Linda Kristiansen
ganske radikal
Bagud og alt for mange emner jeg gerne vil tage op!

Jeg har vidunderlig travlt på mit arbejde – derfor er min bloggetid ret begrænset.

  

Men det betyder ikke at jeg ikke er med – faktisk så har jeg læst, tænkt over og blevet irriteret over lægemiddelstyrelsens redegørelse vedr. Omniscan.

 

Den er på ingen måde fremadrettet – mest af alt dufter den af lidt håndsæbe!

 

 

Trine Petersen har spurgt på www.radikale.net, hvad vi gerne ville spørge vores forebyggelses- og sundhedsminister om – jeg har svaret:

 

Jeg synes det ville være dejligt at få at vide

- hvad han vil gøre for at sikre at bivirkninger på medicin indrapporteres (det sker desværre ikke altid i dag, selvom lægerne har pligt de to første år et produkt er på gaden. Og derefter pligt til at indrapportere alvorlige bivirkninger – mange læger gør det ikke fordi de mener det er nytteløst! (det er lige kommet frem i sidste uge i forbindelse med Omniscan-sagen))

- om han vil sikre at medicinske produkter, der er mistanke om at have for mange alvorlige (f.eks. død) bivirkninger, trækkes tilbage mens det undersøges (det blev ikke gjort med Omniscan og har derfor kostet mange livet og invalideret endnu flere. Problematiken omhandler ikke kun Omniscan, den er bare et godt (eller rædselsfuldt) eksempel)

 

Jeg har også blandet mig i debatten om vores arbejde med 2015-planen. Og det kan du også. Debatten er åben for ALLE. Lige nu arbejder vi med det afsnit der omhandler voksne på kanten af arbejdsmarkedet.

 

Bl.a. en af mine kommentarer har lydt lidt i denne stil:

 

” Det er vigtigt at vi ikke skærer alle over en kam og bliver et hjælpesamfund for alle. Vi skal stadig have et samfund, hvor dem der KAN tage ansvar, SKAL tage ansvar – og dem der IKKE KAN tage ansvar FÅR hjælp. Det er faktisk den grundlæggende idé bag at jeg blev radikal. At DRV går ind for, at vi har muligheder og ansvar selv, men at der er et sikkerhedsnet til dem, der ikke magter det alene. OG at vi IKKE kassetænker personer. Jeg er vild med vores tillidsreform, fordi for mig indebærer den også tillid til, at det er ok at være forskellige og at det er ok at gøre tingene forskelligt – vi skal ikke have standard-løsninger på alt, slet ikke områder som ikke kan standardiseres – og det kan mennesker altså bare ikke.
(…)

Jeg mener Claus Hjort Frederiksen har meget lidt forståelse for at vi er forskellige og har forskellige ressourcer. Han vil med vold og magt og pisk tvinge folk ind i kasser! Jeg mener at vi skal finde balancen mellem at stille krav, give ansvar og hjælpe.”

 

Og endelig er der gang i en debat vedr. organdonation. Min mening har jeg tidligere givet til kende – jeg synes stadig vi alle bør være donorer, men at det skal være uhyrligt let at framelde sig.

 

Men kig ind og deltag eventuelt i debatten:

http://www.radikale.net/lone-dybkjaer/indlaeg/2008/04/03/skal-vi-alle-vaere-donorer  

 

Nå ja – på falderebet, så har 4 S-folk stillet et beslutningsforslag om en hurtig undersøgelse af konsekvenserne ved et sexkøbsforbud.

 

Det kan jeg godt støtte – ville dog gerne have det blev en GRUNDIG undersøgelse og ikke hastværk – og så synes jeg at det er lidt bekymrende at der ønskes fokus særligt på begrænsningens effekt: ”Der ønskes fokus på, om de pågældende lovgivningsinitiativer har nedbragt antallet af prostituerede.”

 

Hvis fokus skal være om der kommer færre prostituerede ved et forbud, jamen så kan konklusionen jo kun blive at et forbud er godt.

 

Hvis fokus havde været om det sociale opsøgende hjælpearbejde ville kunne udføres tilfredsstillende under et forbud, så tror jeg konklusionen ville blive en anden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


9 − 6 =