Linda Kristiansen
ganske radikal
Det handler (stadig) om mennesker

Anne-Grethe Bjarup RiisBag floskler, fordomme og spektakulære ord, beskylder Anne-Grethe Bjarup Riis mig i EB 15. feb. for at være både naiv og ureflekteret, når jeg taler de prostitueredes sag. Men være er det angreb hun udsætter sexarbejderne for.

For ganske få år siden lød det ofte at sexarbejderne skulle træde frem og tale deres egen sag. Når ingen gjorde det, blev det tolket som om ingen sexarbejdere var glade for deres arbejde. Nu står nogle frem og siger, de er glade for deres arbejde. Det kræver et enormt mod at stå frem og sige sådan – se bare på Anne-Grethes indlæg hvad de risikere. Modsat Anne-Grethe vil jeg gerne bakke op om dem – jeg tager hatten af for at de kommer med på banen og nuancere debatten om sexarbejdere.

Prostitutionsbranchen er ikke en stor grå masse af ofre. Først når vi erkender dette, kan vi hjælpe de udsatte som har et reelt behov. Vi skal målrette vores indsats i stedet for at bruge energi og ressourcer på de forkerte.

Heldigvis står vi ikke på bar bund, når vi skal beslutte os for, hvordan vi hjælper bedst. I Sverige har man indført forbud mod at købe sex. Det socialt opsøgende arbejde er her blevet besværliggjort af forbuddet og nu er der i stedet er et mistillidsforhold mellem myndigheder og prostituerede. Det ønsker jeg ikke. I New Zealand er man gået den anden vej og har legaliseret erhvervet og fører kontrol. Det har givet gode erfaringer og en langt mere gennemsigtig branche.

Jeg har gennem tiderne skrevet meget om dette emne, men tillader mig at genbringe et indlæg fra august 2009, der også har været bragt i en publikation om menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst:

Det handler om mennesker

Sjældent er et område omgærdet af så mange fordomme og myter som prostitutionsområdet.

Personlige holdninger til seksualitet, følelser, moral og intimitet bruges ofte som referenceramme og overføres på andre i mangel på forståelse og accept.

To yderpositioner – for eller imod prostitution – gør sig gældende i debatten og kan gøre det svært for nuancerede holdninger at få ørenlyd. I forsøget på at overbevise modparten skabes der ofte skræmmebilleder og diskussionen foregår sjældent på et kvalificeret grundlag ud og med formålet at finde løsninger. Naturligvis skal vi lytte til yderpunkterne, men vi skal huske at forholde os kritisk til information herfra og tilføje nuancer.

Ofte glemmes at prostitution faktisk handler om mennesker af kød og blod, hvis hverdag er stærkt præget af tonen i debatten. Det resulterer i at de debatten handler om ikke kan genkende sig selv og sexarbejderne bliver således gidsler i en debat, som de ikke selv er en del af, og som ikke tager hensyn til forskelligheden i deres behov.

Sexarbejderne skal inddrages

Hvis debatten skal blive mere kvalificeret skal vi først og fremmest lade sexarbejderne komme til orde ved at inddrage dem i relevante sammenhænge, og ikke mindst skal vi være præcise om, hvem vi taler om, når vi debatterer. Det er eksempelvis almindeligt at blande ofre for trafficking sammen med udenlandske kvinder, som helt bevidst er rejst hertil f.eks. Danmark med henblik på prostitution. Det er også meget almindeligt at blande ressourcestærke, frivilligt prostituerede sammen med de mere ressourcesvage gadeprostituerede, hvis hverdag er præget af meget forskelligartede problemer, og som måske kun har valgt prostitution som en allersidste udvej. Vi skal være bedre til at skelne de enkelte grupper og være bevidste om, at de er lige så forskellige individer som alle andre i dette samfund. Og at de alle har rettigheder.

Antallet af udenlandske kvinder i prostitutionsfaget udgør ca. 2.500. Politiet i Danmark skønner, at op mod fem pct. – altså op mod 125 mennesker – er handlede kvinder, altså såkaldte ofre for trafficking (se f.eks. www.politi.dk: “Kvindehandel og rufferi” 010608). Alle er enige om, at det er fuldstændig uacceptabelt, at der finder menneskehandel sted uanset omfanget. Det skal der sættes en effektiv stopper for og slås hårdt ned på. Jeg mener, at vi skal give de handlede kvinder, som er beviseligt handlede, mulighed for opholdstilladelse.

Som lovgivningen fungerer i dag, sendes ofrene ofte tilbage til bagmændene i hjemlandet, som så igen kan sælge kvinderne videre. Jeg håber, at Danmark vil lade sig inspirere af den belgiske lovgivning. Den går i hovedtræk ud på følgende:

  • Ofre for trafficking tilbydes i første omgang krisehjælp og bliver orienteret om deres rettigheder. I specialiserede centre tilbydes de psykologisk støtte og hjælp samt medicinsk behandling.
  • Ved samarbejde med politiet om at afsløre bagmændene udløses en opholdstilladelse på tre måneder, og ofret bliver tilbudt en midlertidig arbejdstilladelse.
  • Hvis bagmanden bliver afsløret og dømt, og en række andre forhold er på plads, kan der udstedes en permanent opholdstilladelse. I andre tilfælde kan opholdstilladelsen forlænges for et halvt år ad gangen.
  • I Belgien forstærker lovgivningen beskyttelsen mod “bolighajer”. Lovgivningen opfatter ikke bolighajer som menneskehandlere, men det er ulovligt at udnytte en persons sårbare position til at kræve ågerpriser for udlejning eller ved salg af bolig.

For resten af de udenlandske kvinders vedkommende er der ikke tale om, at de er ofre for trafficking – og billedet af prostitution som et socialt problem er heller ikke noget, der kan genkendes i alle lande (“Genders & Sexualities in Modern Thailand 2004”, Silkworm Books, 1999). Det er vigtigt at holde for øje, fordi det er afgørende for en målrettet hjælp til dem, som har brug for det. Og samtidig skal vi også huske, at selvom man ikke er tvunget traffickingoffer, men er her af egen vilje og med et ønske om at tjene penge på sex, kan et større antal sexarbejdere alligevel være i  knibe med bagmænd, dårlige arbejdsvilkår, og med at skulle skjule sig for myndighederne for ikke at risikere hjemsendelse osv. Dem skal vi også blive bedre til at hjælpe.

Prostituerede udgør en sammensat gruppe

Prostitution kan for nogle personer være en løsning på et problem. Problemet kunne f.eks. være heroinafhængighed eller fattigdom i hjemlandet. Det er problemer, som vil forblive relevante langt ud i fremtiden og derfor er det først og fremmest de mest udsatte prostituerede, der kommer til at betale prisen for et forbud. Hvis vi ønsker at hjælpe, så handler det for udenlandske prostituerede om, at vi gør mere for at afskaffe fattigdom. Vi skal have øget ulandsbistanden og gjort mere for kvinders vilkår rundt i verdenen. Herhjemme skal vi sætte ind med flere sociale tilbud, etablere netværk og skabe tillid, tryghed og tolerance.

Resten af de ca. 6.000 prostituerede, der skønnes at være i Danmark (Nell Rasmussen: “Prostitution i Danmark”, Socialministeriet, 2007), er ligeledes en meget sammensat gruppe med forskellige behov. Det er uden for enhver tvivl, at en del af dem har behov for reelle og varige alternativer til det liv, de har. På den anden side må vi også erkende, at en stor del af de prostituerede har foretaget et frit valg blandt flere alternativer.

Deres behov er snarere end hjælp at få anerkendt deres valg og undgå stigmatisering. En løsning for dem vil være, at prostitution bliver afkriminaliseret – erhvervet skal anerkendes, og der skal sikres ordnede forhold med adgang til ikke-moraliserende rådgivning, læge, sundhedspersonale osv. Når vi skal acceptere deres valg, hvor uforståeligt det end kan være for nogle, hænger det sammen med et helt elementært menneskesyn. Vi må som udgangspunkt tro på, at voksne, myndige mennesker kan træffe egne valg. Ethvert valg bygger på den enkeltes baggrund og aktuelle situation. Hvad der for én er et oplagt valg, kan for en anden være helt uforståeligt. Ingen kan stille sig til moralsk dommer over for den enkeltes valg. Hvad vi kan gøre, er at skabe mulighed for at fortryde et valg.

Mange sexarbejdere giver udtryk for, at deres største problem ofte er den umyndiggørelse, som de mødes med fra de grupper, som tror, de ved, hvordan andres liv skal leves. De oplever, at deres valg ikke bliver accepteret, men underkendt og negligeret. Når det er sagt, skal der på den anden side ikke være tvivl om, at samfundet skal gøre alt, hvad der står i dets magt for at hjælpe dem, som har problemer eller har behov for hjælp. Vidensniveauet skal højnes, så de, som vælger prostitution, ved, hvad de går ind til, og så skal det være lettere at få hjælp til at komme ud af erhvervet igen. Det kan f.eks. ske gennem neutrale mødesteder, hvor psykologer og socialrådgivere får til opgave at hjælpe dem, der ønsker det, over i alternative fag. Det er vigtigt, at disse steder bakkes op af Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO).

Tag ved lære af New Zealand

Både i Tyskland og Holland har man forsøgt sig med legalisering, men sociale og faglige tiltag til at understøtte legalisering savnes. Tyskland og Holland har altså ikke helt fået løst de problemer, der kan følge i kølvandet på den svage del af prostitutionen med illegal arbejdskraft, stofmisbrug, stress og skatteunddragelse.

En del af de problemer har New Zealand derimod løst forbilledligt. Det er sket ved at indgå et tæt samarbejde mellem staten og sexarbejderne selv. Sidstnævnte er organiserede i NZPC, som er det newzealandske modstykke til SIO. Prostitution blev afkriminaliseret og ligestillet med alle andre erhverv. Samtidig lavede man en licensordning for administratorer eller “bagmænd”, der for at få tilladelse til at drive bordel, skal sørge for gode arbejdsforhold, gode sanitære og sikkerhedsmæssige forhold, og på klinikkerne synligt videreformidle rådgivnings- og informationsmateriale til både sexarbejdere og kunder.

Inspektion af bordellerne fra myndighederne varetages af, hvad der her i Danmark svarer til Arbejdstilsynet. Licensen skal fornyes årligt, og en administrator må ikke tidligere være dømt for en række forudbestemte lovovertrædelser, som for eksempel vold, narkokriminalitet eller hvidvaskning af penge. Ved licensordningen har man skabt et stærkt præventivt værktøj mod bagmænds udnyttelse af sexarbejderne. Bagmændene er således selv med til at rydde op i branchen.

NZPC har afdelinger rundt i hele New Zealand som bl.a. fungerer som rådgivningscentre, væresteder, sundhedsklinikker mm., afhængigt af behovet på stedet. Nogle af NZPC’s services købes af Sundhedsministeriet, heriblandt rådgivning om sundhed, sikkerhed, rettigheder og muligheder – også for at forlade branchen. De involverede er tilfredse med loven, der har åbnet op for et tættere samarbejde mellem prostituerede og politi. De meget grundige og omfattende rapporter om modellen konkluderer blandt andet at:

  • Sexarbejdernes sundhed og sikkerhed er blevet bedre siden afkriminaliseringen.
  • Antallet af prostituerede er ikke steget (hvilket nogle kritikere forudså, at den ville) i modsætning til mange andre lande, hvor prostitutionens omfang er steget.
  • Problemer med vold er mindsket.
  • Sexarbejdernes arbejdsforhold er blevet lidt bedre, men kravene til arbejdsstederne skal skærpes, samt kontrollen med disse.
  • Sexarbejderne er mindre i kontakt med alfonser og kriminelle miljøer.
  • Sexarbejderne føler, at deres retssikkerhed er øget, og de har i dag nemmere ved at afvise en kunde.

Ved at inddrage de prostituerede selv har den newzealandske stat formået at etablere et godt, ligeværdigt og sundt samarbejde, der i høj grad er skadesreducerende.

Forbud forstærker problemerne

På grund af den meget sammensatte og uhomogene gruppe af prostituerede giver det ingen mening, at prostitution i Danmark er defineret som et socialt problem. Den definition forhindrer målrettet hjælp til de udsatte grupper, fordi den på forhånd har stemplet dem som et problem. De prostituerede oplever meget ofte, at myndigheder, organisationer og andre, som i udgangspunktet vil det bedste for dem, er fordomsfulde og ikke møder dem ligeværdigt. Det forhindrer prostituerede i at opsøge den hjælp, som de kan have behov for.

Det vil yderligere blive forstærket, hvis der indføres et forbud mod køb af seksuelle ydelser som visse grupper i debatten foreslår.

Forbudstilhængerne taler ofte for et forbud med det argument, at et forbud vil sende et signal om, at køb af seksuelle ydelser ikke er acceptabelt. Jeg synes ikke, det er acceptabelt, at man som politiker mener, det er vigtigt at sende et signal, når signalet – som i dette tilfælde – har konsekvenser, der reelt besværliggør hjælpen til en udsat gruppe. Det her handler ikke om signaler – det handler om mennesker. Så lad os komme væk fra spørgsmålet om et forbud og hen mod spørgsmålet om, hvordan vi bedst muligt hjælper, der hvor der er behov. At være imod et forbud er ikke det samme som at acceptere situationen, som den er i dag. Det er netop for at komme videre, at vi ikke skal have et forbud mod køb af seksuelle ydelser. Vi skal blive bedre til at lytte til de behov for hjælp, som de prostituerede giver udtryk for, og vi skal blive bedre til at imødekomme de prostituerede fordomsfrit og som enkeltindivider. Vi skal kort sagt øge den sociale indsats. Og det gør vi bedst uden et forbud.

I Sverige har de i snart ti år haft et forbud mod køb af seksuelle ydelser. Den seneste evaluering fra den svenske socialstyrelse viser, at antallet af prostituerede ikke er faldet, og at det socialt opsøgende hjælpearbejde er besværliggjort (www.socialstyrelsen.se: “Kännedom om prostitution 2007”). Efterspørgslen ser ikke ud til at være faldet, og der findes ikke tegn på, at ti års sexkøbsforbud har gjort, at handlen i større grad er flyttet til Danmark. Svenske politifolk udtaler, at antallet af traffickingofre efter alt at dømme er vokset (www.guardian.co.uk: “How making the customers the criminals cut street prostitution”, 050108). Og de prostituerede udtaler selv at de føler sig mere stigmatiserede og udsatte (www.sans.nu/konsekvenser.htm). Prostitutionsmiljøet er mørklagt, og prostitution foregår under ukontrollerbare former, hvor forskellige typer misbrug af de prostituerede ofte gør sig gældende (www.salli.org: “Talk delivered at Beijing Plus Ten meetings on the Swedish model”).

Det er naivt at tro, at prostitution forsvinder ved et forbud. Forbud hjælper ikke de svage og udsatte. For mig at se tyder det på, at et forbud øger sociale problemer i stedet for at afhjælpe dem, til trods for at de svenske myndigheder samtidig med forbuddet øgede det sociale hjælpearbejde. Det tyder på, at det sociale hjælpearbejde i Danmark vil blive amputeret, hvis vi samtidig indfører et forbud mod sexkøb. Det danske politi er af den opfattelse, at et forbud vil gøre det vanskeligere at opsøge de prostituerede i miljøet, fordi de prostituerede vil være nødt til at flytte fra synligheden på gaden til skjulte lejligheder og baggårde, hvor politiet ikke kan finde dem og deres kunder (se f.eks. www.metroxpress.dk: “Prostituerede advarer mod forbud i Danmark”, 191108). Frem for et forbud, som forværrer situationen, ønsker jeg fordomsfrit opsøgende arbejde og målrettet hjælp til dem, som har behov, samt en fuldstændig afkriminalisering af prostitution. Jo mere prostitutionsområdet kommer frem i lyset, jo bedre for de udsatte.

Jo før debatten om prostitution bliver nuanceret og fordomsfri, desto hurtigere kan der findes brugbare løsninger på de problemer, der åbenlyst er for alle parter i miljøet. Som jeg har argumenteret for, er de behov, de enkelte grupper har, vidt forskellige. Lad os lære af de erfaringer, man har gjort sig i andre lande, og lad os så skrue ordninger sammen, som passer til de danske forhold. 

24 Comments to “Det handler (stadig) om mennesker”

  1. torben bechmann siger:

    Kære Linda Kristiansen

    Din gåen i brechen for en legalisering af prostitution undrer til stadighed. Det forekommer mærkværdigt, at du stiller op for denne sag uden at du egentlig sætter dig ordentligt ind i problematikkerne. Selv når nogle (måske potentielle stemmer/vælgere) prøver at hjælpe dig til at se nogle af problemerne – svarer du ikke, men fortsætter dit korstog.
    I mine øjne bliver det vanskeligt at opfatte dig som en nuanceret politiker hvis du slet ikke lytter til de svar og modspil, som du får. Jeg medgiver at Anne Grethe Bjarup Riis lyder vel skinger, men hun udtrykker formodentlig en hel del menneskers mening i sin afstandtagen.

    Men altså et par tips: Prostitution i Danmark er ikke forbudt – det har det sådan set ikke være meget længe. For nogle år siden efterhånden gennemførte man en afkriminalisering – hvilket mest bestod i, at man slap den gamle lediggangspragraf, som betød at man godt måtte prostituere sig – sålænge man havde andet lovligt hverv – f.eks. bistandshjælp. Nu måtte man så godt prostituere sig fuld tid – for så vidt at der blev svaret skat af indtægterne.

    Der har igennem rigtig mange år været adgang til at man kan få hjælp – også som prostituerede. Både på hud- og kønklinikker rundt om i landet, på rådgivningsinstitutioner og i bistandssytemet har mange mennekser været parat til at hjælp mennesker i prostitution, så mistilliden blandt behandlere og de i prostitution har ikke været det store issue.
    Spørgsmålet er hvad der kan opnås ved en egentlig legalisering af fordele OG ulemper – hvem opnår noget og hvem opnår ikke noget?

    Ved en legalisering blåstemples i mine øjne en helt invaliderende praksis (læs evt. de få danske og mange svenske og norske fagbøger på området).

    Mange af dem, der befinder sig i prostitution betaler (naturligvis) ikke skat – det er der ikke overskud til, da de enten ikke tjener ret meget eller har et helt ekstremt forbrug – stoffer, kjoler, plastikoperationer osv.osv. hvilket jo er et stort og andet problem med prostitutionen.

    Mange er ikke interesserede i en genkendelse men søger at skjule deres prostitutionsaktivitet – fordi mange medmennesker ser ned på det og ind imellem fordi de selv skammer sig over deres praksis.

    En legalisering vil stille krav – sundhedstjek osv. – og forhindre en hel del af de prostituerede i at fortsætte deres aktivitet fordi de ikke vil kunne leve op til disse standarder – måske er de syge, misbrugende, hiv-smittede osv.

    Med en legalisering vil der være et muligt hvidt marked, men et voldsomt sort marked, som så vil være endnu mere skjult end tilfældet er idag – hvordan vil hjælpemulighederne for disse, som ikke kan leve op til kvalitetssikringskravene så se ud?

    Nå det er jo ikke min opgave at lære dig om alle de utilsigtede og uheldige konsekvenser – du kan for min skyld sige og optræde som du vil, men din faren frem ligner mest en optagethed i, at ville blive omtalt i BT, Ekstra Bladet og hvor som helst – og meget lidt en samvittighedsfuld OG lyttende politisk kandidat.

    Kort sagt – du taler mod bedre vidende og ddu virker på vildspor.

    Skulle du endelig ville gøre noget på området, så støtter jeg dig gerne i ønsket om at man for første gang i meget lang tid afsætter penge til en ordentlig afdækning af prostitutionen – såvel sælger som køber side i Danmark. Dét har været fuldstændig underprioriteret – og den sidste meget korte undersøgelse af nogen vægtig karakter ligger helt tilbage i 1989…..

  2. Tina Fischer siger:

    Kære Torben
    Linda har kæmpet en brav kamp for flere rettigheder til prostituerede. Og hun har om nogen argumenteret udfra et socialpolitisk perspektiv og imod stigmatisering, – begge dele grundliggende radikale menneskesyn.
    Hertil kommer hendes bekymring for handlede kvinder.
    Det er muligt du er uenig i hendes synspunkter, eller synes at der er rigeligt socialpolitiske foranstaltninger, som det er nu.
    Men det er ikke fair at stikke hende motiver i skoene, om at hun bruger mærkesagen til egen promovering.
    Bedste hilsner og med ønkset om en fortsat god debat, Tina Fischer

  3. Martin Bork siger:

    Kære Torben
    Det virker ikke som om, du har fulgt Lindas ihærdige indsats gennem mange år på dette område. Det er ikke en optagethed i en omtale i BT og EB. Det har hun ikke haft indflydelse på.

    Lindas kamp bunder i en dyb viden om de prostitueredes forhold nationalt som internationalt. Der er ikke mange rapporter, undersøgelser og litteratur om emnet, hun ikke har læst. Du kan derfor ikke belære hende ret meget om fakta, men du kan bidrage til en god holdningsmæssig debat. Det håber jeg, du vil. Du kan starte med at læse hendes rigtig mange indlæg om emnet her på bloggen og på resten af nettet.
    Mvh.
    Martin

  4. torben bechmann siger:

    Kære Tina

    Ja hun kæmper sikkert en (brav) kamp, men når jeg reagerer er det fordi hun synes at overse en stor mængde viden om problemer, som blandt andet fører til helt uoverskuelig stigmatisering, fastholdelse og ekslusion. Det er ikke rimeligt at lukke øjnene for så store sociale og personlige problemer, som prostitution er overfyldt med. Som sådan virker korstoget naivt og ureflekteret og på den vis er den eneste klare tendens jeg kan se/fornemme at gøre voldsomt opmærksom på sig selv, sorry, men det virker lidt sådan når man kan omtale prostitution som værende et positivt karriereforløb på en støttereklame for SIO.
    Det er muligvis radikalt, men det gør det i mine øjne overhovedet ikke spor bedre.

    Egentlig troede jeg at det var den siddende regering, som engang erklærede at de ikke ville gøre brug af eksperter og fagkundsakb, men det gælder tilsyneladende også nogle radikale.

  5. torben bechmann siger:

    Kære Martin

    Nej du har ret – har ikke fulgt Lindas indsats. Hørte om hendes synspunkter foleden – kiggede på SIOs hjemmeside og så her. Men hvis hun har været optaget af emnet længe og iøvrigt, som du skriver er belæst indenfor området, så undrer hens meninger og fejl, så meget desto mere.

    Desværre må jeg afslå at deltage til en holdningsmæssig debat – og sætte mig yderligere ind i skriverier her og andre steder på nettet, min korte vurdering er, at det ville være tæt på spild af tid.

  6. Mikkel siger:

    Anne-Grethe-Bjarup-Riis lyver konsekvent flere gange i morgen-tv. Hun hævder at 95 % af de prostituerede er forarmede stakler, som bliver skadet for livet. Hvor er dokumentationen for dette vanvittige tal?

    De prostituerede er en broget masse af kvinder. Nogle befinder sig udmærket i deres erhverv og skal have rettigheder som alle andre, mens de dårligt stillede, bør hjælpes ud af prostitutionen.

    Kriminaliserer man erhvervsområder fordi folk der arbejder inden for dem bliver nedslidte, udbrændte eller rammes af arbejdsulykker? Nej, man regulerer arbejdsmiljøet, skaber ordnede forhold, og det bør man også gøre angående sexarbejde.

    Når prostitutionsmodstandere konsekvent lyver og kommer med udokumenteret påstande om sexbranchen så fortæller det mig, at de har en dårlig sag. En sag som er bundet op på en moralsk fundamentalisme og herunder også skingre råbeballoner som AGBR.

    Ny rapport fra Servicestyrelsen slår et hul i gennem myterne om, at langt de fleste prostituerede på massageklinikker lider af posttraumatisk stress, er blevet misbrugt i barndommen og får fysiske skader af jobbet.
    Undersøgelsen siger blandt andet:

    Ingen undersøgelser, kan dokumentere en generel sammenhæng mellem prostitution og seksuelle overgreb i barndommen. Der er heller ikke dokumentation for, at danske kvinder, der prostituerer sig på massageklinikker, lider af PTSD

    Der er tale om forbudsmoralisme fra den kvindepolitiske mafia. Modstanderne vil gøre deres egen sex-moral til lovgivning – og metoden er – at fremstille alle prostituerede, som forhutlede ofre via en debat – som ofte hviler på manipulation og et perverst forhold til sandheden

  7. Jannik siger siger:

    Hej Anne Grethe Bjarup Riis.
    Jeg ved ikke hvor meget du får læst af det her folk skriver på denne side, men tager chancen.

    Jeg kunne godt tænke mig at vide fra dig, hvorfor du har et problem med at kvinder sælger deres krop, eller for den sags skyld mænd også gør, men det hører vi jo ikke så meget om, hvorfor.
    For noget inde i dig, gør dig så gal, på de mænd og kvinder der får sex for penge.

    Hvad så med porno verden, vil du så også forbyde den, fordi de får penge for sex, hvornår stopper det, når ingen har sex mere i verden, fordi du har et problem, så lad være med at være en frelser for hele verden, vi gør ting som vi ikke altid er stolte af, vi gør ting som andre finder mærkelige, det er sådan verden er. lad være med at blande dig i noget du ikke kender til, medmindre du har prøvet at sælge din krop, hvis du har det, ja så kender du til oplevelsen og så kan jeg godt forstå du, prøver at beskytte Luderne, men hvis ikke, så stop og vis respekt og hjælp dem der vil hjælpes.

  8. Frank siger:

    Hvis man regner med at forbud løser alt og at de prostituerede så ikke er prostituerede mere, med et bedre liv og dermed ophøjet livskvalitet til følge… Kan man godt tro om igen.

    Forbud har aldrig og vil aldrig løse dette problem.

    Der er kun en vej, og det er at legalisere det.

    Og så til Anne Bjarup Riis. Hvor er det dog uklædeligt at sabotere en reel diskution. Det virkede til tider meget arrogant kun at kunne klare sig i en diskution ved at råben ind over det andre debatører har at sige. Og det eneste du opnår er at folk lukker ørerne for hvad du har at sige, og tænker sikke en dum blondine.

  9. Githa Schultz siger:

    Puha…så desværre indslaget i GM Danmark. Det er jo ligesom at se Bertil Haarder tikke af med fråden om munden og vanviddet i øjnene. Tænk at nedværdige sig til et sprogbrug, der tilhører voldelige mænd. De som kalder deres kærester for ludere, smatso, klamme sæk og andre grimme stereotype floskler. Det er som at høre en mandschauvinistisk diktator gå over gevind. Puha…Jeg syntes hun var sjov i forskellige klovneprogrammer. Nu kan jeg ikke mere skelne underholdningsklovnen fra retorikdiktatoren m/k.

  10. Sune siger:

    Faktum er, at så længe der er mænd der er villige til at betale for sex, vil der være kvinder der er villige til at sælge varen – uanset om AGBR syntes det er for ulækkert.

    Et andet faktum er, at INGEN prostituerede kvinder får et bedre liv (som jo må være hele essensen af denne debat), af at blive degraderet til “fissehuller” af deres medmennesker.

    Hvis vi rent faktisk VIL hjælpe kvinder, der har et behov for hjælp må det første naturlige skridt være, at anerkende de er ligeværdige mennesker og ikke spermcontainere, nøjagtig lige som vi anerkender soldater, falckreddere, læger og utallige andre faggrupper, der har et psykisk belastende arbejdsmiljø, som vores ligeværdige medmennesker.

    Jeg finder det i øvrigt ganske tragikomisk at AGBR i sin iver for at hjælpe den i min optik ret ligevægtige kvinde i Go’ Morgen Danmark, hysterisk skriger at hun er et ulækkert fissehul. Den fordømmende folkestemning AGBR prøver at skabe, er nøjagtig lige så skadelig (hvis ikke mere) for prostituerede kvinder, som de mænd der betaler dem for sex.

    Det burde ikke være nødvendigt at sige – men lad os nu for guds skyld tage en dyb (rationel)indånding og få debatten tilbage på et tåleligt niveau. Det er simpelthen bundrådden etik at lade personlig moralisme stigmatisere en stor gruppe mennesker med følelsesliv og behov for anerkendelse nøjagtig ligesom alle andre.

    Det er OK at hjælpe mennesker med behov for hjælp. Det er IKKE OK at kalde dem fissehuller. Det burde simpelthen være lysende klart for en enhver, som er i besiddelse af den mindste smule empati.

  11. Claus Sisseck siger:

    Anne Grete babe.
    I love you og du har saa meget ret.
    Love 4 ever.

  12. Lorene siger:

    Siger det ikke et-eller-andet om Linda Kristiansens mangelfulde syn på prostitution, når hun degraderer et seriøst socialt problem, til at handl om at gå i frækt undertøj??
    Så ER man sgu da ikke den hurtigste knallert på kajen!
    Min stemme får hun ikke, og jeg hører (gudskelov) at hun har mistet adskillige tilhængere på denne konto….undrer mig langt fra.

  13. Jens Larsen siger:

    Kære Linda Kristensen.

    Det virker for mig som om, at du er en af de få mennesker, der har forsøgt at sætte sig grundigt ind i denne debat. Men der er en ting som jeg gerne vil have klarlagt hvis muligt.

    http://www.radikale.dk/CMS/vis.aspx?aid=84908 står der tydeligt at det radikale venstres politik omkring dette emne er:

    “Det Radikale Venstre vil arbejde for følgende retstilstand på prostitutionsområdet.

    • Køb af seksuelle ydelser kriminaliseres som en del af den danske ligestillingslovgivning. Straffen udgøres af en bødestraf og politiet forpligtes til at håndhæve loven.”

    Hvorledes stiller det dig ? Fordi som jeg ser det er du i konflikt med dit eget parti her. For du kan vel ikke beholde dine holdninger til prostitution, hvis dit parti mener anderledes.

  14. Søren siger:

    Den bedste måde at stoppe den ” OVER KLOGE ” AGBR er vel bare at overhøre og ignorerer hende og ikke en anden gang, deltage i debat programmer hvor hun er med. Jeg skifter kanal næste gang jeg ser hende på TV.

  15. Phil Nice siger:

    @Jens Larsen

    Vandet er delt hos De Radikale, og debatten vedr. partiets politik på området kører endnu. Emnet viser sig i den grad at være tværpartisk (ligesom liberalisme eller libertinisme i det hele taget). Jeg ser det som mere andynligt, at holdninger ændrer og omdanner partier, end omvendt.

  16. Jan Manfeld siger:

    Kære Linda,

    Jeg synes at det er fint at du forsøger at bringe prostitutionsdebatten op på et sobert niveau. Især efter AGBR’s hysteriske angreb på dig og de prostituerede.

    Der findes danske undersøgelser, der viser at danske prostituerede på klinik generelt føler sig stigmatiserede, samt at mange søger ind i branchen fordi det er den eneste vej ud af økonomisk problemer (dvs. tvunget af omstændighederne). Det er så vidt jeg ved ikke lavet gennemarbejdede større danske undersøgelser af de psykologiske påvirkninger massagebrancen giver; men udenlandske undersøgelser viser en overrepræsentation af psykiske problemer blandt prostituerede.

    Hvad er det der får dig til at ville legalisere prostitution før området er fuldt belyst. Risikerer du ikke at skade mere end du gavner?

  17. LilleQ siger:

    wouw Torben.. så man skal ikke legalisere prostitution pga at man får et overforbrug af kjoler og plastik operationer.

    … Betyder det at alle der har et overforbrug af kjoler og plastikoperationer er prostituerede? Og hvordan skelner du, hvilket kjole overforbrug er definitivt grundet prostitution?

    Det er pt lovligt at sælge og købe sex… men sexarbejdere har ingen rettigheder af den slags som almindelige arbejdstager og selvstændige erhvervsdrivende har.
    De har ingen fagforening til at forhandle ordentlige arbejdsforhold, arbejdsmiljø, de har ingen fagforening der taler deres sag når politiet ulovligt invaderer deres arbejdsplads og gennemroder deres arbejdsplads i følgeskab med Skat… Skat har mig bekendt ikke følgeskab af politiet når de gennemgår andre erhverv for eventuelle manglende oplyste indtægter.

    Du ville som almindelig arbejdstager eller selvstændig erhversdrivende også opfatte det som fuldstændig hen i hampen hvis du var tvunget til at henvende dig på socialkontoret med arbejdsrelevante problematikker.

    Andre erhverv som har opnået de rettigheder har problemer med sort arbejde.. men det betyder ikke at det sorte arbejdere af den grund har fået dårligere vilkår. En sort håndværker er ikke nødvendigvis tvunget til at leve under jorden og have kriminelle bagmænd til at skaffe arbejde til dig.. vel

    gøres det forbudt at sælge som købe sex, vil de prostituerede sm af alle de forskellige grunde der er ikke ønsker at stoppe, tvinges i armene på kriminelle bagmænd i langt højere grad end i dag. Lige som man netop ser det sker i sverige hvor de sociale myndigheder har mistet kontakten og tilliden fra sexarbejderne.

  18. Jeg lover at prøve at komme med svar i løbet af ugen, men vil starte med lige at dele denne nyhed: http://www.b.dk/nationalt/koebesex-splitter-oppositionen
    :-)

  19. Tyge Birk siger:

    @Jens Larsen
    Det link du henviser til er et oplæg fra Camilla Hersom!
    Men derudover erkender jeg gerne, at vi er et rummeligt parti :-)

  20. Tyge Birk siger:

    PS: forsøgte allerede i søndags at poste ovenstående kommentar – som det fremgår af Lindas kommentar i dag, er der sket noget i mellemtiden :-)

  21. Jan Nielsen siger:

    Kære Torben Bechmann

    Hvad er det for en “fagkundskab” og hvilke eksperter, som du mener at Linda Kristiansen sidder overhørig?

  22. Christian Groes-Green siger:

    Hej Linda

    Dejligt at høre at i har besluttet ikke at støtte en kriminalisering af købe-sex, tillykke. Er sikker på i vinder en del ‘hjemløse’ venstrefløjsvælgere på det. Skulle du iøvrigt mangle data om prostitution, teoretisk eller globalt er disse mine eksperttemaer som kønsforsker på RUC og KU. Kender desuden Kulich og de fleste andre internationale forskere på området hvis du skulle få brug for kontakt med disse.

    Kh Christian Groes-Green, PhD

  23. Jan Nielsen siger:

    Hold da kæft!

    Der er ansat en kønsforsker på RUC, som ikke er i lommen på Reinicke, Sjørup, m.fl.
    Herligt – det er fandme på tide, at de får noget modspil på deres egen banehalvdel.

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


9 − = 3