Linda Kristiansen
ganske radikal
Fællesskab og wellness

Her får jeg kaffegrums-haandmasageLige nu sidder jeg på mit arbejde, Synscenter Refsnæs. Her holdes sommerskole for 110 synshandicappede børn i denne uge. Der er telte, bålpladser, legende børn, super fed stemning og godt humør overalt. Jeg ville sådan ønske at alle kunne opleve dette. Alt for ofte så tænker man på handicappede som stakler, men her er bestemt ingen stakler. Her er børn og unge mennesker, der giver den gas som var de på Roskilde festival. Det kan godt være de ikke ser så godt, men i rette omgivelser og en smule hjælp, så er der intet de ikke kan. I dag har de forkælet alle os andre ved at lave wellness-boder på hele centrets område. Vi har været i mudderbad, boblebad, fået manicure og massage, sat hår og lagt neglelak.

FN’s handicapkonvention er sat i verden for at skabe rum til disse vidunderlige unger.

Ugens artikel handler dog om noget mere dystert, men bestemt ikke irrelevant. Den handler om handicappedes adgang til retssystemet.

Artikel 13

Adgang til retssystemet

  1. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap har effektiv adgang til retssystemet på lige fod med andre, herunder ved tilvejebringelse af procesretlig og alderssvarende tilpasning, for at lette deres mulighed for effektivt at deltage direkte eller indirekte, herunder som vidner, i alle former for retssager, herunder på de efterforskningsmæssige og andre forberedende stadier.
  2. Med henblik på at sikre effektiv adgang til retssystemet for personer med handicap skal deltagerstaterne fremme passende uddannelse af personer, der arbejder inden for retssystemet, herunder politi- og fængselspersonale.

 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


7 + = 10