Linda Kristiansen
ganske radikal
Gang i debat-land

Tyk dame ser tynd dame i spejl - det er ikke altid tingene er hvad de ser ud til...Forleden skrev jeg at nu ville jeg igen blande mig i debatten omkring prostitution og hold da op, der er godt nok gang i den. Havde helt glemt for lang tid det tager og hvor mange beskyldninger, der ryger gennem luften. Og det er bestemt ikke altid at jeg kan genkende de billede som nogen tegner af mig – gid det var som på billedet ;-)

Jeg har skrevet et kommentar Vibeke Lenskjolds læserbrev i Jyllandsposten forleden – venter lige og ser om de bringer det, ellers skal jeg nok lægge det her på siden. Men også i cyberspace er der gang i debatten (mange steder), men specielt en debat på informations hjemmeside tager tid – her får I lige et lille sammendrag:

I en af kommentarerne  bliver jeg spurgt om følgende:

Hvordan går det med prostitutionen i Tyskland, Holland, Australien og New Zealand? Hvordan går det med børneprostitutionen i New Zealand f.eks og den illegale prostitution i Queensland. Er volden blevet mindre, er gadeprostituionen.
Hvordan går det med volden mod prostituerede og indmeldelsen i fagforeningerne i Tyskland, registreringen af de prostituerede i Holland, den illegale del, hvor mange hollandske/tyske prostituerede kontra udenlandske i de respektive lande.
Hvordan har de tyske prostituerede det egentligt? Jeg tror at P. Hansen har spurgt dig om noget af det samme.

Og et spørgsmål mere: Hvordan går det med den organiserede kriminalitet i de forskellige landes prostituionsmiljøer.

Med hensyn til den svenske rapport så vil jeg meget gerne henvise til tabellen i kapitel 4.3.2 , der viser udvilkingen (eller afvilkingen om man vil) af gadeprostitutionen i tre storbyer i Sverige 1998-2008.

Inden jeg når at svare (der er jo en del spørgsmål), kommer samme person med denne kommentar:

For at vende tilbage til de svenske tilstande – som alle åbenbart er eksperter i – kontra de tilstande de legaliserede/dekriminaliserede lande befnder sig i med hensyn til prostitutionen. Jeg finder det ualmindeligt besynderligt, at ingen af de mest højtråbende hvad rettigheder, love og jeg-skal-komme-efter-dig-krav og forlangender overhovedet vil udtale sig om disse lande, der alle har indført rettigheder.

Det kan ikke være rigtigt, at man, når man kommer med en masse krav om rettigheder og lovændringer slet ikke har sat sig bare lidt ind i, hvordan det er gået i de lande der allerede har indført det.

I stedet kaster man sig over Sverige, der, åbenbart i al ubemærkethed, har formået at hjælpe en masse prostituerede ud af prostitution. Prostituerede, der netop har brugt loven som en støtte og hjælp til at komme ud af prostitutionen. Det står i rapporten, hvis nogen skulle være i tvivl.

Og nu er jeg så, langt om længe, ved at være klar med mit svar:

Kære Anne

Hold da fast en masse spørgsmål (og lidt beskyldninger dukkede pludselig også op…). Ud over at jeg gerne sætter mig ind i andre landes forhold, så mener jeg ikke at være ekspert (hvis det altså var mig du hentydede til) i Sverige eller nogen andre steder – heller ikke Danmark for den sags skyld. Jeg er såmænd bare interesseret i prostitueredes forhold, hvordan man bedst kan hjælpe de der har behov for det og hvordan man bedst kan vise resten anerkendelse og respekt, for det mener jeg alle mennesker har behov for.

Men for at starte i Sverige, så ser det bestemt ud til at der er sket et samlet fald i prostitution, men jeg synes stadig det er frygteligt at tænke på hvilke omkostninger det har for de tilbageblevne. De bliver jo endnu mere stigmatiseret og pga. af nultolerancepolitikken, bliver de ikke tilbudt hjælp. Den eneste hjælp der tilbydes er at stoppe. Jeg forstår ikke det menneskesyn, hvor man vælger at nægte nogen hjælp, fordi de ikke lever som andre mener er den korrekte måde at leve på. Jeg synes det virker enormt nedladende og bedrevidende.

Både i Tyskland og Holland har man forsøgt sig med legalisering, men sociale og faglige tiltag til at understøtte legalisering savnes. Tyskland og Holland har altså ikke helt fået løst de problemer, der kan følge i kølvandet på den svage del af prostitutionen med illegal arbejdskraft, stofmisbrug, stress og skatteunddragelse.
Vedr. fagforeninger og registrering, så er jeg dig svar skyldig, men jeg mener bestemt ikke vi skal tilstræbe hverken den tyske eller hollandske model.

Jeg har hørt rygter om at Ine Vanwesenbeeck skulle være på vej med en ny undersøgelse. Og at en nylig undersøgelse viser stor tilfredshed blandt sexarbejderne – skal lige se om jeg kan opsnappe hvilken (selvom jeg tvivler på det har din interesse, men forhåbentlig tager jeg fejl).

Vedr. New Zealand, så er der her lavet rigtig gode, grundige og omfattende undersøgelser, som jeg bestemt vil anbefale alle at læse. Disse konkluderer blandt andet at:

  • Sexarbejdernes sundhed og sikkerhed er blevet bedre siden afkriminaliseringen.
  • Antallet af prostituerede er ikke steget (hvilket nogle kritikere forudså, at den ville) i modsætning til mange andre lande, hvor prostitutionens omfang er steget.
  • Problemer med vold er mindsket.
  • Sexarbejdernes arbejdsforhold er blevet lidt bedre, men kravene til arbejdsstederne skal skærpes, samt kontrollen med disse.
  • Sexarbejderne er mindre i kontakt med alfonser og kriminelle miljøer.
  • Sexarbejderne føler, at deres retssikkerhed er øget, og de har i dag nemmere ved at afvise en kunde.

Ved at inddrage de prostituerede selv har den newzealandske stat formået at etablere et godt, ligeværdigt og sundt samarbejde, der i høj grad er skadesreducerende (jf. desuden den nye rapport fra Servicestyrelsen, der netop konkludere at stigmatisering er et område hvor man bør sætte ind).

http://justice.govt.nz/prostitution-…ort/index.html

Bliver dig svar skyldig vedr. børne”prostitution” [gåseøjne, da jeg ikke mener man kan kalde det prostitution – det er jo udnyttelse og misbrug]. Men i Korea [http://www.lindakristiansen.dk/hvad-skete-der-egentlig-lige-og-sa-lidt-korea/] har forbuddet vist ikke haft positive effekter herpå :-(

Og endelig vedr. Quennsland, der tillader jeg mig at linke til Seksualpolitisk Forum http://www.seksualpolitik.dk/forskning-australien…., hvor der også er et svar på dit spørgsmål vedr. volden:

”Antallet af forbrydelser forbundet med prostitution er faldet med 22 % i forhold til året før. Det bestyrker Seibs tese om at lovliggørelse og regulering af sexarbejde er vigtigt i forhold til sexarbejdernes sikkerhed.”

@ P. Hansen – beklager hvis jeg har undladt at svare, jeg har ikke opdaget dit spørgsmål – og har vist stadig lidt svært ved at se det…

Jep – der er gang i debat-land :-)

Lige nu sidder jeg så og krummer tæer og gør mig klar til aftenens debat mellem Sus Møller og Lone Dybkjær. Jeg håber ved gud at Lone Dybkjær er blevet mere reflekteret – og hvis ikke, så at alle danskere forstår at det ikke er en generel holdning blandt radikale. 

4 Comments to “Gang i debat-land”

  1. Clarissa siger:

    I believe tis is one oof the so much significant info forr
    me. And i am glad reading your article. But want to remark on some common issues, The website taste is wonderful, the articles
    is truly great : D. Just right job, cheers

  2. Alice siger:

    It’s nearly impossible to find well-informed people about this topic, however, you seem like you
    know what you’re talking about! Thanks

  3. Anya siger:

    Usually I do not read post on blogs, but I wish to say that this write-up very pressured me to try and doo it!
    Your writing taste hass been amazed me. Thanks, quite great post.

  4. Gemma siger:

    Why Consider A Business T1 Line?

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


− 3 = 3