Linda Kristiansen
ganske radikal
Forbud og hjælp – ikke to sider af samme sag!

I dag skriver Bodil Kornbek i sin blog på Politiken om sexkøbsforbud, menneskehandel og ønsket om at hjælpe! Jeg har lagt nedenstående kommentar ind på hendes blog, som jeg betragter som sympatisk, men naiv og desværre med dem hun påstår at ville hjælpe, som tabere.

 

 

Kære Bodil

Hjælp er et sjovt begreb i denne sammenhæng. Den hjælp som du foreslår i form af et forbud i lighed med Sverige, mener jeg ikke kan betragtes som en hjælp, faktisk tvært imod. Ifølge den svenske socialstyrelses egen undersøgelse (http://www.socialstyrelsen.se/Publicerat/2007/9843/2007-131-48.htm) har forbuddet besværliggjort det opsøgende arbejde – dette er både socialarbejdere og politi enige om. De prostituerede føler sig ikke hjulpet. De føler sig forfulgt. Desuden er efterspørgslen ikke faldet!

 

Første skridt, hvis man ønsker at hjælpe, må være at snakke med dem det handler om og jeg vil derfor anbefale dig at kontakte Sexarbejdernes InteresseOrganisation, www.S-I-O.dk, for at høre hvad de mener. Personligt tror jeg vi skal lade os inspirere (ikke kopiere) af New Zealands måde at hjælpe på. Her har man i samarbejde med prostituerede fået skabt nogle fornuftige rammer så prostituerede har bedre forhold. Du kan læse meget mere om New Zealand her: http://www.seksualpolitik.dk/new_zealand.html.

 

Vedr. kvindehandel, så er vi ganske enige om at der bør gøres mere. I Belgien har de et rigtig godt system, som jeg meget håber vi kan få herhjemme også. I grove træk fungerer det således:

 

Fase 1:

Ofrene for menneskehandel bliver fundet, de får information om deres rettigheder og tilbudt krisehjælp. Det er typisk politiet, som finder ofrene, og de belgiske politistyrker bliver jævnligt trænet til opgaven for at sikre, at ofrene bliver fundet. I tre specialiserede centre modtager ofrene både psykologisk støtte og hjælp samt medicinsk behandling.

 

Fase 2:

Offeret får 45 dage, hvor hun kan beslutte sig for, om hun vil samarbejde med myndighederne om at knalde sine bagmænd og bryde med det kriminelle miljø. Gør hun det udløser det en opholdstilladelse på tre måneder, hvor hun blandt andet bliver tilbudt en midlertidig arbejdstilladelse. Her bliver der arbejdet intenst på at få ofrets rigtige historie frem og dokumentere den, så præcist som muligt.

 

Fase 3:

Hvis offeret har afsløret sin bagmand og denne er blevet dømt samt en række andre forhold er på plads kan offeret få en permanent opholdstilladelse. I andre tilfælde kan offeret få forlænget sin opholdstilladelse et halvt år af gangen. Opholdstilladelse kan også gives, hvis anklageren har påvist, at der er tale om en person, der er blevet handlet, men at det ikke er muligt for offeret at identificere sig selv i Belgien.

 

(fra BT 2008).

 

På Det Radikale Landsmøde i september stiller jeg et resolutionsforslag, der går på at vi bør styrke indsatsen mod trafficking og at bevislige (jævnfør ovenfor) ofre herfor skal have opholdstilladelse. Uanset om det bliver vedtaget på landsmødet eller ej, så håber jeg, at der bliver gjort noget på dette område.

 

Endelig vil jeg lige henvise din opmærksomhed på følgende link http://www.europaportalen.se/index.php?newsID=24564&page=7009&more=1. Her kan det læses at:

att de allra flesta fallit offer för slavliknade tvångsarbete och inte prostitution. (…) Tre fjärdedelar av traffickingoffren har hållits i slavliknade arbetsförhållanden inom jordbruk, byggsektorn och tiggeri.

 

Mange hilsner

Linda Kristiansen

Folketingskandidat for Det Radikale Venstre

www.lindakristiansen.dk

 

6.428 Comments to “Forbud og hjælp – ikke to sider af samme sag!”