Linda Kristiansen
ganske radikal
Hvad mangler at blive vendt her i valgkampen?

Hvad mangler at blive vendt her i valgkampen? Det spørgsmål smed jeg ud på twitter, facebook og google+ og hurtigt fandt jeg ud af at vi i valgkampen snakker alt for meget om hvad vi selv vil og lytter alt for lidt til hvad andre har af gode idéer, bekymringer, tanker osv.

De emner som blev påpeget var f.eks.:

Jeg vil forsøge at sætte mere fokus på disse emner inden torsdag (jeg ved godt det er populært at love ting lige nu, men jeg tør ikke love at jeg når dem alle) og samtidig er her en opfordring til andre kandidater (uanset parti) om også at gøre.

Til at starte med vil jeg lige dele et indlæg jeg skrev for et år siden – et indlæg som stadig har sin gyldighed og som måske kan vise mit perspektiv på Tvang overfor valgfrihed og Balancen mellem fællesskabet og individet:

Fingrene væk fra frihedsrettighederne

Er flere gange blevet spurgt kritisk ind til valget af de sager jeg vælger at tage op – f.eks. prostitution og tegningeforbud. Er de virkelig vigtige?

Og ja, det synes jeg. Og nej, det handler ikke kun om at kæmpe for ”de ganske få kvinder, der angiveligt selv har valgt at være prostituerede”. Det handler om vores alle sammens rettigheder.

Når jeg vælger hver uge at offentliggøre endnu en artikel af FN’s handicapkonvention, når jeg gentagende gange påpeger at ligestilling ikke opnås gennem forskelsbehandling og når jeg ikke vil forbyde tegninger uanset om de er af profeter eller børn, så handler det om at jeg tror på folk godt kan tage ansvar for deres eget liv.

Nej, det er ikke alle de ting jeg kæmper for, jeg selv ville gøre, men jeg vil til hver en tid kæmpe for at alle har ret til at leve deres liv som de selv mener er bedst, så længe det ikke skader andre.

Bare fordi jeg selv mener jeg har jordens bedste liv, så vil jeg ikke tvinge det ned over andre. Vi har forskellige interesser, forskellige meninger, forskellige lyster, forskellige tanker – og det er jeg meget taknemmelig for. Jeg ønsker mig ikke et samfund hvor vi alle er ens og vælger at leve i samme billede. Jeg hylder forskellighed og vil altid kæmpe for retten hertil – også selvom det er en forskellighed som jeg ikke selv vil bevæge mig ud i.

Jeg tror på det enkelte menneske selv kan definere sit eget liv, som det nu passer ham/hende bedst.

Vi snakker så meget om at folk skal tage ansvar – lad os så samtidig give plads til at det er muligt. Lad os tro på at prostituerede godt kan tage ansvar for dem selv, at familierne godt selv kan tage ansvar for at fordele barslen, at kvinder godt selv kan vise deres værd og at bestyrelserne godt kan finde ud af at vælge de bedste medlemmer, osv. osv.

Vi skal ikke begynde at indskrænke frihedsrettighederne, vi skal vise tillid til at folk er deres ansvar bevidst. Gennem tillid kommer ansvar. 

2 Comments to “Hvad mangler at blive vendt her i valgkampen?”

  1. Wauw – straks dette var postet kom der lige tre ønsker mere:
    - Hvad med den fremadskridende forurening af vores grundvand på trods af div. Vandmiljøplaner
    - Klima- og energipolitik
    - Betalingsring som mere direkte som miljøværktøj
    Nu er jeg ikke den skarpeste på miljø og klima, så jeg har istedet skrevet til nogle jeg ved er mere inde i dette end mig og bedt dem komme på banen – håber at kunne poste deres kommentarer her på siden.

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


9 + 2 =