Linda Kristiansen
ganske radikal
Grundlovstale 2009 – på Danmarks sydligste Grundlovsmøde ved Sydstenen

[Youtube=http://www.youtube.com/watch?v=9-ej8PeAero]

I dag er dagen hvor vi fejrer vores demokrati og vores frihedsrettigheder. Vi har frihed til at sige, hvad vi vil. Vi har frihed til at organisere os, som vi vil, vi har pressefrihed og vi har forsamlingsfrihed.

Og denne dag hvert år står politikere rundt i hele landet og med stolthed holder taler om vores demokrati, om vores frihed, som regel krydret med aktuelle skrækeksempler på at disse rettigheder skal forsvares hver dag – eksempelvis har tørklæder, der sidste år var et stort tema – jeg undres stadig over at tørklæder kan være et skrækeksempel.

Jeg er fuldstændig enig i, at der er trusler mod disse rettigheder – ikke kun i Danmark, men på verdensplan.

Jeg har dog valgt at bruge min taletid i dag på en rigtig god historie, som jeg synes har fået lidt for lidt spalteplads i medierne. En historie om hvordan Danmark nu har forpligtet sig til at sikre lige muligheder for at personer med handicap kan deltage i vores samfund på lige fod med alle andre.

– i dag vil jeg med stolthed  holde tale om at vi d. 28. maj kom vi et godt stykke tættere på at have lighed. En lighed, der er medvirkende til at handicappede nu  er langt bedre stillet når det handler om at udnytte deres frihedsrettigheder. En lighed, som vil gøre handicappede til en del af fællesskabet.

D. 28. maj ratificerede Danmark FN’s handicapkonvention.

Grundlovsdag1

Handicapspørgsmål blev tidligere i vidt omfang set som vel­gørenhed båret af medfølelse og omsorg og som et rent socialt anliggende, der drejede sig om forsorg. Men efter 1981, det internationale handicapår, blev gjort klart, at det drejer sig om ligestilling og integration.

Handicapkonventionen er ikke kommet nemt til verden. Siden slutningen af 80’erne har forskellige lande verden rundt, forsøgt at samle opbakning til en fælles konvention.

Den 13. December 2006 var der endelig en tekst FN’s generalforsamling kunne vedtage.

Nu, yderligere to ½ år senere, har Danmark, dog som et af de sidste lande ratificeret denne.

Handicapkonventionen cementerer et såkaldt paradigmeskifte i handicappolitikken: Handicappolitik handler ikke længere om god vilje men derimod om rettigheder, lige muligheder og ikke-diskrimination. Den fastslår, at alle menneskerettigheder også gælder for mennesker med handicap.

I hverdagen tænker vi at det nok ikke er det store problem, men for dem som i dag rammes af diskrimination er det.

Mange af jer der er tilstede i dag er politisk aktive – tænk hvis I blev forhindret i at deltage i det politiske liv pga. et handicap!

Jeg har en døv veninde, der er aktiv i enhedslisten, eller i hvert tilfælde gerne ville være det. Hun har brug for tolk for at deltage i møderne. Sidst hun søgte om at få tolk med til landsmødet, fik hun bevilliget tolk halvdelen af tiden – og skulle derfor vælge mellem at deltage i den politiske debat eller de politiske afstemninger. Hun var faktisk heldig. Mange får afslag! Eksempelvis i fredags til en begravelse sad en døv pige til sin bedstefars begravelse – uden tolk.

Generelt set diskrimineres handicappede dagligt når det gælder adgang til kulturarrangementer, adgang til tilgængelige undervisningsmaterialer, e-blanketter og diverse selvbetjeningsløsninger i det offentlige.

Med ratificeringen håber og tror jeg at disse daglige diskriminationer bliver færrere.

Ifølge konventionens artikel 19 anerkender deltagerstaterne, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre. Deltagerstaterne skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet.

Handicapkonventionen giver ikke mennesker med handicap nye rettigheder. Den præciserer derimod, hvordan staterne skal sikre de eksisterende grundlæggende menneskerettigheder, når det handler om mennesker med handicap. Konventionen er derfor et vigtigt instrument, når man skal beskrive, hvordan de enkelte sektorer, kommune, region og stat, skal forhindre, at mennesker med handicap ikke bliver diskrimineret, og at deres rettigheder respekteres. Ratificeringen var første store skridt – nu foreligger der et stort arbejde med at få implementeret den.

Til konventionen hører også en tillægsprotokol, som er frivillig for landene at underskrive. Den giver mulighed for at klage til den internationale overvågningskomite.

Jeg ved at de partier, der i fællesskab har arrangeret dette Grundlovsmøde – også i fællesskab har kæmpet for at Danmark skulle undeskrive tillægsprotokollen, men desværre frygtede VKO, hvad det ville have af konsekvenser for Staten. Jeg tænker på hvad det kan have af konsekvenser for de handicappede.

Det havde selvfølgelig været en endnu bedre historie, hvis Danmark havde bakket konventionen op med denne klagemulighed. Men jeg er dog stadig glad og stolt over at Danmark nu har forpligtet sig til at sikre lige muligheder for at personer med handicap kan deltage i vores samfund på lige fod med alle andre.

GRundlovsdag2

På søndag skal vi til stemmeurnerne. Det ene kryds handler om ligestilling i kongehuset. I øjeblikket er der en heftig debat om denne afstemning, og jeg vil ikke her anbefale et ja, et nej eller en blank stemme – jeg vil, uanset udfaldet af søndagens afstemning, håbe og kæmpe for at vi kan få en debat om Gundloven. For selvom den sikre os frihed og demokratiske rettigheder, så kan den godt blive bedre.

Hvilket signal ville det ikke være hvis vores Grundlov også sikrede menneskerettighederne?!

Fortsat god Grundlovsdag! 

Leave a Comment to “Grundlovstale 2009 – på Danmarks sydligste Grundlovsmøde ved Sydstenen”

  1. Rikke Skuldbøl Jakkobsen, Radikal Kandidat til KV-Guldborgsund, holdt tale på samme Grundlovsmøde. Jeg har her fået lov at lægge hendes tale :-)

    Grundlovstale 2009 – Rikke Skuldbøl Jakobsen

    Vi lever i et dejligt land!
    Vi er et privilegeret folk – her i norden – med masser af goder og muligheder for den enkelte og fællesskabet.
    Vi kan stille krav og vi har ret til selvstændige meninger.
    Vi er demokratiske!

    Vi er stolte over vores Grundlov – nuvel
    Med 56 år på bagen – i sin nuværende form er det måske ved at være tid til revision.
    Men loven indeholder nødvendige betragtninger for at sikre en retfærdig og lige hverdag i et frit land.
    Helt enkelt giver loven os nemlig ret til at være den vi er, til at have egne holdninger og ikke mindst til at være uenige.

    Jeg har i år valgt, at temaet for min Grundlovstale skal være ligestilling.
    Og dette i ordets allerbredeste og overordnede forstand – for når vi taler ligestilling, så kan vi jo putte rigtig meget ind under.

    Ved begrebet ligestilling tænker vi nok naturligt ligestilling mellem kønnene.
    Her er vi nået langt – faktisk rigtig langt. Hvis vi selv vil – så er der dømt ligestilling indenfor hjemmets fire vægge og kvindes plads er ikke længere i køkkenet.
    Så lang så godt.
    Derimod halter vi i den udadvendte verden stadig en smule bagefter.

    Statistikkerne taler deres klare sprog.
    Her tænker jeg fx på manglende ligelig fordeling mellem mænd og kvinder
    på ledelsesniveau,
    i bestyrelser og på de politiske opstillingslister.
    Jeg er ikke fortaler for kønskvoter, som man ser det i andre nordiske lande.
    Jeg mener, at en person ene og alene vælges ud fra kvalifikationer – altså ikke ud fra kvantitet – men kvalitet.
    Men hvordan ændrer vi så den skævvridning?
    Hvad kan der gøres anderledes”?
    Man kan spørge sig selv:
    - Har for få kvinder lederambitioner? eller
    - Har for få kvinder mod på at prøve kræfter med politik?
    Og hvis svaret er ja – hvad er så grunden og hvad kan vi gøre ved det?
    I byrådet i Guldborgsund er kun 6 af de 29 folkevalgte – kvinder!
    På samme måde er alle 7 formænd for de stående udvalg mænd.
    Da de folkevalgte i sagens natur er folkevalgte, er svaret på sammensætningen ligetil og helt legal, men alligevel tænker jeg:
    - Er det alligevel den generelle samfundsmæssige holdning, som der skal rykkes på?
    Spørgsmålet er interessant!
    - Vi skal sørge for lige muligheder for mænd og kvinder for at bestride lederstillinger – således at det bliver attraktivt.
    - Vi skal gøre det attraktivt at stille op til politiske tillidsposter for såvel mænd som kvinder

    Et mere overordnet blik på emnet:
    Hvad kræver det, at blive en glad, tilfreds og velfungerende borger i et demokratisk og Grundlovssikret land som Danmark?

    På både lokalt og nationalt plan tales der i disse tider om vigtigheden af et sundt, nærende og velfungerende børneliv.
    Faktum er, at de tidligste færdigheder og sociale kompetencer grundlægges i de allerførste år.
    Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi her prioriterer at afsætte de nødvendige midler.
    Alle børn skal have lige adgang til et sundt og godt børneliv.
    Hvordan sikrer vi det?
    Jeg mener, at vi på lokalt, regionalt og nationalt plan kan gøre en del:
    - Vi kan sørge for at sundhedsplejersken har de fornødne ressourcer og tid til at udføre et fyldestgørende arbejde.
    - Vi kan sikre sund og nærende institutionsmad og prioritere at den i forvejen høje forældrebetaling ikke stiger som følge heraf.
    - Vi kan sætte maksimal fokus på mobning – både ofret og ”mobberen”.
    - Vi kan sikre et fintmasket socialt sikkerhedsnet for udsatte børn og unge.
    - Vi kan sætte ind med akut hjælp til børn som står midt i forældrenes separation/skilsmisse – således at de skånskomt gelejdes videre af voksne som har det fornødne overskud. Det gør man faktisk allerede i mange danske kommuner – og med positiv effekt.
    Og
    - Vi kan sætte aktivt ind og handle i forbindelse med børn i familier med misbrug – fx alkoholproblemer.
    Vidste I:
    - At i Guldborgsund Kommune vokser 3000 børn op i familier med alkoholproblemer
    - At 40% af de børn der vokser op i familier med alkoholproblemer, sandsynligvis selv vil udvikle et alkoholproblem

    Tallene er skræmmende og vi er nødt til at sætte maksimal fokus på problemet.
    Sundhedsministeren har valgt at ignorere Forebyggelses-kommisionens anbeling om at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol og tobak fra 16-18 år.
    Det er skræmmende!

    Danmark har ikke har råd til, at vi lukker øjnene for vigtigheden af et sundt børneliv.

    De seneste måneder har der i den lokale presse debat for og imod prøvevalg for de 16-17 årige.
    Flere og flere danske kommuner kobler sig på idéen.
    Hovedformålet er, at give vores unge 1. gangs vælgere en introduktion til, hvad det vil sige at leve i et demokratisk samfund.
    Et samfund med spilleregler og ”pligter”, som følger med – fx at stemme ved et valg. Det er vigtigt, at vi som politikere og kandidater debatterer med de unge, og fortæller hvad vi, fra de forskellige partier, står for, således at de ene og alene kan skabe deres egne selvstændige holdninger, vælge ståsted og blive klare på egne værdier.
    Personligt vil jeg se det som en stor og spændende udfordring at deltage i en paneldebat med unge spørgelystne mennesker – Vores kommende vælgere.
    At tilbyde prøvevalg for se 16-17 årige vil helt åbne øjnene for nogle mht. ønsket om at blive politik aktiv og hermed gøre en forskel.
    Som politikere og kandidater skal vi sætte fokus på, hvad vi gør, og fortælle hvorfor det er så spændende og vigtigt.
    Nyeste udmelding er, at der afsættes 50.000 kr. til valgaktiviteter i forbindelse med kommunalvalget.
    Det er et skridt på vejen, men desværre ikke et prøvevalg.
    Måske næste gang?

    Ved kommunesammenlægningen blev Guldborgsund en rigtig stor kommune.
    I den forbindelse er det vigtigt at huske, at kommunen stadig består af små samfund. Samfund som ikke skal kobles fra.
    Centralisering kan både have økonomiske og logistiske fordele, men vi skal også huske fordelene ved det nære demokrati.
    Vi har brug for begge former, for en ligeværdig samfundsmæssig fordeling.
    Hvorfor føles det så som om de små samfund er ved at blive koblet fra?
    Der er rigtig mange ting der spiller ind og det kan føles som en ond spiral.
    - Små købmænd kan ikke løbe rundt
    - Busruter nedlægges på stribe
    - Små skoler lukker og slukker
    - Når mange huse står til salg – som det er tilfældet i øjeblikket – kan landsbyer hurtigt komme til at virke som ”spøgelsesbyer” – hvilket ikke genererer nytilflyttere osv osv.
    Jeg har tit tænk på hvorfor det lige er Skagen og ikke Gedser, der er et af Danmarks mest kendte feriemål.
    Det er glædeligt, at der nu skal udarbejdes en klar og stærk vision for Danmarks Sydspids, og at der er afsat penge fra både kommunalt og nationalt plan til projektet. Vi skal naturligvis slå på Geders unikke beliggenhed som bindeled mellem Danmark og Tyskland.
    Tillykke til de gode kræfter, som har kæmpet så hårdt på dette område.
    Det kan kun blive godt og det bliver spændende at følge!

    Det er vigtigt at tænke stort, men det er – ligeså vigtigt at tænke nært.
    Når vi tænker store tanker kan vi lade fantasien vandre for en stund – for så er der ingen begrænsninger.
    Når vi tænker nære tanker drager vi det tætte og hinanden ind i sammenhængen.
    Det store og det nære kan ikke fungere hver for sig – men sammen vil det få det hele til at gå op i en større enhed.

    For sådan er livet – det er ligestillig og det er demokrati!
    Fortsat rigtig glædelig Grundlovdag!

  2. Mette Sommer siger:

    endelig en VIGTIG tale og en god en! Kh mette

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


− 2 = 7