Linda Kristiansen
ganske radikal
Elsker kreativ teknologi

Oprettet af Linda 2007-11-04 22:02
Har set ret meget frem til denne søndag. Har nemlig savnet at have god tid sammen med min computer :-)

Jeg havde planlagt at jeg ville stille mig ned til vores lokale brugs, der holdt søndags åbent, men efter at have konstateret at det var ganske få der kom derned og at min datter egentlig ikke synes det var så sjovt alligevel (hun har ellers plaget for at komme med), tog vi hurtigt hjem.

I stedet har jeg brugt tiden på at

- være aktiv på radikale.net – Der er kommet en ny tegnsprogsvideo!

- skrive en pressemeddelelse og et debatindlæg – det har der ikke været tid til før nu

- at svare på mails og sms’er om min holdning til forskellige emner, bl.a. fra en dame i Nordjylland som havde en spændende idé om en bydel i Aalborg, der lever op til FN’s handicapkonvention (jeg synes jo godt vi må gå længere – hele DK skulle gerne leve op til FN’s handicapkonvention) – spændende idé – læs mere om den på hendes hjemmeside: www.frennung.dk. Jeg har også fået spørgsmål om SU’en og hvem vi peger på som forhandlingsleder.

- og det vigtigste og mest spændende er jo nok, at jeg nu vil lave oplysningsarbejde om radikal politik på SMS. Hvis du vil vide mere om hvad radikal politik er, så gå ind på www.zyb.dk og tilmeld dig mine shout. Jeg sender beskeder ud mellem 1-3 gange dagligt i resten af valgkampen om hvad vi radikale vil. En sms kan f.eks. se sådan her ud: ”Radikale vil flytte skatten fra arbejde til det der forurener”.

Her til aften har vi besøg af naboens børn (vi har nemlig et samfund der bygger på at alle arbejder mellem 8 og 14 mandag til fredag) og det er som altid super hyggeligt. De har tegnet rigtig flot på en af mine plakater. Det minder mig for resten om at jeg på en plakat i Ringsted har fået et stort flot rødt cykelstyrskæg :-)

Gid alle var lige så kreative, når de vælger at udsmykke mine plakater.

Blog Image

I morgen tidlig starter jeg på Kalundborg station og fortsætter til Holbæk – I må have god arbejdslyst. 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


3 − 1 =

Tags:,