Linda Kristiansen
ganske radikal
Beskæftigelsesmål fjerner hjælp fra de svageste

Det er oversrkriften på en artikel på Altinget.dk i dag.

Jeg har tidligere været ude med riven efter 300-timers-reglen, kontanthjælpsloftet og de manglende muligheder for at sagsbehandlerne kunne hjælpe de svageste borgere. Nu vil jeg gerne gentage mig selv: Lad os give plads til at sagsbehandlere og jobkonsulenter kan gøre deres arbejde, lad os vise dem tillid til at de godt ved hvad der er behov for, lad os huske at folk er forskellige og der er forskellige grunde til ledighed, dermed også sagt at der er forskellige behov for løsninger. Lad os huske at behandle hinanden pænt og få værdi-ordet “anstændighed” ind i jobcentrene og sagsbehandling igen.

Jeg indsætter udvalgte citater fra artiklen, der kan findes her: http://www.altinget.dk/social/artikel.aspx?Id=72537

“”Det er ikke, fordi vi har fundet en kiste med guld, men fordi ansøgerne i dag har et lavere rådighedsbeløb – de er blevet fattigere,” forklarer Lars Lydholm.”

“Lars Lydholm peger på en række forskellige ting som kommunalreform, kontanthjælpsloft og starthjælp samt en fornemmelse af, at man i kommunerne har færre knapper at skrue på.”

“”Det undrer mig, at når socialrådgivere kan vedlægge budgetter, som viser, at der ikke er tilstrækkeligt rådighedsbeløb, – helt ned til 2000 kr. for en familie – og så kan det offentlige ikke hjælpe dem. Men det er altså det, vi oplever omkring julehjælpen, ” lyder det fra Lars Lydholm.”

“”Jeg kan genkende det, som Frelsens Hær beskriver. Der er nogle, som falder igennem,” siger Henning Breinholt og fortsætter:

“Et eksempel er starthjælpen. Den er som niveauet for SU – og den forudsætter at man har arbejde ved siden af – men det er der en del af disse mennesker, som ikke kan. Så de kan reelt ikke eksistere for det beløb, de får til rådighed.”

“I København har vi en socialforvaltning og så har vi beskæftigelsescentrene, hvor lovgivningen lægger op til, at de skal sulte folk til at søge et arbejde. Helheden er væk,” konstaterer socialborgmester Mikkel Warming.

“Man har altså en pisk-gulerodspolitik, hvor man pisker nogle, men spørgsmålet er om de nogensinde når hen til guleroden,” siger Lars Lydholm fra Frelsens Hær.”
“I 2006 undersøgte Frelsens Hær nogle af de familier, der søgte om hjælp, for at blive klogere på, hvorfor tallet stiger og hvorfor “får de ikke bare et arbejde”.
(…)
“Det var kendetegnende, at langt de fleste familier levede med en diagnose. Enten hos dem selv – forsørgeren – eller hos børnene, men det er ligegyldigt om det er moderen eller barnet, der er sygt. Ligegyldigt hvor meget du pisker dem, så er det ikke muligt for dem at tage et arbejde. Og når man så skærer på alle mulige ydelser, så sker der kun det, at man gør dem fattigere,” forklarer Lars Lydholm.” 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


− 3 = 3