Linda Kristiansen
ganske radikal
Det er tilladt at blive klogere – også at dele ny viden

Jeg har tidligere skrevet, at der kan være grunde til at man som MF’er stemmer for et forslag man ikke selv synes er det mest fantastiske. Den mening har jeg skam stadig, men jeg synes også man bør argumentere for hvorfor.

F.eks. kan man have vurderet at forslaget er mere harmløst end den polimik som pressen vil kunne vinkle ved at gruppen ikke stemmer sammen. Det kan også være man vurderer at hensynet til regeringssamarbejdet er vigtigere. Eller man kan måske se at man ved at give lidt her, får noget et andet sted. Der kan være mange grunde, som jeg synes er fuldt legitime for at man stemmer for forslag som måske ikke er groet i ens egen have.

Men når man stemmer i modsætning til en holdning man tidligere har meldt ret klart ud, så synes jeg også man skylder en forklaring.

Zenia Stampe skyder i dag på sine facebook-side med skarpt mod Troels Lund Poulsen fordi han for ti år siden i en bog tilkendegav en holdning, som ikke stemmer overens med den holdning han i dag udtrykker. Jeg har ikke tjekket om Troels Lund Poulsen har argumenteret for holdningsskiftet, men jeg bider mærke i at det som Zenia Stampe kritisere Troels Lund Poulsen for, gør hun faktisk selv.

I november 2010 skrev hun et indlæg på Radikale.net om forslaget til en ny offentlighedslov, hvor hun bl.a. skriver “vi har at gøre med et overgreb på den demokratiske proces af uhørte dimensioner”. Alligevel har jeg desværre ikke hørt hende sige at hun vil stemme imod forslaget eller forklare hvorfor hun vil stemme for.

Jeg har stor respekt for at man kan blive klogere og få nye holdninger. Jeg håber bare at de MF’ere, der gennem årene oplever at få udvidet deres horisont, vil dele deres viden, så vi andre også kan få udvidet vores horisont. Hvem ved – måske kan vi også blive klogere ;-) 

1 Comment to “Det er tilladt at blive klogere – også at dele ny viden”

  1. Evan Kallermann siger:

    Linda, angående ‘det med at blive klogere’ – som handicappet, vanfør/døv, vil jeg foreslå at de pædagoger som arbejder med de sværest handicappede bliver holdt udenfor Strejker og evt Lockouts? I normale tilfælde som den nuværende bliver børnene ganske vist ramt, men i de tilfælde hvor svært handicappede skades, og får svært ved genopretning bagefter, synes jeg det er utilgiveligt at de rammes hårdere. De børn hører under nødstilfælde. Styrk de svage, som DRV siger!

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


3 − 2 =