Linda Kristiansen
ganske radikal
En lang, varm og retorisk beskidt dag på Christiansborg

I dag var jeg på Christiansborg til høring vedr. prostitution. Og sikke en høring. Det var en lang og følelsesmæssig dag. En dag, der i den grad stod i følelsernes magt og ikke i forskningens og objektivitetens.

 

Kort vil jeg starte med at pointerer, at der ikke bare er to fløje i denne sag. I hvert tilfælde har jeg svært ved at identificerer det billede som jeg føler at de foreninger, der står bag 8. marts-initiativet (tag stilling, mand) lancerer. Under konferencen fik jeg lige kigget i deres folder og der står:

 

Den danske debat står skarpt mellem tilhængere og modstandere.

Prostitutionstilhængere repræsentere alt lige fra passiv accept af prostitution – ”det vedrører ikke mig” – til aktiv politisk kamp for at bevare mænds ret til at købe sex – ”ingen skal blande sig i andres seksualliv”.

Nogle prostitutionsmodstandere mener, at prostitution er forbundet med usædelig opførsel, at der er tale om umoralske handlinger. Andre, bl.a. 8. marts-initiativet, mener, at prostitution er seksuel udnyttelse af de mennesker, der betjener sexkøberne, altså at accept af prostitution er accept af en rå og kynisk behandling af andre.

 

Jeg mener godt man må blande sig i andres seksualliv, så længe vi accepterer og anerkender, at vi er forskellige. Jeg mener ikke, at jeg forholder mig passivt. Og jeg mener heller ikke at jeg fører en aktiv kamp for mænds ret til at købe sex. Betyder det så at jeg hører til på ”den anden side”? Spørger du Hanne Helth, Balder Mørk og andre der repræsentere 8. marts-initiativet, så er jeg ganske sikker på at svaret er ”Nej”. Min konklusion er derfor at det ikke kan gøres op så sort hvidt som de bliver gjort i folderen – og blev gjort i dag! Der er nuancer. Og faktisk var det dejligt at høre Seksualpolitisk Forum pointere, at de ikke ønskede denne fløjdeling, men at de ønskede at der kunne tages en saglig debat.

 

Men det kunne der desværre ikke. Jeg forstod i den grad i dag, hvad det egentlig handler om. Det handler om den retorik, der bruges i debatten, det handler om den måde en gruppe mennesker sprogligt diskrimineres og udstilles. Ja, prostituerede blev i dag sammenlignet med køkkenredskaber, brugte biler, selvfornægtende børn, der led af Stockholmsyndrom!

 

Var ”den anden fløj” så bedre? Ja, det synes jeg. De brød ind under indlæggende og de var i forsvar. Men man må også forstå, at allerede inden høringen følte SIO sig afvist. De havde ikke fået lov at deltage i panelet. Allerede det havde gjort at de ikke følte sig ligeværdige i debatten. Forestil dig at vi tog en debat om sygeplejersker uden at lytte til sygeplejerskerne. Sikke et ramaskrig vi ville opleve. Og forestil dig hvor undertrykte sygeplejerskende ville føle sig, de ville straks slå på at de ikke blev anerkendt, accepteret og lyttet til. Så nej, det var ikke heldigt at de brød ind, men jeg synes det var forståeligt – specielt når man tænker på de ord, der blev sat på dem. Ja, stemplet på dem! Og når de så pointerede, at de blev overhørt, blev de mødt med kommentarer som ”jamen I har da fået meget taletid i dag!”. Men der er altså en grundlæggende forskel på det at få taletid og anerkendelse. Og her var der behov for anerkendelse. Jeg siger ikke, at man behøver at være enig, men man bør som minimum anerkende andre synspunkter – og ikke afvise dem med ord som selvfornægtelse.

 

En af de prostituerede rejste sig da vi nærmede slutningen og sagde (jeg skriver frit fra erindring, så betragt det ikke som ordret citat): ”Jeg er engang blevet voldtaget, men jeg har aldrig følt mig så ydmyget som i dag”.

 

Lige nu er jeg for træt til en større uddybning, men en af de nærmeste dage så lægger jeg et lille referat ud – jeg skal bare lige have analyseret mine egne kragetæer først ;-)

 

12 Comments to “En lang, varm og retorisk beskidt dag på Christiansborg”

  1. JohnM siger:

    En Luders Dagbog har skrevet et lille referat:

    http://luder.smartlog.dk/h-ring-om-prostitution–post139566

  2. Ang: ”Jeg er engang blevet voldtaget, men jeg har aldrig følt mig så ydmyget som i dag.” Det var et meget stærkt udsagn sexarbejderen kom med, og fuldt berrettiget. Det er dog vigtigt lige at indskyde, at hun understregede, at hun ikke var blevet voldtaget i forbindelse med sit sexarbejde.

  3. [...] næstældste profession Linda Kristiansen (R) beretter om Folketingets høring om prostitution. Jeg forstod i den grad i dag, hvad det [...]

  4. Jørgen mikkelsen siger:

    http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/05/20/140254.htm?rss=true#

    Ovenstående link er en udtalelse fra en svensk offentlig ansat, som arbejder med prostituerede.

    Artiklen siger simpelthen alt om, hvor afsindig tanken om sexkøbsforbud er. Hun indrømmer blankt, at antallet af prostituerede sikkert ikke er blevet mindre og at de er meget svære at komme i kontakt med. men det er fint nok, for der sendt et “signal”. Du godeste: jeg synes du bør henvise til dette link, da det i DEN grad siger noget om dels erfaringerne fra Sverige, men også hele tankegangen hos forbudstilhængerne. Blæse være med de prostituerede, bare vi sender de “rigtige” signaler.

    JM

  5. Jørgen mikkelsen siger:

    Hele denne debat minder mig meget om, når visse kvinder (undskyld Linda, men det er altså mest kvinder) vil have sexede reklamer væk, og f.eks bliver forargede når en flot let påklædt model er “blikfang” for biler på biludstillinger. For så føler de sig “såret på deres køns vegne”. Det er præcis det samme med prostitution. Fordi nogle kvinder vælger at prostituere sig, så går det ud over “hele kønnet”.
    Jeg bryder mig ikke specielt om at se en mandestripper, men jeg føler mig altså ikke krænket “på mit køns vegne”.

    Gid vi dog kunne begynde at se mennesker som individer og ikke altid som repræsenterende et bestemt køn.

    JM

  6. Henrik siger:

    Selvfølgeligt må man ikke, til enhver tid, blande sig i andres seksualliv.

  7. Information byder idag på en god beretning fra høringen:
    “Det var ment som en håndsrækning, men blev oplevet som et overgreb”
    http://www.information.dk/160367
    (kan læses gratis fra i morgen)

  8. Information havde en artikel om det: http://www.information.dk/160367
    Der er der flere citater som ovenstående. Rystende.

  9. [...] der til den ganske frygtelige høring på Christiansborg (jeg har tidligere skrevet herom (http://lindakristiansen.wordpress.com/2008/06/02/en-lang-og-retorisk-beskidt-dag-pa-christiansborg/), læs eventuelt også Informations dækning heraf: http://www.information.dk/160367) påstod at de [...]

  10. hanne siger:

    Ja jeg husker godt hvor ked af det du var den dag . hvordan du følte at en masse meningerog føelser blev trampet på af mennesker som havde ordet i deres magt og burde have følt sig for gode til at gøre det de gjorde . hvordan hende sekretæren der fik en flyer af en bøsse krøllede den sammen og kastede den i hovedet på ham . men husk også på at de fleste af dem der så det krøllede tæer OVER HENDE. Og skat jeg er så stolt af dig . du er en af de få på borgen der ikke sælger din sjæl for at beholde dit job .

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


8 − 6 =