Jeg har flere gange sat mig til computeren for at skrive videre på referatet fra konferencen, men hver gang så fløj mine tanker hen på et løfte Magnus Heunicke gav til slut. Resultatet er, at jeg i dag i stedet har skrevet en kommentar til dette løfte. Referatet er stadig på vej, men her til aften bliver det kommentaren jeg deler med jer.

Er Magnus Heunicke (S) på vej mod løftebrud?

Når Magnus Heunicke på konferencen Grosse Freiheit om prostitution og trafficking søndag d. 8. maj lovede, at hvis S og SF danner Regering efter et valg – og har flertal for det – så vil der inden 100 dage blive indført et sexkøbsforbud, så er han enten på vej til et løftebrud eller også har S og SF udstedt et tomt løfte

I et fælles ligestillingsudspil mellem S og SF står der:

Forbud mod køb af sex

En lang række sociale tiltag skal sikre at mennesker i prostitution har muligheden for et andet liv. Vi vil sætte en pulje penge af til gratis psykologhjælp, en specialiseret medarbejder i hver kommune, mulighed for frit lejde hos Skat og hos de sociale myndigheder, hvis man vil forlade prostitution og er håbløst forgældet. Desuden skal ofre for menneskehandel tilbydes opholdstilladelse i Danmark, hvis de hjælper med at få fat I menneskehandlerne og bagmændene.

Derefter skal der indføres et forbud mod køb af sex.

http://www.sf.dk/uploads/media_items/ligestillingsudspil-fra-s-og-sf.original.pdf

100 dage til at sikre gratis psykologhjælp, en specialiseret medarbejder i hver kommune, mulighed for frit lejde hos Skat og hos de sociale myndigheder, samt sikre ofre for menneskehandel opholdstilladelse i Danmark hvis de hjælper med at få fat i menneskehandlerne og bagmændene, mener jeg er urealistisk ambitiøst. Det kan simpelthen ikke nås, hvis det skal gøres seriøst. Magnus Heunicke er derfor ude i et løftebrud eller også indrømmer han at S og SF’s løfte er tom snak og et spil for galleriet.

Jeg er meget enig med S og SF om de sociale tiltag, men frygter at indførelsen af et sexkøbsforbud vil gøre langt mere skade end gavn for de prostituerede der har brug for hjælp. Det samme har flere tvivlende socialdemokrater påpeget, samt masser af andre politikere.

Meget tyder på, at sexkøbsforbudet alene er en signallovgivning, for de som den foregiver at skulle støtte, nemlig sexarbejderne, ønsker den ikke. For dem er lovforslaget en umyndiggørende bjørnetjeneste, der blot forringer deres sikkerhed, sundhed og vilkår betydeligt. Der er heller ikke grundlag for at påstå at forbuddet vil minimere prostitution, da der nu er flere sexarbejdere i Norge end før forbuddet, og omfanget uændret i Sverige – de er blot gået under jorden. De udsatte udsættes altså yderligere.

Derfor har jeg også været rimelig tilfreds med at det først var efter indførelsen af de sociale tiltag at et forbud skulle indføres, for så ville der reelt være en chance for at vi fik gjort en social indsats og undersøgt tingene dybere, med input fra videnspersoner. Nu frygter jeg at den sociale indsats falder på gulvet, fordi det tilsyneladende er vigtigere for Magnus Heunicke at sende et signal end at hjælpe.

Jeg håber, at Magnus Heunicke bare lod sig rive med af forbuds-stemningen på konferencen. Jeg håber, at han vil melde ud at selvfølgelig støtter han fortsat op om det fælles udspil, hvor S og SF vil starte med sociale tiltag.