Linda Kristiansen
ganske radikal
Den danske prostitution

I morgen skal jeg til foredrag om prostitution. Det bliver rigtig spændende. Arrangørerne er Selskab for Ligestilling og her har jeg lige klippet hvad de skriver på deres hjemmeside om prostitution: 

Prostitution: Der er mange gode argumenter for ikke at kriminalisere sexkunderne. Men for Selskab for ligestilling er der endnu flere argumenter for, at man alligevel skal gøre det. Dels mener vi, at seksuelt samvær bør være forbundet med lyst og fri vilje fra begge parter og ikke sidestilles med en vare. Dels viser adskillige videnskabelige undersøgelser, at der er store psykiske og fysiske skadevirkninger forbundet med prostitution. Vi ved desuden, at næsten alle prostituerede er socialt udsatte, og at prostitutionen gør dem endnu mere sårbare og skadede. Sidst men ikke mindst er der en voldsom kønsmæssig slagside ved prostitution, da det fortrinsvis er kvinder, som lægger krop til og praktisk talt kun mænd, som køber sex. 

Jeg kan kun tolke det som at de seriøst tror at et forbud virkelig stopper prostitution. De forholder sig i hvert tilfælde ikke til erfaringerne fra Sverige, der viser at de prostituerede bare får endnu dårligere forhold af et forbud. 

Men i hvert tilfælde så er det det her foredrag jeg skal til: 

Foredrag om den danske prostitution

Hvordan er lovgivningen, og

Hvordan er den aktuelle situationen på bordellerne og på gaden?

Det er spørgsmål, vi vil sætte fokus på, når Nell Rasmussen, seniorkonsulent i køn og marginalisering, holder foredrag om prostitution. Nell Rasmussen har for nylig udgivet bogen Prostitution i Danmark og vil påbaggrund af den fortælle om, hvordan det danske prostitutionsmarked ser ud netop nu, og hvordan det reguleres af den nuværende lovgivning på området.

> Tid: Onsdag den 20. februar kl. 16.00-18.00.

> Sted: Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 13 C, 1700 København V.

> Pris: Medlemmer har gratis indgang. Det koster 30 kr. for ikke-medlemmer*. 

(fra http://selskabforligestilling.dk/blog/wp-content/uploads/foredrag_om_dansk_prostitution1.pdf)  

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


2 − 2 =