Linda Kristiansen
ganske radikal
Budskabsspredning: FN’s handicapkonvention

Frø i kørestolHar i dag været til fællesdag på IBOS (Institut for blinde og svagsynede). Fællesdagen er en årlig begivenhed mellem Synscenter Refsnæs, IBOS, Dansk Blindesamfund Videncenter for Synshandicap og de regionale synskonsulenter – og altså derfor en del af mit arbejde. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan bruge det jeg suger til mig her andre steder. Normalt plejer jeg at tage politikken med mig på arbejde, i dag bliver det omvendt [Programmet for dagen kan ses her: http://www.ibos.dk/media/invitationfagligdagweb.pdf].

Emnet på fællesdagen var FN’s handicapkonvention, som jeg jo ofte har skrevet om.

Dagen har været spændende og lærerig – en af de ting der blev nævnt var at vi skulle bruge, slide og citere konventionen hver gang vi fik lejlighed til det, for så kunne det være at den til sidst blev dagligdag. Derfor vil jeg her på bloggen hver onsdag offentliggøre en artikel fra konventionen – nogle gange bare den, andre gange suppleret med mine kommentarer. Og samtidig vil jeg opfordrer jer til at sprede budskabet :-) Den er faktisk skrevet i et ok sprog, så alle kan være med.

Artikel 1

Formål

Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


4 + 4 =