Linda Kristiansen
ganske radikal
Et forbud mod prostitution er en falliterklæring

Kronik af Phil Nice og mig – bragt i Information 7. august.
(http://www.information.dk/199464)

Kriminalisering af sexkøb ville være i modstrid med radikale kerneværdier som frisind og tolerance

Sidst i juni kunne man læse i en række aviser og på nettet, at både Socialdemokraterne og De Radikale ville arbejde for et forbud mod købesex og dermed lægge sig på linje med SF og Enhedslisten. Artiklerne citerede Marianne Jelved således:

»I partiet har der været uenighed om spørgsmålet, men der er en bevægelse i gang, og jeg tror, at vi vil sige ja til et forbud mod købesex.«

Margrethe Wivel, radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, bakkede hurtigt op på sin blog:

»Jeg stiller derfor resolutionsforslag om dette ved vores landsmøde i september og regner med massiv opbakning.«

Det er Marianne Jelved, Margrethe Wivel og andre velkomne til at mene, men der er også gode grunde til at mene, at de tager fejl. Disse og andre prominente radikales udtalelser kan let give det indtryk, at en forbudspolitik er så godt som vedtaget, men det er langt fra tilfældet.

Disse spekulationer ligner forsøg på at kapre partiets linje, i hvert fald i medierne og vælgernes bevidsthed, men linjen er ikke lagt endnu. Og er det overhovedet en fornuftig linje?

Godt nok allierer vi os værdipolitisk med det store S og de populære medie-darlings SF, men kan radikale virkelig gå så meget på kompromis med egen politik?

Et sexkøbsforbud harmonerer meget dårligt med mange radikales opfattelse af partiets værdipolitiske ideologi – det lugter lidt af formynderi. De partimedlemmer, der vægter det ‘liberale’ mindst lige så højt som det ‘sociale’ i socialliberalisme, er ikke parate til at give afkald på de grundlæggende demokratiske – og ikke mindst radikale – kerneværdier: frisind og tolerance. I kraft af den sidste tids medieprofilering kunne man let komme til at tro, at partiet var ved at sælge ud af sine liberale værdier.

Men et parti, der lancerer en tillidsreform med sloganet »Vi tror, du kan selv« har altså en holdning til formynderi og kontrol. Disse værdier sælger man ikke bare ud af, fordi emnet er seksualpolitik. Eller fordi man vil have indflydelse i en kommende S-SF-regering. Ikke uden en kamp.

Der er vist bred enighed om, at interne stridigheder ikke er sunde for politiske partier, især ikke når kampene raser i medierne. Men spørgsmålet her er tvær- partisk, og de værdier, der står på spil, er vigtigere end partistruktur. Frisind er trods alt ikke forbeholdt det ene parti, hellere ikke den ene politiske fløj, og hvis det kræver nye alliancer at forsvare og bevare det, så er dette vigtigere i det lange løb, end hvem der får magten, og hvem de kommer til at dele den med.

Hvordan virker forbuddet?
Debatten om kriminalisering af sexkøb er præget af ubesvarede spørgsmål.

Hvordan har forbuddet virket i Sverige, hvor sexkøb har været forbudt i 10 år? Hvor godt går det i Norge, hvor forbuddet trådte i kraft i år? Føler de prostituerede at det har hjulpet dem, eller at de nu er endnu mere udsatte?

Der hersker mange forskellige opfattelser og fortolkninger af de få tilgængelige undersøgelser. Og desværre har mange politikere dannet sig en mening uden overhovedet at have snakket med dem, det handler om, eller kigget på de sparsomme undersøgelser, der findes.

Havde man i de undersøgelser kunnet konstatere, at et forbud gav prostituerede bedre forhold, så kunne det måske have været grundlag for en værdipolitisk debat omkring frisind kontra det sociale sikkerhedsnet. Men når det oven i købet ser ud til at gøre forholdene for de prostituerede væsentligt værre, så er det ganske svært at se, hvilke argumenter der ligger til grund for et sexkøbs- forbud ud over moralske.

I forbudsretorikken bliver prostitution præsenteret som et socialt problem. Afspejler dette syn hele virkeligheden eller blot en lille delmængde af en række subkulturer, der sammen udgør fænomenet prostitution? I stedet for at håndtere fællesbetegnelsen ‘prostitution’ som en pærevælling af sociale problemer, bør de særskilte problemer håndteres gennem målrettede tiltag, der differentierer mellem fredelige og frivillige aktiviteter på den ene side og misbrug og tvang på den anden. Det er svært at se et sexkøbsforbud som nødvendigt, gavnligt, eller etisk forsvarligt.

Fortalere for kriminalisering af sexkunder har ikke gjort nok for at begrunde deres sag. Når de ønsker en lovgivning, der vil indskrænke borgerrettigheder, så er det dem, der har bevisbyrden. Vi andre er ikke forpligtet til at præsentere en alternativ sag. Vi er ikke forpligtet til at erkende modstandernes opfattelse af problematikken prostitution eller medgive, at noget burde gøres, i hvert fald ikke før man bedre forstår, hvad der er på spil. For at forsvare borgerrettigheder behøver vi ikke andet end vores skepsis og vores vilje til at stille spørgsmål.

Verdens ældste erhverv – en livsstil og en levevej – er under anklage. Som fortalere for frisind påtager vi os opgaven, at forsvare det. Ikke fordi vi selv er særlige tilhængere af prostitution eller har grund til at tro, at den er et bedre erhverv end så mange andre. Men kun fordi dens skyld ikke er bevist, og indtil da må vi regne den for uskyldig. Som demokratisk samfund er vi forpligtet til at lade enhver tvivl komme den – og de mennesker, der deltager i den – til gode.

Når man ikke kan bevise, at et flertal af prostituerede tager skade af deres erhverv, er vi som demokratisk samfund forpligtet til at antage, at de fleste, der frivilligt vælger erhvervet, har det godt nok med deres valg af levevej, dvs. at de ikke har det væsentligt dårligere end folk i andre erhverv. At nogle har det skidt, enten som følge af arbejdet, noget ved siden af eller noget i forvejen, er ikke en særlig egenskab ved prostitution: Det kan man konstatere hos folk i alle erhverv, dog uden at dette lægger op til forbud. Man forbyder ikke handel med aktier på grund af stress, frisørfaget pga. farlige kemikalier eller elitesport pga. fare for tidlig nedslidning.

Frivillige valg
Indtil vi ved med sikkerhed, hvordan det hænger sammen med stress eller skader i en bestemt branche, må vi antage, at myndige borgere som regel træffer de beslutninger, der bedst tjener deres egne interesser. Vi kan konstatere, at dette ikke altid er tilfældet, og derfor er vi også forpligtet til at tilbyde hjælp, bistand og rådgivning – samt acceptere, når der bliver takket nej til disse. I tilfælde, hvor den ene borgers valg truer andres sikkerhed, frihed eller velvære, har vi et ansvar for at gribe ind.

Men uden sikker viden kan vi kun formode, at den største del af prostitutionen præges af frivillige valg. At formode det modsatte og udpege den ene part i en sexhandel til offer for en forbrydelse svarer til umyndig- gørelse, hvis denne part ikke har bedt om hjælp eller beskyttelse.

Den mistillid til, at de prostituerede har truffet et frit og selvstændigt valg, hænger ikke godt sammen med sloganet »Vi tror, du kan selv«.

Kampen for indførelse af et forbud har mange bekymrende aspekter. Et argument, der ofte lyder, er, at det vil »sende et signal«. At bruge lovgivning som propaganda virker i bedste fald useriøst og i værste fald som kynisk magtmisbrug. Intentionen er ikke at komme et problem til livs, men at skabe et politisk korrekt image. Det er en falliterklæring fra en lovgivende instans og, endnu værre, undergravende for samfundets sammenhængskraft: Man gør samfundet stuerent på overfladen, mens man udstøder en underklasse, blot fordi den ikke opfylder, hvad en veluddannet elite opfatter som kriterierne for normalitet.

Forskelsbehandling
Et andet bekymrende aspekt er den forskelsbehandling, forslaget lægger op til. Man vil kriminalisere den ene part i en frivillig handel, mens man gør den anden part til uskyldigt og umyndigt offer. Magen til absurditet skal man lede længe efter: Man må sælge en ydelse, men ikke købe den. Hos forbudsfortalere hedder begrundelsen, at man ikke ønsker, at kriminalisere de prostituerede, at man foretrækker, at hjælpe og ikke retsforfølge dem.

Det er diskutabelt, hvorvidt denne forskelsbehandling egentligt skåner de prostituerede. At stemple dem som hjælpeløse ofre er også en dom, der forringer deres vilkår for at bestemme over eget liv. Under alle omstændigheder er en sådan forskelsbehandling uforenelig med ligestilling.

Man giver kunden hele ansvaret og hele skylden, mens yderen ikke regnes for at eje en fri vilje.

Det tredje bekymrende aspekt er ligegyldigheden med konsekvenserne og advarslerne fra de prostituerede i vores nabolande. Havde formålet været hjælp, havde man vel også interesseret sig for, hvordan et forbud har påvirket de prostituerede i Sverige og Norge.

Som stiftere af gruppen Radikalt Frisind repræsenterer vi en kerne af Radikale, der stadig går ind for frisind, tillid og tolerance. En kerne, der håber og satser på, at vores parti ikke sælger ud af sin rolle som forkæmper for disse værdier.

Vi tror stadig, du kan selv.

Linda Kristiansen er medlem af De Radikales hovedbestyrelse og folketingskandidat i Ringstedkredsen. Phil Nice, musiker, er radikal kandidat til kommunalvalg i Næstved. Begge er stiftere af gruppen Radikalt Frisind 

6 Comments to “Et forbud mod prostitution er en falliterklæring”

  1. Christian siger:

    Gad vide, om et kommende generelt sexkøbs-forbud også gør det ulovligt at modtage (købe) tantrisk massage .. ?
    Mit indtryk er, at det gør det helt klart..

    Det har undret mig, at emnet ikke har været inde i debatten.
    Der er ingen grund til at tro, at en tantrisk massør m/k skulle lide nogen overlast af at udføre sit arbejde.
    Jeg tror også, at i hvert fald nogle af dem er helt seriøse, selv om massageformen jo nok er kontroversiel, for nogen.
    Det er nok af samme grund, at de tantriske massører har holdt lav profil – de vil ikke ha’ ørerne i dén maskine, og dét er fuldt forståelig.
    Der er heller ikke så mange, så dermed har det heller ikke den store vægt.
    En skam, fordi tantriske massører højst sandsynligt kunne løse mange af problemerne omkring f. eks. handicappedes seksualitet.

    Det er en løsning og et område, der burde have været arbejdet i, efter min mening.
    Men et sexkøbsforbud – og hele debatten omkring købesex, i det hele taget – afskærer effektivt og definitivt dén mulighed.

    Lidt træls i øvrigt. at tilhængerne af et differentieret forbud aldrig rigtig har været på banen.
    Det kunne have givet nogle gode diskussioner om de etiske gråzoner, der vitterligt er, i hele problematikken.
    Men tilhængerne af et generelt forbud har haft for godt fat, fra starten af.
    Så debatten udviklede sig til en skyttegravskrig, hvilket klart er en fordel for de generelle forbudstilhængere.

    Nå, men det er jo nemt at være bagklog …

  2. Cecilie Lolk Hjort siger:

    @Christian

    Der er et juridisk smuthul, hvis man kan bevise at den sex, man sælger, ikke har sexen i sig selv som formål, men noget andet – det er sådan, porno formår at blive ved med at være lovligt, fordi man juridisk set vil anse sexen for at være et middel til det mål, det produkt, pornofilmen er. Hvis man kan få overbevist en dommer om, at tantrisk massage har et åndeligt formål, kan man således muligvis benytte det smuthul. Men det er tvivlsomt og illustrerer fint, hvor absurd den såkaldte etik omkring at blande sig i andres frivillige seksuelle handlinger er.

    (Handicappede vil i øvrigt tit kunne få flere problemer løst hos en escortpige end en tantramassør (der har f.eks. været trapper i alle de templer jeg har været på).)

  3. K. Hansen siger:

    Tak for en fin artikkel. Dette emne ligger mig sådan på hjerte, at jeg ikke vil give min stemme til et parti som går ind for forbud. Hvor står De Radikale i dag?

    Mere bank og voldtægter i Oslo efter købesexforbuddet: http://www.aftenposten.no/meninger/leder/article3213006.ece

  4. @K. Hansen
    Der er ikke nogen officiel holdning i DRV i dag – emnet har været debatteret på vores landsmøde både i år og sidste år – men uden at der er blevet vedtaget en fælles officiel holdning. Derfor er det den personlige stemme der er afgørende.
    Personligt er jeg MEGET imod et sexkøbsforbud. Der er så mange negative konsekvenser og det link du lagde opsummere dem jo ret klart. Jeg synes det er så absurd at ville lave en signalpolitik, som blot gør forholdene for dem man påstår at ville hjælpe værre. Det hænger ganske enkelt ikke sammen i mit hoved.
    Men konklussionen er at en stemme på DRV er ikke en stemme for eller imod et forbud – det afhænger af hvem der stemmes på.

  5. Jeg lægger lige et link til et ældre indlæg jeg har her på bloggen om emne: http://lindakristiansen.wordpress.com/2009/01/08/menneskehandel-og-prostitution-i-en-europ%c3%a6isk-kontekst/

    Og der kan findes mange flere inde under emnet “Køns- og ligestillingspolitik” :-)

  6. Everything is very open with a clear clarification of the challenges.
    It was really informative. Your website is very useful. Many thanks for sharing!

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


7 + 1 =