To års sagsbehandling og så vil Flygtningenævnet have at landet, der begår forbrydelsen dokumenterer det!

Sidste weekend fik jeg brev fra Flygtningenævnet – et brev vi har ventet på i over to år.

Baggrunden for brevet kan læses nedenfor i det indlæg jeg skrev 5. september 2011.

Over to år har det taget at få et svar. To år, hvor Aziz og hans mor lever i skjul i Kasakhstan, fordi Usbekistan, hvortil vi – Danmark – har sendt dem, nægter dem ophold.

En ting er sagsbehandlingstiden på over to år, men selve svaret er en ren catch 22. Sagen afvises fordi “Nævnet kan ikke lægge deres forklaring om, at det usbekiske politi har bedt Dem og deres moder om at udrejse til Kasakhstan, til Grund. Oplysningerne herom er ikke nærmere underbyggede eller dokumenterede”.

Jeg gad godt se det land der bryder menneskerettigheder dokumentere det…

ER DANMARK VIRKELIG IKKE RUMMELIG NOK TIL DØV FLYGTNING, DER KUN KAN DANSK TEGNSPROG?

Jeg har lige modtaget en besked fra Aziz Halmanov om at han har sendt en fuldmagt til flygtningenævnet om at jeg gerne må få aktindsigt i hans sag. Jeg er meget spændt på at læse Aziz’ sag, for jeg forstår simpelthen ikke med hvilken begrundelse han er blevet sendt ud af Danmark.

AzizAziz Halmanov og hans mor har været her i Danmark i fire år. I foråret blev de udvist og sendt retur til Usbekistan. Under hele sin opvækst har han været forfulgt i Usbekistan fordi han er døv og halvt Usbeker og halvt Kineser. Hver eneste dag har været en kamp mod det Usbekiske politi og andre borgere i Usbekistan, hvorfor han og hans mor for fire år siden vælger at flygte til Danmark, hvor de søger asyl.

I løbet af de 4 år i Danmark lærte Aziz at læse og skrive dansk + dansk tegnsprog (han har ikke fået lov at gå i skole i Usbekistan og derfor er dansk tegnsprog nu hans bedste sprog, men ikke meget værd andre steder end i Danmark!).

Tirsdag d. 12. april 2011 kommer politiet og anholder ham og hans mor og sender dem til Ellebæk fængsel i 15 dage før de blev udvist.

Aziz har hele tiden frygtet for at blive sendt tilbage til Usbekistan. Han vidste at han og hans mor ville blive anholdt så snart de kom retur, fordi det Usbekiske politi tidligere har truet med anholdelse. Da det danske politi havde afleveret ham og hans mor, anholdte det Usbekiske politi dem ganske som han havde forudsagt og smed dem ud til Kasakhstan. Det Kasakhstanske politi nægtede at modtage dem, da de ingen pas havde, kun et stykke papir fra det danske politi med navn og foto på. Derfor blev de i Usbekistan, hvor de levede på gaden i konstant frygt for at blive opdaget af politiet og smidt ud af landet.

Til sidst lykkedes det dem at flygte illegalt til Kasakhstan og der er de nu. Dog stadig med frygten for at blive anholdt og sendt retur til Usbekistan og så starter det hele forfra igen med forfølgelserne og udsmidning af landet.

Aziz havde lige fået en praktikplads, er enormt vellidt og faldet rigtig godt til i Danmark. Nu lever han i skjul – og jeg forstår det ikke. Er vi danskere virkelig så egoistiske, at vi slet ikke kan se at det her er helt galt?

Jeg skrev til Søren Pind 22. august, men har desværre ikke modtaget et svar.

 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


7 − = 5