Jeg har flere gange sat mig til computeren for at skrive videre på referatet fra konferencen, men hver gang så fløj mine tanker hen på et løfte Magnus Heunicke gav til slut. Resultatet er, at jeg i dag i stedet har skrevet en kommentar til dette løfte. Referatet er stadig på vej, men her til aften bliver det kommentaren jeg deler med jer.
Er Magnus Heunicke (S) på vej mod løftebrud?
Når Magnus Heunicke på konferencen Grosse Freiheit om prostitution og trafficking søndag d. 8. maj lovede, at hvis S og SF danner Regering efter et valg – og har flertal for det – så vil der inden 100 dage blive indført et sexkøbsforbud, så er han enten på vej til et løftebrud eller også har S og SF udstedt et tomt løfte
I et fælles ligestillingsudspil mellem S og SF står der:
Forbud mod køb af sex
En lang række sociale tiltag skal sikre at mennesker i prostitution har muligheden for et andet liv. Vi vil sætte en pulje penge af til gratis psykologhjælp, en specialiseret medarbejder i hver kommune, mulighed for frit lejde hos Skat og hos de sociale myndigheder, hvis man vil forlade prostitution og er håbløst forgældet. Desuden skal ofre for menneskehandel tilbydes opholdstilladelse i Danmark, hvis de hjælper med at få fat I menneskehandlerne og bagmændene.
Derefter skal der indføres et forbud mod køb af sex.
http://www.sf.dk/uploads/media_items/ligestillingsudspil-fra-s-og-sf.original.pdf
100 dage til at sikre gratis psykologhjælp, en specialiseret medarbejder i hver kommune, mulighed for frit lejde hos Skat og hos de sociale myndigheder, samt sikre ofre for menneskehandel opholdstilladelse i Danmark hvis de hjælper med at få fat i menneskehandlerne og bagmændene, mener jeg er urealistisk ambitiøst. Det kan simpelthen ikke nås, hvis det skal gøres seriøst. Magnus Heunicke er derfor ude i et løftebrud eller også indrømmer han at S og SF’s løfte er tom snak og et spil for galleriet.
Jeg er meget enig med S og SF om de sociale tiltag, men frygter at indførelsen af et sexkøbsforbud vil gøre langt mere skade end gavn for de prostituerede der har brug for hjælp. Det samme har flere tvivlende socialdemokrater påpeget, samt masser af andre politikere.
Meget tyder på, at sexkøbsforbudet alene er en signallovgivning, for de som den foregiver at skulle støtte, nemlig sexarbejderne, ønsker den ikke. For dem er lovforslaget en umyndiggørende bjørnetjeneste, der blot forringer deres sikkerhed, sundhed og vilkår betydeligt. Der er heller ikke grundlag for at påstå at forbuddet vil minimere prostitution, da der nu er flere sexarbejdere i Norge end før forbuddet, og omfanget uændret i Sverige – de er blot gået under jorden. De udsatte udsættes altså yderligere.
Derfor har jeg også været rimelig tilfreds med at det først var efter indførelsen af de sociale tiltag at et forbud skulle indføres, for så ville der reelt være en chance for at vi fik gjort en social indsats og undersøgt tingene dybere, med input fra videnspersoner. Nu frygter jeg at den sociale indsats falder på gulvet, fordi det tilsyneladende er vigtigere for Magnus Heunicke at sende et signal end at hjælpe.
Jeg håber, at Magnus Heunicke bare lod sig rive med af forbuds-stemningen på konferencen. Jeg håber, at han vil melde ud at selvfølgelig støtter han fortsat op om det fælles udspil, hvor S og SF vil starte med sociale tiltag.
Lignende artikler
Tre personer står på Islands Brygge og deler foldere ud – den ene er transkønnet [1]. En kvinde går og hænger skilte op for at gøre opmærksom på dagens konference. Transkvinden går hen til hende med skilte og giver hende en folder. Hendes reaktion overrasker mig. Hun krøller folderen sammen ...
Læs mere
Bragt d. 7. marts 2011 på 180grader.dk.
D. 21. februar kunne man i Information læse hvordan Dansk Kvindesamfund mener det er helt fint at svine folk til. Med et absurd forsvar for Anne-Grethe Bjarup Riis ord-diarré i Ekstra Bladet den 15. februar, understreges lige netop min pointe: Det er omverdenens sprogbrug ...
Læs mere
I dag har jeg været til en fantastisk demonstration for rettigheder til sexarbejdere - og jeg fik lov at holde afslutningstalen. Endnu engang super mange tak til "De Røde Paraplyer" og SIO for et godt initiativ. Og forresten skønt med så bred politisk opbakning - der var medlemmer fra Enhedslisten, ...
Læs mere
Den radikale folketingskandidat Linda Kristiansen har fået sat gang i debatten omkring sexarbejdere. Igennem flere år har hun kæmpet imod et sexkøbsforbud og for en større social indsats målrettet dem der har behov for hjælp.
I sidste uge bakkede den radikale folketingsgruppe op og meldte ud at de heller ikke ønskede ...
Læs mere
I sidste uge fik jeg en vidunderlig e-mail - folketingsgruppen havde besluttet at de ikke ville bakke op om et forbud mod købesex. I løbet af ugen blev der så arbejdet på den sociale vinkel. Jeg sendte en lang liste med forslag til hvor vi mener der kan gøres en ...
Læs mere
Bag floskler, fordomme og spektakulære ord, beskylder Anne-Grethe Bjarup Riis mig i EB 15. feb. for at være både naiv og ureflekteret, når jeg taler de prostitueredes sag. Men være er det angreb hun udsætter sexarbejderne for.
For ganske få år siden lød det ofte at sexarbejderne skulle træde frem og tale ...
Læs mere
I morgen vil man med stor sandsynlighed kunne læse et eller andet om mig i BT, i Ekstrabladet og høre mig i nyhederne på 100FM – vinklen er jeg lidt usikker på, så derfor vil jeg lige skrive lidt her, så I også får min historie :-)
Jeg optræder i en ...
Læs mere
S og SF har prydet forsiden på deres ligestillingsudspil med ” S-SF giver mænd og kvinder lige muligheder”. Og min umiddelbare reaktion er ”det var da dejligt og nyt”, men glæden varer desværre ikke længe.
Allerede på første side lægges der ud med at rose et tiltag der ikke handler om ...
Læs mere
Har lige set debat om sexarbejdere på DR2 fra d. 18. februar og det har afledt følgende spørgsmål til Pernille Rosenkrantz-Theil (via hendes facebook-fanside):”Kære Pernille, jeg har lige set debatten fra DR2 d. 18. om sexkøb og du henviser flere gange til nogle undersøgelser af danske forhold - bl.a. 10 ...
Læs mere
Kronik af Phil Nice og mig - bragt i Information 7. august.(http://www.information.dk/199464)Kriminalisering af sexkøb ville være i modstrid med radikale kerneværdier som frisind og toleranceSidst i juni kunne man læse i en række aviser og på nettet, at både Socialdemokraterne og De Radikale ville arbejde for et forbud mod købesex ...
Læs mere
Min tale ved dagens demonstration for rettigheder til
Pressemeddelelse: Radikal folketingskandidat taler til demonstration for sexarbejderrettigheder
Nej til et forbud – ja til sociale
Det handler (stadig) om mennesker
Hvad forstår S og SF ved “lige muligheder”?
Hvilke undersøgelser, Pernille?
Et forbud mod prostitution er en falliterklæring
Læs desuden denne skildring af konferencen:
http://modkraft.dk/nyheder/article/opror-pa-venstreflojen-om-kobesex