Linda Kristiansen
ganske radikal
Dag nummer – uh – kan jeg overhovedet tælle på dette tidspunkt…

Oprettet af Linda 2007-10-30 00:54
Mine øjne er så tæt på at lukke i. Jeg har lige siddet og lavet en hurtig hjemmeside til den radikale kandidat i Svendborg-langelandskredsen. Han er forholdsvis nyvalgt og har ikke haft tid til at få lavet en. Nu skal jeg have færdiggjort fællesannoncen for os kandidater her i regionen. Og så har jeg lige givet mit paneldebatmøde i Sorø fra mig L Øv. Næste valgkamp der lover jeg mig selv at køre bare en smule mere solo. Jeg når jo ikke min egen valgkamp. Nå, men i det mindste så er jeg super glad for mit klip på tveast.dk – det er anderledes end de andres – det er godt. Jeg var ellers ikke helt tilfreds, men efter at have set de andres kan jeg godt leve med mine fejl, fordi der skiller sig ud. Du må skynde dig ind og se det på: mms://media.tv2east.dk/media/valg07/FV07_B_Linda_Kristiansen.wmv (Øv – kan ikke få linket til at blive aktivt – hvis det ikke virker så gå ind på www.tveast.dk og vælg Kend kandidaterne – og så selvfølgelig mig)

Jeg ved at Jeppe Søe har kommenteret på to af mine indlæg på Profari – og Jeppe, jeg lover at svare i morgen, skal bare lige have luft til de små begyndende grå. Så det bliver i morgen. Det bliver også i morgen at jeg får skrevet lidt om Omniscan-sagen. I det hele taget synes jeg der er mange ting der bliver i morgen. Jeg starter dagen med at kører til Slagelse station, hvor jeg skal stå sammen med Simon Emil Ammitzbøll fra 6.20 – ups – det er om 6 timer!

I dag har faktisk i store træk været en arbejdsdag. Jeg startede med at komme alt alt for sent op (jeg har altså et søvnunderskud) og kastede tandbørsten i munden efterfulgt af at jeg selv hoppede ind i en bil og styrede mod Ringsted Station. Jeg skulle være her klokken 7.00, men kom altså desværre 7.05 – jeg hader at komme for sent. Jeg fik delt en del pjecer ud. Desværre er der ikke rigtig tid til snak på en station. Lidt i 8 tager jeg selv toget ind til København på arbejde i Danske Døves Landsforbund. Jeg elsker mit arbejde. Jeg aftaler med vores sekretariatschef at jeg sådan ca. går på halv tid de næste fjorten dage. Og den halve tid vil i store træk nok ligge hjemme. Men kender jeg mig selv ret, så kan jeg ikke undvære stemningen på mit arbejde – det er helt fantastisk at få lov at være et sted, hvor alle brænder for det de laver – det giver en energi og synergi-effekt uden lige J

Efter at have løbet ud fra formiddagens møde for at tale i telefon med 1. regionens næstformand, 2. Ole Glahn sekretær og kandidat til Slagelsekredsen og 3. Simon Emil om i morgen (i dag) tidlig, får jeg lige mailet alle kontakter om, at jeg er på vågeblus i forhold til arbejde og skynder mig retur til Ringsted Station. Det regner, det er koldt, men folk er rigtig søde. Og det er rigtig fedt når nogen spørger mig om ikke jeg er hende der Linda Kristensen (det går an, men det rigtige er altså Kristiansen ;-)). Niels Helveg Petersen kommer også et smut forbi – helt tilfældigt.

Nu sidder jeg i sofaen, med brænde i ovnen, te, tæppe, kæmpe sweater og pink sutsko. Jeg har simpelthen så ondt i halsen. Men det er der bare ikke tid til. Så alle gode råd er velkomne – jeg er på honning og c-vitaminer.

Blog Image

(Og ja – jeg er typen som har ret ondt af mig selv når jeg er syg, men til alt held er jeg ikke syg nu, bare lidt kold)

Det blev altså endnu en dag med begrænset politik, fik dog snakket en lille smule på stationen i eftermiddags – der var der lidt mere ro på. Jeg havde egentlig tænkt at jeg ville have kommenteret på Urbans forside-historie om dyre kollegieboliger – det må også blive i morgen – nu må jeg nok hellere få annoncen færdig og finde min seng til nogle enkelte timers søvn. 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


4 + 8 =

Tags:,