Hvad er det der gør dem klogere og hvorfor deler de så ikke bare deres viden?

Sidste skud på stammen er vores statsminister, som ikke mener vi er i stand til at tage stilling til en patentdomstol. Nok er der en del teknik i det, men jeg synes helt ærligt at det er yderst forsimplet når jeg kan læse at både hun og Camilla Hersom går ud og siger at en patentdomstol “vil være en stor fordel for især små- og mellemstore virksomheder”. Mig bekendt er der ikke mange små- og mellemstore IT-virksomheder, der vil mene det er en fordel – nok nærmere tværtom.

Kære folkevalgte – vil I ikke godt huske på at oplysning er en god ting.

Dette indlæg Er politikere klogere end andre? findes oprindeligt på Linda Kristiansen.

F.eks. kan man have vurderet at forslaget er mere harmløst end den polimik som pressen vil kunne vinkle ved at gruppen ikke stemmer sammen. Det kan også være man vurderer at hensynet til regeringssamarbejdet er vigtigere. Eller man kan måske se at man ved at give lidt her, får noget et andet sted. Der kan være mange grunde, som jeg synes er fuldt legitime for at man stemmer for forslag som måske ikke er groet i ens egen have.

Men når man stemmer i modsætning til en holdning man tidligere har meldt ret klart ud, så synes jeg også man skylder en forklaring.

Zenia Stampe skyder i dag på sine facebook-side med skarpt mod Troels Lund Poulsen fordi han for ti år siden i en bog tilkendegav en holdning, som ikke stemmer overens med den holdning han i dag udtrykker. Jeg har ikke tjekket om Troels Lund Poulsen har argumenteret for holdningsskiftet, men jeg bider mærke i at det som Zenia Stampe kritisere Troels Lund Poulsen for, gør hun faktisk selv.

I november 2010 skrev hun et indlæg på Radikale.net om forslaget til en ny offentlighedslov, hvor hun bl.a. skriver “vi har at gøre med et overgreb på den demokratiske proces af uhørte dimensioner”. Alligevel har jeg desværre ikke hørt hende sige at hun vil stemme imod forslaget eller forklare hvorfor hun vil stemme for.

Jeg har stor respekt for at man kan blive klogere og få nye holdninger. Jeg håber bare at de MF’ere, der gennem årene oplever at få udvidet deres horisont, vil dele deres viden, så vi andre også kan få udvidet vores horisont. Hvem ved – måske kan vi også blive klogere

Dette indlæg Det er tilladt at blive klogere – også at dele ny viden findes oprindeligt på Linda Kristiansen.

Når jeg, som daværende medieordfører, spurgte ind til hvordan det kunne være radikal politik fik jeg bare at vide at det kom øverst oppe fra. Hvordan kan det være at bare fordi noget kommer “oppefra” så er det ikke noget man skal forholde sig kritisk til? Jeg er yderst kritisk over at det ikke får flere MF’ere op af stolene at vi er ved at stramme grebet om ytringsfriheden og den frie presse!

Her et lille citat fra Mchangamas artikel, som du virkelig bør læse i sin helhed:

de fine udtalelser om vigtigheden af ytringsfrihed og den frie presse står i skarp kontrast til to lovforslag, der indskrænker hhv. ytringsfriheden og informationsfriheden, og som nyligt har været til første behandling i Folketingssalen.  Der er tale om henholdsvis Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, og Forslag til lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven).

(…)

Det er problematisk, at en administrativ myndighed bemyndiges til at træffe afgørelse om, hvorvidt en programvirksomhed fremmer terrorisme, når begrebet, selv efter byrettens dom, fortsat er endog meget vagt, og man dermed risikerer at begrænse danske mediers redaktionelle frihed i forhold til vinkling, brug af kilder m.v.

Allerede under høringsfasen af  lovforslaget, udtrykte flere organisationer i deres høringssvar skepsis overfor forslaget. Blandt kritikpunkterne var særligt, at forslaget indeholder mulighed for fortolkningsusikkerhed, hvilket i sidste ende kan føre til en uhensigtsmæssig selvregulering blandt medierne til skade for offentligheden. TV 2 udtrykte bl.a., at usikkerheden omkring definitionen af den redaktionelle linje kan føre til, at samfundsrelevante og saglige informationer ikke kommer til offentlighedens kendskab på grund af selvcensur.Dansk Journalistforbund udtalte, at lovændringen er et skridt imod mere kontrol af de frie medier.

Dette indlæg Grebet strammes om ytringsfriheden og den frie presse! findes oprindeligt på Linda Kristiansen.

”Vi snakker meget om fornyelse af den danske folkekirke, at den skal være mere moderne. Vi kunne starte med at kigge på tøjet. Det er jo virkelig kedeligt og det er ikke noget under at folk dropper kirken om søndagen og i stedet går ud og shopper, nu hvor lukkeloven er ophævet” udtaler Linda Kristiansen, Kirkeordfører for Radikale Venstre.

Ideen til flere farver på præstekjolerne udspringer af Folkekirkens nye logo, som findes i et utal af farver og som blev præsenteret i slutningen af 2012. Forslaget vil blive fremlagt Folketinget lige efter påske og der forventes et bredt flertal. Bliver forslaget vedtaget vil man allerede til efteråret kunne se præster i farver.

Ønskes yderligere oplysninger om forslaget er I velkomne til at kontakte

Linda Kristiansen, kirkeordfører for Radikale Venstre
linda.kristiansen@ft.dk
31 14 33 77

Dette indlæg Folkekirken i farver findes oprindeligt på Linda Kristiansen.

Et forkert signal

Spørgsmål 9

I Straffelovrådets betænkning s. 546 foreslås afkriminalisering af de mellemhandlere, som prostituerede bruger som hjælp og beskyttelse – hvorfor har ministeren undladt denne specificering i lovforslaget?

Svar

Straffelovrådet foreslog i betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser, at der ved siden af de foreslåede strafbestemmelser om prostitutionsvirksomhed og udnyttelse i øvrigt af en andens erhverv ved prostitution ikke opretholdes en særskilt kriminalisering af mellemmandsvirksomhed.

Straffelovrådets forslag ville indebære en afkriminalisering af at fremme  en andens prostitution ”ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand”.

Som det fremgår af pkt. 7.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,  vil det efter Justitsministeriets opfattelse kunne sende et forkert signal at  foreslå en sådan afkriminalisering.

Straffelovrådets forslag om afkriminalisering af disse forhold er derfor ikke medtaget i lovforslaget.”

Allerførst så bliver der jo faktisk slet ikke svaret på spørgsmålet, som går på det rent retoriske ved at udelade specificeringen, som Straffelovrådet bruger og ikke på hvorfor man ikke afkriminaliserer. Men det der virkelig er problematisk, det er at lovforslaget tilsyneladende bare skal sende et “rigtigt signal”… Måske Morten Bødskov skulle overveje hvilket signal det sender…

Helt personligt synes jeg det er sværere at tolke forkerte signaler ind, når der står “mellemhandlere, som prostituerede bruger som hjælp og beskyttelse”, mens der er langt større fortolkningsmulighed når man undlader denne specificering…

Vi lytter ikke

Spørgsmål 22

Lovforslaget afviger enkelte steder væsentligt fra Straffelovrådets betænkning, som var i høring – vil ministeren redegøre  for, om man ikke på den baggrund burde sende lovforslaget i høring?

Svar

Lovforslaget bygger på Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om  seksualforbrydelser, der bl.a. indeholder et lovudkast med bemærkninger, og som har været i høring. I overensstemmelse med sædvanlig praksis er  der på denne baggrund ikke herudover foretaget en særskilt høring over et  udkast til lovforslaget.

Det forhold, at lovforslaget – bl.a. i lyset af høringssvarene – på enkelte  punkter adskiller sig fra lovudkastet i betænkningen, har efter Justitsministeriets opfattelse ikke kunnet begrunde endnu en høringsrunde.

Det bemærkes herved, at det også i lovforslag, der ikke bygger på en sagkyndig betænkning, er jævnligt forekommende, at der på visse punkter foretages ændringer i det fremsatte lovforslag i forhold til det udkast til lovforslag, som har været i høring. Det er i øvrigt også formålet med høringen, at relevante bemærkninger i høringssvarene i givet fald kan føre til, at der foretages ændringer i lovforslaget.

Lige efter påske skal L185 behandles i salen. L185 er et forslag om at give Radio- og tvnævnet bemyndigelse til at trække sendetilladelsen til en programvirksomhed, hvis der er mistanke om fremme af terror. Uanset om man kan lide forslaget eller ej (det kan jeg ikke), så skal processen have ros, for efter første høringsrunde, der var særdeles kritisk, så valgte man at lave nogle ændringer i forslaget og sende det ud i en ny høring. En proces som jeg virkelig synes alle ministerier kunne lærer af, hvis de foreslår væsentlige ændringer til det lovforslag, der har været i høring.

Men Justitsministeriet lytter helst ikke. De mener det er fint nok at sende en meget omfattende betænkning i høring, efterfølgende lave et lovforslag, der ikke er enslydende med betænkningen og så mene at det er godt nok… Så meget for den demokratiske proces! Men på den anden side er det jo også ret træls at skulle forholde sig til nogle høringssvar, som måske sender nogle forkerte signaler…

Dette indlæg Justitsministeren sender signaler findes oprindeligt på Linda Kristiansen.

”Jeg er virkelig virkelig glad for det betyder at syns- eller høretab ikke længere er en barriere for en god aften i biografen med vennerne. Der er altså rigtig god mening i at gøre spillefilm mere tilgængelige og samtidig imødekommer vi også artikel 30 i FNs handicapkonvention, som påpeger at deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap har adgang til kulturstof i tilgængelige formater, herunder film”, udtaler Linda Kristiansen.

Synstolkning af nyproducerede danske film

Traditionelt har personer med et væsentligt synshandicap betragtet det at gå i biografen som uinteressant, fordi de ikke har kunnet følge med på billedsiden.

Med fremkomsten af digitale biograffilm forsynet med synstolkning og evt. oplæsning af undertekster har nye muligheder åbnet sig. En synshandicappet borger kan uden at genere andre biografgængere ved hjælp af et lille apparat med hovedtelefon modtage forklarende regibemærkninger.

Planen er at der synstolkes tre danske film det første år og fire danske film de to efterfølgende år. En del af støtten gives til, at der kan placeres udstyr til synstolkning i fem biografer i Danmarks fem største byer (København, Århus, Odense, Ålborg og Esbjerg). Desuden opereres med et mobilt udstyr, som kan benyttes til større events i alle landets biografer.

Undertekster på nyproducerede danske film

Danske Døves Landsforbund har efterlyst undertekster på nyproducerede danske film, således at døve og hørehæmmede kan se danske premierefilm i biografen.

”Det er en god og billig løsning som øger tilgængeligheden for de ca. 800.000 her i Danmark, der ifølge Socialstyrelsen har et høretab” udtaler Linda Kristiansen.

Kulturministeriet har tidligere støttet tekstning af ”En kongelige affære” som et pilotprojekt. Tekstning af en film er forholdsvis billigt. Det er derfor ikke en økonomisk udfordring, og det kan gøres til et krav for at kunne modtage støtte.

Der afsættes en ramme på 1,0 mio. kr. til ovennævnte to formål på filmområdet. Det foreslås at midlerne administreres af Det Danske Filminstitut, som også koordinerer indsatsen og opsamler erfaringer.

Ønskes yderligere oplysninger er I velkomne til at kontakte

Linda Kristiansen, Radikalt folketingsmedlem
Nordkrogvej 10
4490 Jerslev
61 62 57 41
linda.kristiansen@ft.dk
www.lindakristiansen.dk

Dette indlæg Radikalt folketingsmedlem lavede tilgængelig valgkamp og får nu tilgængelige spillefilm findes oprindeligt på Linda Kristiansen.

Det er ikke muligt at få støtte til selv gode idéer i dag – du skal ofte vise at du kan overleve i to år før en bank eller investor gider snakke med dig… Og det er altså ganske sjældent at selv de bedste ideer giver overskud det første år. Vi har rimelig nemt ved at starte en virksomhed her i DK, men langt langt de fleste lukker inden for det første år – ikke nødvendigvis fordi idéen ikke er god.

Hvis man kunne få 6 måneders støtte på niveau med kontanthjælp-/dagpengeniveau, mod tilgengæld at skulle være i løbende kontakt med et væksthus eller lign. så tror jeg vi ville se flere gode idéer blive levedygtige og på sigt tror jeg vi kunne få flere vækstvirksomheder.

Hvis det blev muligt at starte virksomhed på dagpenge skulle det selvfølgelig kun være 6 måneder og det skulle så fratrækkes dagpengeperioden, så hvis ikke det fungerer så har vedkommende stadig dagpenge i 1½ år – det ville være begrænset udgifter staten ville have i forhold til den løsning, til gengæld tror jeg den kunne betale sig på sigt.

Dette indlæg Vi burde klappe i hænderne når en vil starte virksomhed findes oprindeligt på Linda Kristiansen.

der er væsentlige pushfaktorer, der fører ind i prostitution, at det altså er noget, som man ofte ender i, hvis man har været udsat for overgreb i barndommen, hvis man lever i fattigdom eller har andre store sociale problemer (…) Det er skadeligt for langt de fleste af dem, der er i prostitution. Man kan ende med post traumatisk stress.

(www.ft.dk)

Pushfaktorer

For at starte med pushfaktorerne, så udkom SFIs rapport Prostitution i Danmark i 2011. I denne rapport kan man fra side 167 og frem læse om ”Grunde til at gå ind i prostitution”. Her skitseres klart, hvad der har været pushfaktorer og hvad der ikke har været det. F.eks. er det tydeligt at økonomi spiller en stor rolle ligesom seksuel nysgerrighed, mens misbrug ikke har været en væsentlig pushfaktor. Det er heller ikke dokumenteret at overgreb i barndommen skulle være en væsentlig pushfaktor eller at et flertal af de prostituerede har haft en vanskelig opvækst (Prostitution på massageklinik – Servicestyrelsen – s. 55)

Økonomi har selvfølgelig en betydning. Fuldstændig som i mange andre job, så er det en klar motivationsfaktor. Men der er forskel på om prostitution er valgt på grund af økonomisk nød eller om det opfattes som en god mulighed for at tjene lidt ekstra. Som Pernille Skipper fremlægger det, kan det lyde som om økonomisk nød er en særdeles væsentlig pushfaktor, men læser man SFIs undersøgelse ”Prostitution i Danmark“, vil man kunne se at

Undersøgelsens kvantitative materiale viser, at økonomi i mange tilfælde spiller en afgørende rolle i påbegyndelsen af et prostitutionsforløb. 85 pct. af respondenterne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at økonomien har været en af de vigtigste grunde til, at de begyndte at sælge sex, mens kun 14 pct. angiver, at økonomien ikke var en af de mest betydende faktorer for prostitutionsdebut (…) Det kvantitative materiale viser til gengæld, at der er meget stor variation mellem, hvilke typer af økonomisk incitamentder ligger bag respondenternes svar. Eksempelvis angiver ca. halvdelen af de adspurgte klinikprostituerede, at de startede, fordi de anså prostitution som en god indtægtsmulighed, mens dette kun er tilfældet for 23 pct. Af de gadeprostituerede. Herudover angiver 17 pct. af de adspurgte gadeprostituerede, at en af grundene til, at de startede, var, at de følte sig tvunget på grund af økonomisk nød. Det er tilfældet for 13 pct. af de adspurgte kvindelig escortprostituerede, 8 pct. af de mandlige escortprostituerede og kun 1 pct. af de adspurgte klinikprostituerede.

(Prostitution i Danmark – SFI – ss. 167-169)

Det er vigtigt at være opmærksom på at man ikke kan sammenligne gadeprostituerede og klinik- og escortprostituerede, og derfor vil det være yderst misvisnede at bruge tallene fra gadeprostitution som eksempel på det generelle billede eller omvendt.

”Store sociale problemer” er selvfølgelig en bred term og jeg skal ikke kunne sige hvad Pernille Skipper har ment med den, men udsagnet kan tolkes som at misbrugsproblemer er en væsentlig pushfaktor. I SFI’s rapport vil man kunne se at misbrug er en særdeles sjælden grund til at sælge seksuelle ydelser. F.eks. angiver 0 % af de der arbejder på klinik det som grund til at de startede som sexarbejder, mens kun 2-3 % af dem der arbejder med escort angiver det som begyndelsesgrund. Igen er det vigtigt at være opmærksom på at man ikke kan skære gadeprostituerede og klinik- og escortprostituerede over en kam.

Hvad er det egentlig der er skadeligt?

Pernille Skipper fik også sagt i sin tale at prostitution er skadeligt for langt de fleste, dog uden at komme nærmere ind på hvordan. Hvis man læser Socialstyrelsens rapport, så skal man ikke længere end til side fire, før man får afkræftet myten om at flertallet bliver fysisk skadet:

Alt i alt peger undersøgelsen ikke på, at selve prostitutionsakten i nævneværdig grad er forbundet med særlige fysiske helbredsmæssige risici. På den anden side er prostituerede ofte i en udsat social position, der kan betyde generelt forringede somatiske helbredsforhold og udvikling af psykosomatiske lidelser. De helbredsmæssige risici, man tidligere har forbundet med prostitution, kan derfor forklares med den sociale og kulturelle kontekst prostitution ofte er en del af, og i mindre grad selve prostitutions-akten.

(Prostitution på massageklinik – Socialstyrelsen – s. 4)

Derimod kan den samfundsmæssige stigmatisering – som bl.a. Pernille Skipper er med til at fastholde sexarbejderne i – ikke frasiges at have skadelig virkning på sexarbejdernes psykiske velbefindende. Faktisk vil jeg sige at man bør læse hele rapporten Prostitution på massageklinik, hvis man påtænker at udtale sig om skadesvirkninger forbundet med prostitution, for billedet er langt fra så sort/hvidt som Pernille Skipper fremførte det i salen forleden.

PTSD

Og i forlængelse af påstanden om at prostitution er skadeligt for langt de fleste, kom også påstanden ”Man kan ende med post traumatisk stress”. Men denne påstand er heller ikke underbygget, når vi snakker danske sexarbejdere, der frivilligt har valgt at sælge seksuelle ydelser.

Det sker, at prostitution og PTSD (post traumatic stress disorder) kobles sammen. Blandt andet anfører nogle psykologer, at symptomer og reaktionsmønstre efter prostitution ligner PTSD. I litteraturgennemgangen har vi derfor valgt at afdække dette udsagn nærmere. PTSD er en diagnose, der er beskrevet i ICD10- systemet, et internationalt diagnosesystem, der anvendes af psykiatere til at stille psykiatriske diagnoser. Det er med andre ord en diagnose der stilles af læger. Når PTSD omtales i relation til prostituerede, er kilden de undersøgelser, der er gennemført af Farley og Keany (1997), der har udarbejdet undersøgelser, hvor socialt opsøgende medarbejdere er blevet udstyret med spørgeskemaer, som de har udfyldt sammen med prostituerede. Ud fra besvarelserne af spørgeskemaerne har Farley og Keany så stillet diagnosen PTSD. Undersøgelserne drejer sig tilsyneladende primært om gadeprostituerede. Ud over at der kan sættes spørgsmålstegn ved diagnostiseringsmetoden, kan undersøgelsen ikke overføres til danske kvinder, der prostituerer sig på massageklinikker. Det er ikke lykkes at finde andre undersøgelser, der har fokus på at afdække om prostituerede i højere grad end andre lider af PTSD. Der er med andre ord ikke dokumentation for at prostituerede generelt set lider af PTSD.

(Prostitution på massageklinik – Servicestyrelsen – ss. 49-50)

Dette indlæg Når sandheden skal frem findes oprindeligt på Linda Kristiansen.

Jeg venter spændt på hvad OSCEs konklusion og anbefaling efter konferencen bliver, men min konklusion og anbefaling er at vi bør tage ansvar for evt. filtrering. Allerhelst så jeg, at man ikke havde et filter, men i stedet satsede mere på oplysning og at vi udviser tillid til at vi godt ved hvad vi må og ikke må – også på nettet. Men skal vi have et filter, så blev det pointeret at

1. man skulle skabe gennemskuelighed omkring kriterierne for filtret
2. det skulle være nemt at klage
3. man ikke skulle bruge frivillige foreninger til filtret, da det ville bryde med gennemskueligheden og retssikkerheden

Her i DK er vi faktisk ikke meget bedre end mange andre lande vi beskylder for censur. Som det kan ses på denne liste blokerer vi også en del sider, fordi de forbryder sig med dansk lovgivning. Hvis man prøver at gå ind på en af disse sider, så får man vist en standardside om at siden ikke er tilgængelig – her burde efter min bedste overbevisning være en forklaring om at siden var blokeret, samt på hvilken baggrund + vejledning til hvor man kan klage, hvis man mener denne blokering er sket på et forkert grundlag.

Men det værste ved den liste jeg linkede til er faktisk børnepornofiltret. Selvfølgelig synes jeg ikke børneporno er i orden! Men det er heller ikke i orden at vi blokerer op mod 8.500 adresser uden nogen som helst gennemskuelighed eller retssikkerhed. Ét er, at jeg synes vi svigter ved blot at blokere en side, som viser børneporno, vi burde da gribe fat om roden og få lukket ned for den server, hvorpå materialet ligger. Noget andet er, at det bryder med retssikkerheden – sider bliver blokeret uden varsel og uden dommerkendelse.

Ud over den statslige filtrering sker der også mere og mere lokal filtrering f.eks. på skoler. Og ikke altid med de smarteste systemer, for jeg har da oplevet at min side var røget i et automatisk filter fordi jeg debatterede seksualpolitik… Men ud over at jeg er kritisk over selv den tekniske del af filtrene, så er jeg også særdeles kritisk overfor at vi tror at vi tror at vi kan skærme vores børn ved at sætte et filter op. Skal mine børn falde over noget indhold på nettet som ikke er ”egnet for børn”, så håber jeg da det sker på en sådan måde at de føler det er ok at spørge ind til det og dermed blive oplyst.

Lad os få et net vi kan debattere – lad os allerhelst få filtrene væk og erstattet af gode debatter om hvad er ok og hvad er ikke ok – men indtil den dag oprinder, så lad os som min. få gennemsigtighed og retssikkerhed i forhold til filtrering og blokering.

Dette indlæg Hvor filtreret skal nettet være? findes oprindeligt på Linda Kristiansen.

Straffelovrådet kom i slutningen af 2012 med deres betænkning om seksualforbrydelser. Heri anbefaler de (blandt mange anbefalinger) at afkriminalisere mellemmandsvirksomhed, der ikke udnytter andres prostitution. Forslaget handler alene om at afkriminalisere de personer, som frivillige “prostituerede bruger som hjælp og beskyttelse”. Personer, der udnytter prostituerede f.eks. ved “at de modtager en uforholdsmæssig høj betaling for deres arbejde” skal fortsat kunne straffes (se Straffelovrådets betænkning s. 546).

Justitsministeriet har nu på baggrund af denne betænkning fremsat et lovforslag, hvori de har lyttet til flere af Straffelovrådets anbefalinger – dog er der nogle enkelte undtagelser, heriblandt at de ikke vil afkriminalisere mellemmandsvirksomhed, der ikke har til hensigt at udnytte prostituerede. Som de skriver i det fremsatte lovforslag:

”Justitsministeriet finder dog ikke grundlag […] for at ophæve den eksisterende kriminalisering af at optræde som mellemmand ved andres prostitution, da det vil kunne sende et forkert signal.” (se 7.2.4) I stedet vælger Regeringen at skærpe denne kriminalisering.

Men hvad er det for et signal at sende prostituerede? Det svarer til at sige ”Kære Prostituerede, vi ved godt dette ikke hjælper jer, faktisk blot gør jeres situation værre, men vi har vurderet at befolkningen vil misforstå det, så desværre…”.

Derudover synes jeg også det havde været på sin plads at Justitsministeriet i dette lovforslag havde præciseret hvilken form for mellemmandsvirksomhed det handler om – præcis som Straffelovrådet har gjort det. Der er jo ret stor forskel på hvordan man opfatter et forslag om at ”afkriminalisere mellemmandsvirksomhed” og et forslag om at ”afkriminalisere mellemmandsvirksomhed, der ikke udnytter andres prostitution”.

Sagens kerne er altså at jeg synes Regeringen svigter. I flere år har debatten handlet om at vi skulle hjælpe de prostituerede, der har brug for hjælp. Nu gør vi dem mere udsatte og isolerede! Og det synes jeg Regeringen bør komme med en forklaring på.

Dette indlæg Sagens kerne findes oprindeligt på Linda Kristiansen.