Linda Kristiansen
ganske radikal
Dialog eller fordømmelse?

De sidste ugers ildspåsættelser og andre reaktioner på baggrund af genoptrykningen af Muhammed-tegningerne giver mig to reaktioner. På den ene side er hærværk og ildspåsættelser en fuldstændig uacceptabel reaktion og må fordømmes. På den anden side må vi ikke forfalde til hurtige uigennemtænkte løsninger. Vi skal ikke se reaktionerne som et etnisk problem, men som et socialt problem med etniske elementer. Hovedansvaret ligger hos de unge og deres forældre, men samfundet har også et ansvar. Når biler, containere og skoler står i brand har samfundet et problem, som skal løses. Det Radikale Venstre har udarbejdet en 10-punktsplan til en akut integrationsindsats. Planen indeholder blandt andet forslag til mere nærpoliti, forøgelse af fritidstilbud, socialrådgivere på folkeskolerne, professionel hjælp til generationskonflikter. Den radikale folketingskandidat i Østjylland, sognepræst Morten Skovsted, har skrevet et godt indlæg om de problemstillinger, som de seneste uger rejser. Jeg har fået lov til at lægge hans indlæg her på min blog. Jeg er meget enig med ham i den insisteren på dialog frem for konfrontation, som han argumenterer for. 

Dialog eller fordømmelse

Af Morten Skovsted 

Jeg kan blive lige så forbandet sur som Søren Krarup altid er, når vi i Danmark skal belæres om ytringsfrihed og samfundsindretning af lande, der har dødsstraf for vantro, håndsafhugning for mindre forbrydelser og total mangel på rettigheder til kvinder og andre ’sekundære borgere’.

Billeder af brændende dannebrog og beretningerne om påsatte brande i hele Danmark kan nemt få følelserne yderligere i kog. »Femte kolonne«, »nu må det være nok« og »nu må der lovgives«. Men om hvad? Forbud mod lightere? Visitationszoner i kampen mod tændstikker?

Når lokummet brænder, og følelserne sidder uden på tøjet, er der netop brug for diplomati og langmodighed. Lad os få slukket brandene, både dem i dannebrog og dem i indvandrerbydelene i de store, danske byer. Og lad os så tage snakken om, hvordan vi kommer videre. Lad os få gang i dialogen med de mellemøstlige regimer og med hinanden. Og lad os ikke mindst insistere på dialog med alle de moderate, herboende muslimer, der er lige så trætte af både Muhammedkriser, dannebrogs- og bilafbrændinger som alle os andre. Jeg må sige, at jeg til stadighed savner en højtråbende stemme fra moderate muslimer i kampen mod de udenlandske og ekstreme kræfter, der modarbejder vores demokratiske samfundsindretning. Kom nu ind i kampen, tak!

Vi må insistere på andre løsninger end Søren Krarups, når han vælger at boykotte en tur til Iran i protest over Irans protester. Det er en menneskelig og forståelig reaktion, men det er ikke en politiker værdig (og heller ikke en præst for den sags skyld – jf. det dér med den anden kind).

Vi bliver nødt til at holde hovedet koldt og holde fast i de værdier, vi ønsker at forsvare. Og det handler blandt andet om dialog frem for fordømmelse. Også når vi mener, at vi selv har retten 100 procent på vores side, mens de andre har 100 procent af skylden. NETOP når vi har et sådan.

Når vi nu mener, at vi har indrettet vores samfund på noget nær den optimale måde med ytringsfrihed, tolerance og demokrati (og det mener jeg, at vi har), så bliver vi nødt til at foregå andre med et godt eksempel. Det betyder, at vi tåler uretten, når andre fordømmer os. Vi tåler det, men vi har også pligt til at påtale det. I dialog – ikke med bål. Det betyder, at vi tager til Iran, når vi bliver inviteret, så vi på fredelig vis kan fortælle dem, hvordan vi har indrettet vores samfund, og hvorfor ytringsfriheden er en vigtig del heraf.

Politikens forside balancerer fint mellem nødvendigheden af at rapportere om det, der foregår i Mellemøsten og af at mane til besindighed og tålmodighed. Og emnevalget for Politikens leder på samme forside, er også klogt. For hvor ligger det snublende nær at kaste sten efter de fordømmende regimer i Mellemøsten i stedet for at se på os selv.

I ly af andre begivenheder er det lykkedes regeringen på kafkask vis at udvise to mennesker til en uvis skæbne i Tunesien. Uden rettergang. Uden anklageskrift. Det er uhyggeligt, hvad enten de er hårdkogte terrorister eller ej, og det viser, at Osama bin Ladens angreb på WTC 11.september 2001 havde langt mere ødelæggende effekt end det, der kunne ses med det blotte øje. Seks år efter er vi villige til at give afkald på hævdvundne og vigtige retssikkerhedsmæssige principper. De fleste sætter kikkerten for det blinde øje og glæder sig over, at der er tale om arabere, der muligvis har noget at gøre med planlæggelsen af en forfærdelig forbrydelse. Men vi plejer alligevel gerne at ville have sikkerhed for den slags påstande, inden vi effektuerer straffen.

 

 

Leave a Comment to “Dialog eller fordømmelse?”

  1. christian siger:

    Jeg er faldet over to artikler de sidste par dage, der er rigtig spændende (synes jeg) i forhold til hele emnet Islam.

    I Nyhedsavisen d. 26. stod en artikel om Alevierne i Tyrkiet – en religigon, som tilsyneladende er en gammel blandingsreligion, der har eksisteret før Islam, og som nu generelt lader til, at ses som en islamisk retning, men med en sybtliggende sekulær tilgang til religion.
    Ca. 25% af tyrkerne menes at være Alevi’er ..
    Se evt.
    http://www.dr.dk/Tro/Temaer/Himlen+over+Danmark+-+Alevierne/20061107130802.htm

    I dag – d. 27-2 – læste jeg så i “24timer”, at det tyrkiske Departement for Religiøse Spørgsmål er gået i gang med (intet mindre end) en grundlæggende revision af Islam – speciel Hadith – med henblik på en modernisering – fordi den nuværende tolkning på flere områder ses som en hindring for fremskridt.
    Desværre har jeg ikke noget link til dén artikel, men den kan evt. læses i den elektroniske udgave af 24timer.

    Det viser da nogle spændende nuancer …

  2. James siger:

    Rigtigt godt indlæg – jeg er meget enig med alt. Det eneste, der skærer mig lidt i øjnene, er ordvalget “moderate muslimer” om de almindelige ikke-fundamentalistiske og ikke-voldelige muslimer – altså om muslimer, som de er flest. Det er lidt en kæphest, så bær over med mig. :)

    Det er ærgerligt, at denne betegnelse bruges så meget; for det skaber en slags fælles uudtalt konsensus om, at demokratisk sindede muslimer er en slags “muslim light”: en mindre muslimsk version af de fanatikere, som de stilles over for.

    Men det er netop ikke sådan, at den almindelige muslim, som går ind for ytringsfrihed, fællesskab og ikke har skumle planer om at genindføre kalifatet, kun er moderat muslim – og at jo mere muslim man er, des mere ligner man Hizb ut Tahrir eller Omar al-Bashir. Ligesom vi ikke er “moderate kristne” eller endda “moderate danskere”, når vi ikke er enige med Søren Krarup eller Jonni Hansen.

    Jeg husker med krummede tæer, hvordan mange (kridhvide ikkemuslimer), jeg kender, strålende talte om at Asmaa ville være “den første rigtige muslim i folketinget”, hvis hun blev valgt. Nå, men der er da både Kamal og Naser? “Nej, altså en rigtig muslim – ikke bare sådan en, der prøver at være dansker” Æv!

    Nå, ikke mere rant. Stadig godt indlæg. :)

  3. Christian siger:

    James

    “det er netop ikke sådan, at den almindelige muslim, som går ind for ytringsfrihed, fællesskab og ikke har skumle planer om at genindføre kalifatet, kun er moderat muslim – og at jo mere muslim man er, des mere ligner man Hizb ut Tahrir”

    Det var netop pointen i det jeg skrev ovenfor.
    Jeg har nu også et link til artiklen vedr. den tyrkiske regerings arbejde på at reformere Islam:

    http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/7264903.stm

    Det er, synes jeg, utrolig vigtig at få ind i debatten …

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


9 + 9 =