Linda Kristiansen
ganske radikal
Dag 4

Oprettet af Linda 2007-10-27 23:50
Dag 4 er så småt ved at være slut. De første par dage er bleve brugt på organisering – dog ikke mere end at jeg har været ude og dele en masse flyers rundt. Min fornemmelse er at vi faktisk er rigtigt godt med. Jeg har delt ud flere gange og har plakater oppe – og har formået at skrive en smule – dog ikke så meget som jeg kunne ønske. Men det må komme smiley

I dag kunne jeg sove helt til klokken 8 – og det var virkelig tiltrængt. Så skulle jeg til udvidet hovedbestyrelsesmøde i Nyborg, hvor jeg havde et par små ekstramøder – bl.a. med en nyvalgt kandidat, der desværre ikke har nået at få en hjemmeside – men det er vi ved at ordne. På HB-mødet blev der bl.a. orienteret om dagens store nyhed: “De radikales forhold til 24-års reglen”. Jeg er joikke et sekund i tvivl om at jeg ved lige præcis hvordan mit forhold er til den – den skal VÆK! og sådan tror jeg langt størstedelen af de radikale kandidater har det. Men det vil være ærgerligt hvis vi sætter os selv i benspænd og derfor ikke kan være med til at udvikle politik på andre områder ved at have det som et krav (altså at den skal rigtig meget langt væk), der ville gøre det umuligt at indgå i et samarbejde på andre områder. Men bliv ikke nervøse alle jer derude – vi radikale er ikke i tvivl og ved altså godt hvad vi vil, vi ved det så meget så vi er klar over at alt har en pris. Og så er det bare om at prutte rigtig godt.

Fordi jeg nu sidder i Nyborg kan jeg desværre ikke være i Ringsted hvor jeg egentlig burde stå på torvet. Ærgerligt. Men til alt held havde Hanne Hyldgaard og Birthe Mogensen tilbudt sig – bedre stand in’er kan vist ikke findes – tusind tak. Også til alle jer der har knoklet med plakaterne.

Efter mødet i Nyborg kører jeg et smut til Slagelse og deler lidt ud ved Bilka – det gik rigtig godt. Især en ung pige var meget interesseret i at vide mere – ville ønske jeg havde fået hendes adresse, for jeg har jo en ekstra pjece i trykken – målrettet unge! Og efter medierne at dømme de sidste par dage er det jo ikke nogen skidt idé. Forresten har Radikal Ungdom lavet noget vidunderligt materiale – jeg har bestilt en masse af det, så kom og mød mig et sted (se kalenderen) og tjek det.

Der var også en ældre dame, som var meget glad for at vi har valgt at pege på Helle. Hun havde det så skidt med at vi var blevet et krigsførende land – det er altså nødvendigt at vi får en ny regering!

Nu sidder jeg og planlægger min 45 sekunders tale til TV2 i morgen. Jeg ville egentlig have haft en tolk med, men det har ikke været muligt at skaffe nogen med så kort varsel – vi skal altså have bedre forhold for døve – de har jo ikke en chance i sådan en valgkamp! Så jeg råber det lige en gang til: LAD OS FÅ ANERKENDT DANSK TEGNSPROG! Tror dog ikkke Bertel Haarder kan høre… smiley

Nu har jeg lige snakket med Jeanet (radikalt aktivt medlem i Ringsted) og hun har brugt dagen på Christiansborg til en høring om asylbørnenes forhold – det havde været super spændende – desværre ikke rigtig noget presse, men vi kan følge med inde på www.alle-boerns-rettigheder.dk 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


3 − 2 =

Tags:,