Linda Kristiansen
ganske radikal
Beskyttelse af personlig integritet

Ingen tvivl om at jeg synes det er rigtig godt at vi har ratificeret FN’s handicapkonvention. Og specielt i denne tid, hvor økonomi ser ud til at vægte mere end rettigheder.

Men jeg kunne nu stadig godt ønske at vi også havde tiltrådt tillægsprotokollen. Det kunne Anne Baastrup også. Hun har for snart et år siden skrevet en kronik herom, som jeg klart kan anbefale alle at læse. I dag vil I i forlængelse af ugens artikel, kunne læse et lille udklip af hendes kronik.

Artikel 17

Beskyttelse af personlig integritet

Enhver person med handicap har ret til respekt for sin fysiske og psykiske integritet på lige fod med andre.

Anne Baastrup“Denne formulering forekommer umiddelbart indlysende som et integreret element i forvaltningspraksis i et veludviklet land. Men i dagens Danmark ser vi desværre sager, der viser, at der, for at formulere det pænt, er potentiale for udvikling på dette område.

I en konkret sag fra en større kommune skal en borger med handicap således overvåges af to medarbejdere fra kommunen med stopur, mens han tager bad.

Et scenarium der forekommer åbenlyst grotesk, og hvor man kan spørge, med hvilken ret dette finder sted? Begrundelsen fra kommunen er, at det skal kontrolleres, i hvilken grad den pågældende borger har behov for hjælp i form af BPA, borgerstyret personlig assistance.

Spørgsmål, der trænger sig på, er, om det forhold, at et menneske har et handicap, berettiger til den adfærd fra kommunens side? Hvor mange borgere uden handicap ville finde sig i en sådan behandling? Formentlig ingen?

Hvorfor i alverden skal mennesker med handicap så finde sig i det?

Det er blandt andet i sådanne sager, at FN’s Handicapkonvention tydeligt viser sin relevans. Sager hvor man ikke kan sige, at det er love og regler, der er overtrådt, men hvor det må stå klart for alle mennesker, at fremgangsmåden ganske enkelt er utilstedelig.”

af Anne Baastrup

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


2 + 5 =