Linda Kristiansen
ganske radikal
Hvis ikke lige tallene passer, så pakker man dem da bare ind! Altså hvis man hedder Claus Hjort Frederiksen…

Jeg har tidligere skrevet om en foreløbig undersøgelse, der viste at 300-timers reglens effekt var yderst begrænset. Kort tid efter den foreløbige undersøgelse og mit indlæg, viste det sig at effekten af 300-timers reglen var intet mindre end fantastisk (det har jeg skrevet om her: http://lindakristiansen.wordpress.com/2008/06/24/300-timers-reglens-konsekvenser). Mange var kommet i arbejde og resten havde selv valgt at gå hjemme uden en krone på lommen!

Nu viser det sig, at der jo generelt var mange der kom i beskæftigelse i den periode – der var ingen kontrolgruppe, så man kan ikke konkludere at det var 300-timers reglen, der havde den effekt. Og måske er det også lidt vel meget at påstå at den 1/3-del der går hjemme, uden en krone at leve for, selv har valgt det. Ja faktisk er de ikke blevet spurgt helt konkret om de selv har valgt det – og tallet dækker nok også over dem som egentlig ikke selv har valgt det, men som bare ikke har kunnet få et job, på trods af ansøgninger og lav arbejdsløshed.

Hvordan kan det være at en foreløbig undersøgelse kan være så misvisende?
manipulatio1
Tjah, måske har SFI fået et bestillingsarbejde – og slet ikke en undersøgelsesopgave… Døm selv: http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/03/18/163926.htm

P1 har forsøgt at undersøge det – noget kunne tyde på at Claus Hjort Frederiksen forsøger at manipulere lidt, så vi nu kan få endnu flere til “selv at vælge at blive hjemmegående” – Den enormt fantastiske effektive og bestemt ikke socialt uansvarlige 300-timers regel skal nemlig gerne udvides til 450 timer. 

Leave a Comment to “Hvis ikke lige tallene passer, så pakker man dem da bare ind! Altså hvis man hedder Claus Hjort Frederiksen…”

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


6 − 6 =