Linda Kristiansen
ganske radikal
Hvorfor nu det?

StormvejrI morgen vil man med stor sandsynlighed kunne læse et eller andet om mig i BT, i Ekstrabladet og høre mig i nyhederne på 100FM – vinklen er jeg lidt usikker på, så derfor vil jeg lige skrive lidt her, så I også får min historie :-)

Jeg optræder i en video på www.sexarbejderkarriere.dk – og hvorfor nu det?

Det gør jeg fordi jeg gerne vil bakke op om at sexarbejderne ønsker en ny vinkel i debatten. De er trætte af altid at blive fremstillet som ofre og ønsker at nuancere debatten med deres opfattelse af deres arbejde.

Jeg synes det er befriende og beundringsværdigt at sexarbejdere har lavet en provokerende og humoristisk kampagne (som jeg mener man skal være pænt humorløs for at se som en reklamesøjle for at træde ind i prostitution). For ganske få år siden lød det ofte at sexarbejderne skulle træde frem og tale deres egen sag og fordi ingen gjorde det kunne det åbenbart tolkes som at der ikke var en eneste sexarbejder der var glad for sit arbejde. Nu gør de det! Hatten af for det.

Både i går og i dag har jeg snakket med BT, der flere gange nævnte at jeg var enormt liberal. Hver gang sagde jeg, at jeg bestemt også synes at jeg var enormt social ansvarlig. Jeg ønsker nemlig en fuld legalisering af prostitution for at sikre et positivt og konstruktivt samarbejde mellem de sociale myndigheder og prostituerede. Hvis der kommer et forbud, frygter jeg at det går som i Sverige hvor det socialt opsøgende arbejde er blevet besværliggjort af forbuddet og der nu i stedet er et mistillidsforhold mellem myndigheder og prostituerede. I kan læse meget mere om min holdning til sexarbejde og prostitueredes rettigheder eller mangel på samme i denne artikel (http://www.lindakristiansen.dk/hvorfor-vil-man-ikke-give-rettogheder-til-prostituerede) og ved at søge her på min hjemmeside.

Og på spørgsmålet om min holdning er udtryk for radikal politik, så er jeg nødt til at svare nej. Men vil samtidig gøre opmærksom på at det ikke er ensbetydende med at det er radikal politik at gå ind for et sexkøbsforbud. Vi har flere gange behandlet emnet på vores landsmøder uden at kunne blive enige. Derfor er der ikke et klart svar vedr. Radikale Venstres holdning til prostitution – det afhænger af den enkelte.

Men vil afslutningsvis gerne henvise jer læsere til Radikal Ungdom side om emnet: http://www.radikalungdom.dk/flx/politik/stoerre_programmer/social_og_sundhedsudvalget/prostitution_2009/ 

30 Comments to “Hvorfor nu det?”

  1. Anne Rasmussen siger:

    Jeg vil starte med et citat fra Tyskland.
    I 2010 skriver Bundesministerium für Familie, Senioren, Frauen und Jugend på deres side:

    “Prostitution ist kein Beruf wie jeder andere. Empirische Befunde zeigen, dass die in diesem Bereich Tätigen erheblichen psychischen und physischen Gefährdungen ausgesetzt sind. Es ist darüber hinaus bekannt, dass viele Prostituierte sich in einer sozialen und psychischen Situation befinden, in der es fraglich ist, ob sie sich wirklich frei und autonom für oder gegen diese Tätigkeit entscheiden können.”

    De har haft “dine” rettigheder og fagforeninger i en del år nu så de må vide hvad de taler om. Det er og bliver aldrig nogensinde et job som alle andre job. Problemer er så massive i den branche, at den ikke kan normaliseres og gøres legal. De fysiske og psykiske skader er så voldsomme, at man ikke kan legalisere sig ud af dem og melde sig ind i en fagforening og så tro, at det løser alle problemer sådan som du og SIO ellers gerne vil fremstille det som.

    Jeg ved, at I kender til de rapporter – så at du som folketingskandidat udstiller dig som prostitueret på en kampagneside på den måde når du ved at de rapporter eksisterer, er dybt betænkeligt.

    Du ved de er der – rapporter der beskriver, at en legalisering IKKE har hjulpet på de problemer de har med branchen. Tværtimod står både Tyskland og Holland på top 10 listen som hoveddestination for menneskehandel til prostitution og den illegale del af branchen er total uden for kontrol.

    Hollænderne har indledt et samarbejde med svenskerne om hvor de prøver at få den svenske købesexlov indpasset i det hollandske samfund.

    Men nu giver jeg dig igen chancen for at rette op på din manglende viden:

    http://ingenkendersandheden.blogspot.com/2010/08/det-du-ikke-far-at-vide.html

    Læs den, læs de mange officielle rapporter, der er på¨undersiderne, rapporter, der til fulde beskriver de alvorlige problemer både Holland, Tyskalnd, Australien og New Zealand kæmper med nu i form af en øget og ukontrolleret kvindehandel til prostitution, BØRNEprostitution, vold, fortsat STIGMA, illegal prostitution som myndighederne ikke har noget overblik over, stadig lige voldelige kunder – de forsvinder sandelig ikke ud i den blå luft med en legalisering – tværtimod.
    Jeg gætter på, at det er derfor bordellerne i de pågældende lande har indstalleret panic buttons og visse steder fjernet puderne på værelserne og at det er nødvendigt med vagter fast ansat på bordellerne.

    I Holland og Tyskland er branchen stort set fuldstændig overtaget af udenlandsk billig og villig arbejdskraft i form af importerede kvinder og bagmænd, der blandt andet motiverer deres arbejdere til at arbejde mere uden brok, ved at nagle en prostitueret til væggen med to lange søm gennem brysterne. Hollandsk politi fandt hende.

    Det påfaldende er, at ingen prostituerede i hverken Tyskland eller Holland har følt nogen stor trang til at melde sig ind i fagforeningerne.

    Når man går ud og kalder en side for sexarbejderKARRIER og både skriver og taler på siden om de fantastiske muligheder der er i at blive prostitueret – hvad var det nu Linda, lækkert tøj og undertøj, var det ikke det du reklamerede med, at du nu kunne købe – fleksibel arbejdstid, spændende nye mennesker man kan møde, lige så spændende rejser, god indtjening, så er det en direkte opfordring til unge piger at starte i branchen. Hvordan havde I egentlig tænkt jer, at de skulle kunne gennemskue, at det ikke skulle være det.

    I det mindste er I så venlige at fortælle, at samfundet står klar bagefter med massiv hjælp til de mennesker, der alligevel ikke synes det er så fantastisk et job.

    Har jeg fortalt, at Svanerne netop har fået fyldt et nyt hold op af prostituerede, der har brug for hjælp til at komme ud af prostitutionsbranchen igen og at LIVa Rehab starter op i marts.

  2. Torben Bechmann siger:

    Kære Linda

    Er et langt stykke hen ad vejen enig med Anne Rasmussen. Jeg arbejdede i 90`erne indgående med prostitution i form af forskning og rådgivningsarbejde – og må på den baggrund eentydigt sige, at prostitution for langt de flest sælgere er skadeligt i fht. såvel sociale relationer, familie som for den enkelte.

    Din støtte synes helt ugennemtænkt – En legalisering ville bl.a. føre til en øget trafik af kvinder fra tidligere østlande (nu medlemmer af EU -fri arbejdskraftbevægelighed!), som pga. fattigdom og manglende muligheder ville komme til Danmark for at optræde som prostituerede. På kort sigt ville dette true de i forvejen ringe vilkår og indtægtsmuligheder for etnisk danske prostituerede. Derudover ville en legalisering stemple kvinder (og de relativt få mænd) i prostitution som prostituerede/ludere – uden hensyntagen til at langt de fleste jo faktisk forsøger at beskytte sig ved at leve en dobeltliv.

    GLorifisering/promovering af prostitution virker som en hensynsløs liberalisme – svarende til at foreslå en legalisering af at malere (og andre) arbejder med skadelige opløsningsmidler i og med, at nogle ganske få synes at kunne tåle dette.

    Måske du skulle forsøge at styre libearismen lidt og sætte dig ind i nogle af alle de problemer, der følger med prostitutionsaktiviteten – for den enkelte, for alle os andre og for samfundets ansvar om ikke at legalisere arbejdsforhold og aktiviteter, som i den grad har skadelige følgevirkninger.

  3. Anne Rasmussen siger:

    Torben Bechmann: Tak. Du har helt ret.

    Det er fuldstændig ud i det groteske at de mange rapporter fra både det officielle Holland og det officielle Tyskland både fra ministerier og politi fuldkommen bliver ignoreret af Linda Kristiansen og SIO.

    Linda Kristiansen er blevet gjort opmærksom på, at de rapporter eksisterer men hun vælger at ignorere indholdet i dem.

    I stedet køres der videre i det samme spor med legalisering og fagforening. Med andre ord, nøjagtig samme fejltagelse som tyskerne og hollænderne har begået og som de nu forsøger at redde stumperne af.

    Linda: Hvorfor tror du, at hollandsk og svensk politi nu for 3. gang har haft konference på den svenske ambassade i Haag om netop prostitutionsemnet?
    Hvorfor tror du det, hvis det hollandske eksperiment med en legalisering var lykkedes – hvad den absolut ikke er.

    Hvad får dig et eneste sekund til at tro, at du kan hindre menneskehandel til prostitutionsbranchen med en legalisering, når de nu ikke har kunne hindre det i noget andet land med legal prostitution. Derimod er deres problemer med menneskehandlen til prostitutionsmarkedet blot blevet værre og værre – hvilket kan undre, når kunderne ellers har fri adgang til legale bordeller med såkaldte ordnede forhold.

    Hvorfor lytter du ikke til de kvinder, der er kommet ud af prostitution?
    Både Lita Malmberg, Odile Poulsen, Pia Christensen og andre både i Danmark og Sverige vil ganske givet gerne fortælle dig om de konsekvenser det har haft for dem at være FRIVILLIGT i prostitutionsbranchen.
    Rettelse: Pia Christensen var ikke i prostitution frivilligt men det var der ingen der spurgte hende om. Kunderne var i hvertfald ligeglade.

    Hvorfor er du total tavs omkring Svanerne? Og hvorfor tror du, at SIO ikke ønsker at tale om Svanerne – selvom det er deres gamle kolleger, der nu sidder i svanegrupperne og forsøger at komme ud nu til et normalt liv?

    Svenskerne har forresten skærpet deres sexkøbslov så det kommer til at koste 1 år i spjældet for at blive snuppet som sexkøber.
    Det stod i Kristligt dagblad den 9.feb.

  4. John siger:

    Der er åbenbart mange der har arbejdet og forsket i prostitution. Gad vide hvor de finder deres klientel? Det vi hører fra jer passer jo slet ikke med virkeligheden?

    Pigerne er bare glade for deres arbejde. Hvorfor skal i så blande jer? Hatten af for Linda, som tør stå frem og støtte.

    Javel, så findes der narkoprostituerede og muligvis også udenlandske piger der er tvunget. Det er en slem historie. Men de almindelige danske piger er helt afslappede omkring deres erhverv, og ville også vælge det igen, hvis de skulle vælge om.

    Er jeres ærinde at passe på narkoluderne og de udenlandske piger? Jamen så sig det dog. Hvor skal det gå ud over hele branchen?

  5. mette siger:

    Hvis der er noget man kan brække sig over… så er det prostitution. Og al den pladder om det er selv ønskeligt og måske endda dejligt. Det er den største løgn. og skulle der være en enkelt, så hold det da for fan… for jer selv. Og partiet, som jeg tidligere har hørt til – SLUT!!!! mest fordi det med kandidater STØTTER dette usmagelige tiltag.

  6. mette siger:

    og det undrer mig selvfølgelig ikke at mænd (læ John) synes det er ok!!!!!

  7. Anne Rasmussen siger:

    John: Du har altså heller ikke gjort dig nogen anstrengelser for at finde ud af, hvad det her drejer sig om.

    Der skrives om hele prostitutionsbranchen – ikke kun narkoprostituerede og de udenlandske kvinder, som I ellers meget gerne vil køre den ind under.

    Jeg tvivler på, at du overhovedet ved noget som helst om Svanerne siden du skriver om narkoprostituerede. Svanerne har intet med narkoprostituerede at gøre. De hørte til i den del af branchen du betegner som “bare glade for deres arbejde”.

    Prostitutionsbranchen kan ikke splittes op i mindre grupper ligesom kvindehandel heller ikke kan splittes ud fra prostitutionsbranchen. Så længe kunderne efterspørger nyt kød vil der være leveringsdygtige leverandørere.
    Og det er jo desværre vores erfaring (det ses på det nærmeste kundesite og så behøver jeg vel ikke at nævne sagen med den nigerianske au-pairpige fra Jylland) at kunderne ikke stiller nogen som helst spørgsmål ved, hvor og hvordan kødet er blevet leveret.

    Der er også menneskehandlersagerne fra 2010 – det var EU-borgere så vidt jeg husker – så hvordan havde man egentlig tænkt sig at stoppe dem? Som hollænderne? Hollænderne der kæmper med østeuropæiske organiserede bander, der har hollandske stråmænd, der står som ejere af bordellerne?

    Det kunne være ganske rart om nogen af jer gjorde jer den anstrengelse at finde ud af konsekvenserne af den tyske og hollandske legalisering af deres prostitutionsbranche.

    I har alle haft uhyre travlt med den svenske sexkøbslov, hvor der er kommet nogle mere eller især mindre sandfærdige udtalelser men ikke en af jer bryder sig åbenbart om at gå nærmere ind på de andre landes kæmpeproblemer med deres legalisering.

    Hvorfor mon det!

    Og hvorfor tror du lige, at de alle har menneskehandel til branchen og en illegal prostitution, der forlængst har overhalet den legale del?

    Og hvorfor tror du, at den tyske regering nu erkender, at det er en branche der er så fyldt med problemer, at den ikke kan gøres normal.

  8. Anne Rasmussen siger:

    Rigtit Mette og det er samfundet, der åbenbart skal stå klar i kulisserne og samle de prostituerede op, der ikke længere synes det er dejligt.

    Noget der faktisk er meget selvmodsigende. Hvis det bliver et legalt arbejde med alle de sædvanlige rettigheder, har jobbet jo fået et blåt stempel af staten og så skal der sandelig ikke stå en hel hær af velmenende hattedamer klar med psykologhjælp til dem, der ikke synes det er så sjovt alligevel. De må klare sig på samme vilkår som alle andre i det her samfund, der skrider i svinget.

    Et job er et job og vi har jo alle hørt Linda Kristiansen udtale hvor positivt det er.

    Jeg kunne i den forbindelse egentlig godt tænke mig at vide, hvordan man havde tænkt sig at finde frem til dem, der ikke er prostitueret frivilligt.
    Når det nu ikke er lykkes for hverken Tyskland, Holland etc…. at få styr på deres ufrivillige.

    Desuden kan det heller ikke være noget problem, at sende arbejdsløse ud i aktivering på bordellerne – det er jo et sjovt og spændende job, der ingen forudsætninger kræver for at starte. For jobbet skal vel ikke have særstatus, det er et job lige som alle andre job.

    Ergo må både arbejdsløse hr og fru Hansen på de 50 ud på bordelarbejde.

  9. Helle Dahn siger:

    Godt nok stormer det i landet lige nu – men du er da vist helt blæst væk hva’ba?

    Hvor lam har man liiiige lov at være som radikal folketingskandidat. Folk som dig Linda, kunne få mig til at melde mig ud af partiet. Men jeg vil i stedet kæmpe for at DU i hvert fald aldrig bliver valgt ind nogen steder, med dit lamme, naive og formørkede hoved. Ikke engang DF’s kandidater gør noget så idiotisk.

    Fy for satan – du er en skændsel for dit køn og dit parti.

  10. Michael siger:

    Hvorfor ikke fuldt ud lovliggøre velkontrollerede og statsgodkendte bordeller, hvor det bl.a. er obligatorisk at tage bad før ydelsen ligesom i f.eks. svømmehaller?

    Og besøg på ikke-godkendte bordeller kan samtidig straffes på linje med voldtægt. Det bør give klare linjer, som alle kan forstå.

    Jeg kan ikke se nogen argumenter for, at strengt kontrollerede bordeller på nogen måde skulle virke fremmende for f.eks. kvindehandel. Tværtimod gøres rammerne mere tydelige for dem (forhåbentligvis det store flertal), der har et behov for den nærhed eller sex som prostitution tilbyder og samtidig har en vis samvittighed.

    Og hvis erhvervet bliver set som mere acceptabelt og “ordentligt” – så vil det også modvirke de problemer som nogen ludere har. Og samtidig vil samfundet entydigt kunne identificere og dermed tage afstand fra (og straffe) de idioter, der i praksis voldtager kvinder.

  11. Kristina Høj siger:

    “Jeg kan ikke se nogen argumenter for, at strengt kontrollerede bordeller på nogen måde skulle virke fremmende for f.eks. kvindehandel.”

    Nej, men Michael, hvis du gider at sætte dig ind i emnet – sådan rigtigt! Så er det altså lige præcis det, der sker i praksis!

    Prøv at læse bagud. Kriminaliteten blomstrer når prostitution afkriminaliseres eller ligefrem legaliseres.

    Det er helt til hest at opleve en Linda Kristiansen, omend hun har været pot og pande i flere år med sexindustrien, at føre sig frem med budskabet om at prostitution er en helt uskyldig foreteelse.

    Erhverv? Nej, prostitution er ikke et erhverv, men en handling. En handling, der hænger uløseligt sammen med organiseret krimninalitet.

    Det er IKKE noget man skal støtte, men tværtimod noget man skal prøve at spænde ben for med alle midler.

    Og forbud er det bedste bud på at hæmme prostitutionsindustrien.

    Det er på tide at kunderne tager ansvar for at prostituion er i top 3 sammen med narko og illegal våbenhandel!

    Og nej “alm” prostitution kan ikke skilles ad fra menneskehandel etc.

    Alene det at lovlig prostitution er ligeså lyssky som al anden form for prostitution siger en hel del.

  12. Michael siger:

    Ok, nu har jeg sat mig lidt mere ind i emnet

    Fra http://www.seksualpolitik.dk/myter.html
    ————————————————-

    Om kriminaliteten:
    Rigspolitiet bedømmer at højest 1-5 % af de ca 2500 udenlandske prostituerede er tvungne – og ca 10 % af de 3000 danske prostituerede bruger narko.

    Om det sociale:
    Internationalt findes der enkelte videnskabelige undersøgelser, bl.a. fra Holland 1994 og Australien 2007, som kommer frem til at 25% af prostituerede kvinder har det væsentligt værre end øvrige kvinder, at 50% har det en lille smule dårligere end gennemsnittet, og at 25% har det væsentligt bedre end andre kvinder.

    Om misbrug:
    Servicestyrelsen skriver i bladet “Udsat” nr. 13/2008, at der ikke er dokumentation for kroniske fysiske følgevirkninger af arbejde på massageklinikker, og at der mangler saglig dokumentation og viden på området. Men skadevirkningerne kan findes, især blandt de såkaldte “udsatte” grupper, som forbudsfortalere som KFUK-Reden har kontakt med, hvilket muligvis er medvirkende årsag til at de overdriver og generaliserer om problemerne.

    Om sygdomme:
    Ifølge “Prostitution i Danmark” af Nell Rasmussen, VFC/Servicestyrelsen 2007, er prostituerede i Danmark er ikke generelt mere udsatte for smitte med HIV eller andre kønssygdomme end andre, ligesom de heller ikke smitter kunderne med disse sygdomme. Det er en urigtig og udokumenteret påstand.
    Ligeledes skriver Servicestyrelsen i bladet “Udsat” nr. 13/2008, at massageklinikarbejdere generelt er rigtigt gode til at beskytte sig selv mod seksuelt overførte sygdomme, og at danske sundhedsundersøgelser bekræfter dette.

    Om det svenske forbud:
    Der findes en række rapporter fra Sverige og fra andre lande, som analyserer resultaterne af den svenske “sexkøbslov”. Deres konklusioner giver ikke et positivt billede af udviklingen.
    Socialstyrelsen (under den svenske stat), konluderer i 2007 endnu en gang, at man IKKE kan sige, om sexkøbsloven har øget eller mindsket omfanget af prostitution. Den synlige gadeprostitution er reduceret, selv om skønnene over hvor meget er forskellige og usikre. Der er ifølge rapporten heller ingen grund til at tro, at antallet af sexkøbere er faldet.
    Men til gengæld er der kommet en eksplosiv livlig trafik på internettet og i anden “skjult” prostitution (fra pizzabarer til mobilkæder). Denne trafik er væsentligt mere skjult, avanceret og varieret end i Danmark.
    Ang. trafficking, skønnede svensk politi i april 2005, at der var 400-600 ofre for menneskehandel i svensk prostitution. I 2008 melder politiet at tallet er 1000, hvilket næsten er en fordobling!
    Endelig fortæller Socialstyrelsen at flere af hjælpeorganisationerne mener, at loven meget hurtigt gjorde bagmænd/alfonseri mere almindeligt, simpelthen fordi der var mere behov for bagmænd, når sexarbejdet skal holdes skjult.
    Den 9. maj 2008 var der debat i det danske Folketing om emnet, og samtlige partiers ordførere (med mulig undtagelse af SF) måtte erkende, at den svenske kriminalisering absolut ikke har været en succes.
    Overordnet kan man sige, at prostitution muligvis er gjort mindre synlig efter sexkøbsloven. Men forholdene for sexarbejderne er blevet ringere, bl.a. da prostitutionen er kommet uden for både politiets og de sociale myndigheders rækkevidde.

    Om trafficking:
    Det er Rigspolitiets vurdering, at der siden 2002 har været en vækst i andelen af udenlandske prostituerede, men at denne nu har stabiliseret sig, således at de udenlandske prostituerede i dag antages at udgøre ca. 2.500 ud af de i alt ca. 6.000 prostituerede i Danmark. Opgørelsen er dog behæftet med en vis usikkerhed, idet der er tale om skøn, som er baseret på de oplysninger, der er tilgængelige for politiet.
    Af disse 2500 vurderer Rigspolitiet, at højest 1-5 % har været udsat for tvang eller har fået stillet andre erhverv end prostitution i sigte, inden de kom til Danmark.
    Tallet er altså nærmere mellem 25 og 125, end 4000.
    ————————————————-

    Seksualpolitik.dk er som modstykke til prostitutions-modstanderne naturligvis også et partsindlæg, som man per definition skal tage med et gran salt. Oplysningerne om Rigspolitiet er dog dobbelttjekkede og forekommer forholdsvist pålidelige.

    Et af problemerne, når et emne først bliver politisk, er, at fakta generelt set bliver langt mere upålidelige. Dette gælder selv ind i ellers videnskabeligt troværdige institutioner. Derfor bør det være almindelig sund fornuft, at have en hvis ydmyghed overfor ens egen indsigt – især ens evne til at motivanalysere, som alligevel ville være komplet ubrugelig i en saglig debat.

    Derudover er det en tåbelighed at konkludere at hverken lovliggørelse eller ulovliggørelse per definition medfører et eller andet, fordi det er, hvad der er sket i land x eller y. Sådanne politikker vil per definition kunne udformes og implementeres på ufatteligt mange forskellige måder, og disse måder vil alle være dybt afhængige af den pågældende sammenhæng.

    Under alle omstændigheder mener jeg dog, at det er fuldt berettiget at lave det mentale skel som mange prostitutionsmodstandere hårdnakket benægter eksistensen af – nemlig at der er prostituerede som IKKE er sociale ofre og der er prostituerede som ER. KFUK Reden som i høj grad laver partsindlæg imod prostitution nævner selv, at de har 153 eksempler på kvindehandel og refererer derudover til Karen Jespersen, der nævner 250. Derfor er forholdet mellem frivillige og handlede kvinder nok nærmere 95% til 5% end omvendt.

    Med et tydeligt certifikat ved Hr. Jensen hvornår han køber en ganske lovlig service, og hvornår han juridisk set begår voldtægt. Hvis vi i kontrollen inkludere en halvårlig psykologisk vurdering kan vi også sortere de socialt udsatte fra og tilbyde dem den hjælp, de behøver. Nogle prostitutions-modstandere vil måske så påstå, at det er alle de resterende 95% kvinder, men hvis dette virkelig er sandt, hvor er problemet så? Så vil prostitution reelt set være ulovligt.

    Jeg anerkender at denne kontrol i sig selv vil kræve ressourcer, men hvis det etiske problem virkelig er så stort, så er det vel også det værd? Og samtidig vil det aflaste retsvæsenet og politi-indsatsen.

    PS: For dem der ikke har set den endnu:
    http://www.youtube.com/watch?v=bwK-AM08g2M

  13. Anne Rasmussen siger:

    Michael: Sveriges politi har netop udgivet deres rapport om menneskehandel – den ses på http://ingenkendersandheden.blogspot.com – se under Sverige.
    De har haft 34 sager i 2009 med trafficking of human beings for sexual purposes.

    Dansk politi har det store problem – i modsætning til svenskerne – at de hverken har penge eller mandskab til at overvåge eller samle tilstrækkelig med beviser mod menneskehandlerne. Det er et problem. Og det betyder samtidig, at de udmærket godt ved, at der sidder mange kvinder derude på bordellerne og i escorterne, der ikke er der frivilligt men de har ikke resourserne til at gøre noget ved det.
    Og kvinderne holder tæt med deres viden for de ved, at de ingen beskyttelse får af den danske stat.

    Nu skal vi lige have styr på det med Rederne – er det Reden København du mener eller Reden International.

    Samme sted kan du læse den sidste evaluering fra Anna Skarhed over prostitution i Sverige.Den står også på bloggen.

    Den “eksplosion” af internetsexsalg du omtaler er faktisk sket i hele verden – inkl. de lande der har legaliseret prostitution. Inkl. branchen i Danmark – den er også “eksploderet” på nettet.

    Desuden følger svensk politi meget nøje udviklingen på nettet. De har opgjort deres antal af prostituerede i hele Sverige til at være 2500 prostituerede – og det er højt sat.

    Det skal ses i sammenligning med det danske antal på 5500 og det hollandske på mellem 20.000 og 30.000 – man aner intet om, hvor mange prostituerede der findes i Holland. Eller Tyskland med.
    Holland har i øvrigt indledt samarbejde med svenskerne omkring den svenske prostitutionspolitik. Ret underligt hvis svenskernes resultater skulle være så dårlige.

    De personer, der har udtalt sig negativt om de svenske resultater har alle i forvejen været negative overfor den svenske lov.

    Hvad sygdomme og psykiske skader angår kan der henvises til undersøgelser på samme blog http://ingenkendersandheden.blogspot.com – kig under sygdomme og psykiske problemer forbundet med prostitution. Der er rigeligt at gå igang med.
    Der er de nye rapporter om ADHD og et par stykker om HPV-også kendt som kønsvorter. Der er også noget om PTSD.

    Den hollandske, australske, new zealandske eller tyske pendant til danske hr Jensen har været fuldkommen ligeglade med certifikater og andet blåstempelværk når han går på bordel i de pågældende lande. I hvertfald blomstrer den illegale bordeldrift i de nævnte lande ganske glimrende.

    Faktisk så glimrende at den har overhalet den legale blåstemplede del.

    Hvorfor skal der psykologisk test til – det er vel et almindeligt job som alle andre job som man ikke tager skade af.

    Eller er det:

    Bundesministerium für Familie, Senioren, Frauen und Jugend fra 2010:

    “Prostitution ist kein Beruf wie jeder andere. Empirische Befunde zeigen, dass die in diesem Bereich Tätigen erheblichen psychischen und physischen Gefährdungen ausgesetzt sind. Es ist darüber hinaus bekannt, dass viele Prostituierte sich in einer sozialen und psychischen Situation befinden, in der es fraglich ist, ob sie sich wirklich frei und autonom für oder gegen diese Tätigkeit entscheiden können.”

  14. Vestergård siger:

    Man skal hjælpe de mennesker som er ude i prostitution så godt man overhovedet kan. Det kan vi alle blive enige om.

    Men man skal aldrig nogensinde give det indtryk, at en tilværelse med prostitution er ønskelig. Det er muligt, at nogle prostituerede siger, at de selv ønsker det, men det ændrer ikke på at de er i absolut højrisiko for at få permanente fysiske og psykiske skader.

    Som en skribent tidligere skrev, så er en af de mange farer PTSD – eller på dansk posttraumatisk belastningsreaktion.
    Det er en lidelse, jeg har indgående kendskab til, og det er en af de aller grimmeste psykiske lidelser idet den hele tiden hjemsøger en som et spøgelse – selv når man sover, gennem mareridt.

    Selv hvis vi ser bort fra prostitutionens andre farer såsom sygdomme, vold og diverse psykiske lidelser og udelukkende ser på PTSD, så er det en alt, alt for alvorlig ting at spøge med. Der er en grund til at mange der lider af PTSD begår selvmord, og det er ikke fordi de er vanvittige. Nej, det er simpelthen fordi denne psykiske lidelse er uudholdelig.

    Og problemet med PTSD er, at det ofte kommer med forsinket virkning (man kalder det “Delayed Onset”). En person som har været ude for noget, som påvirker personen kraftigt, kan bilde sig ind, at alting er ok – ofte i adskillige år. Men så pludselig går der hul på ballonen, og så er man ramt af PTSD; ofte kronisk, resten af livet.

    Der er meget meget få mennesker som kan holde til det, en prostitueret går gennem. Det sætter sig, når man bliver brugt som et objekt. Mange kan sikkert slå det hen i situationen, ligesom mange soldater også kan slå grimme krigshandlinger hen i situationen. Men det sætter sig fast i hjernen. Faktisk kan man ved hjernescanning registrere permanente ændringer i nogle PTSD-lidendes hjerner (spørg mig ikke hvordan præcis).

    Der er således ganske alvorlige farer forbundet med en tilværelse som prostitueret. Hvis det “bare” var de fysiske farer, så ville jeg ikke synes, at det var et stort problem, men det er jo så meget mere end det.

    Og det er noget, som ikke kan gøres om!! Når verden en dag ramler sammen om ørerne og der begynder at komme glimt af situationer og af de 100-vis af mænd, som har brugt en, så er det for sent. Man kan ikke få sit liv og sin selvrespekt tilbage.

    Hvad der gør det hele endnu værre er, at mennesker som i forvejen ikke har respekt for deres egen krop meget let drages mod prostitution. Og hvad er det for mennesker, som ikke har respekt for deres egen krop? Skrøbelige mennesker! Mennesker som f.eks. har været udsat for seksuelle overgreb har kraftige tendenser til at blive ligeglade med deres egen krop og seksuelt promiskuøse. Når man forsøger at gøre prostitution til noget helt ok og et normalt job, så tiltrækker man disse mennesker. Det er muligt, at man også tiltrækker stærke selvstændige kvinder, men med i købet får man så sikkert som amen i kirken de skrøbelige og misbrugte.

    Jeg ved godt, at I siger, at kampagnen og hjemmesiden ikke er tænkt som en reklamesøjle. Men ikke desto mindre sendes der et meget kraftigt signal om at prostitution er et job man bare vælger og at det er helt normalt og ok. Dette kan meget let være det sidste skub for en person som har bevæget sig på kanten af prostitution. Og det kan man simpelthen ikke være bekendt. Det ville være ligeså forkert at have en kampagne som sagde at selvmord var noget folk selv vælger og at det er normalt og ok. For jævnfør loven er selvmord nu lovligt, og man kan jo ikke afvise, at det er et valg folk selv træffer. Men hvem rammer man? Ligesom med selvmord vil jeg sige om prostitution “Jeg kan ikke forhindre dig, men hør mig, når jeg trygler dig om at lade være. Du er ikke et dårligt menneske, hvis du gør det, men du har fortjent så meget bedre. Du har fortjent et lykkeligt liv, og du kan få det. Du forstår ikke konsekvenserne af, hvad du gør, og når først du har gjort det, så er der ingen vej tilbage”.

    Prostitution er alt for ødelæggende til at det må fremstilles som noget helt normalt som folk selv vælger.
    Behandl de prostituerede med respekt og godhed. Men gør det samtidig klart for alle andre, at det her er katastrofalt for et menneske.

  15. Vestergård siger:

    Der er forresten meget forskning på området.
    Se f.eks. http://www.prostitutionresearch.com/

    Den meget anerkendte forsker Melissa Farley har skrevet sit “Prostitution: Fact sheet on Human Rights Violations”, hvor hun undersøger prostitution lige fra menneskehandel til “hyggelige studiejobs”. Og konklusionen er klar: Prostitution – lige meget hvor hyggelig og selvvalgt den måtte fremstå har konsekvenser. Også for dem som siger, at de har det fint med det.

    Nu er det her et internationalt studie, så jeg kan ikke udelukke at nogle tal er lavere i Danmark. Men overvej f.eks. tal som:
    62% af prostituerede er blevet voldtaget i forbindelse med deres prostitution
    73% er blevet skadet fysisk (f.eks. slået)
    92% vil gerne ud af prostitutionen
    75% af escortpiger har forsøgt selvmord
    67% opfylder kriterierne for PTSD

    Tag de tal og skalér dem blot ned indtil I mener at de er realistiske for danske forhold. Uanset hvor I lander, så er tallene horrible. Man kan ikke forsvare at undlade at advare kvinder KRAFTIGT mod at bevæge sig ud i prostitution. Og at gøre noget der bare MINDER om at glorificere prostitution er ubegribeligt.

    Man kan ikke afvise, at nogen få klarer sig igennem. Det er muligt. Men de fleste prostituerede bliver skadet for livet. Og det er ikke ligesom at miste et ben. Her kan man få et kunstigt ben og klare sig med glæden i behold. De her skader drejer sig om forfærdelige tanker og følelser, og de er stort set umulige at slippe af med. Og tro mig når jeg siger, at bedst som man tror man slap af med dem, så kommer der lige en påmindelse og vupti, så er de tilbage igen.

  16. Vestergård siger:

    Et godt link: http://svanegrupperne.dk/

    Svanerne har forresten også skrevet et meget tankevækkende digt på deres side, hvor de sammenligner det de har været gennem med krigens rædsler. Og husk på; det her er altså de tidligere prostituerede selv!:

    “Hvis jeg bare havde vidst det
    - At sjælen får skår, og kroppen lider last
    Som hjemvendt soldat fra krigens rædsler
    Slikker jeg mine sår.”

    P.S. Linda Kristiansen – jeg synes virkelig, virkelig, at du skal genoverveje dit syn på prostitution. Og husk på, at det overhovedet ikke indebærer, at du skal tage afstand fra prostituerede. Tværtimod. De skal stadig have respekt og støtte. Men prostitution skal aldrig gøres til noget man bare vælger at gøre.

    P.P.S. Jeg er selv en mand, og den man ind imellem hører med at mænd bare synes at prostitution er helt fint holder ikke vand.

  17. Vestergård siger:

    Lige et sidste pip, så har jeg sagt hvad jeg ville.

    Digtet ovenfor var skrevet for et par år siden af Alice, en tidligere prostitueret. Hun har også skrevet dem her, og de siger nok egentlig tingene endnu bedre. Og med dem i tankerne virker den der “humoristiske karriere-hjemmeside” endnu mere grotesk:

    “Sidder og tænker
    - Skulle bare have vidst, at vejen som prostitueret
    Ikke er en karriere
    Men blot et udtryk for en tilstand”

    “Så kom du der med din pik
    Tror du kan købe min sjæl
    Men ved du hvad…
    En sjæl der har forladt sin krop
    Kan ikke købes.”

  18. Anne Rasmussen siger:

    Vestergård: tak for dine tankevækkende og gode indlæg.

    Svanerne burde alle kende til, inklusive Linda Kristiansen.

  19. Michael siger:

    De psykologiske tests var ment som dels et kompromis og dels en midlertidigt (men desværre nok langvarigt) hensigtsmæssig løsning grundet det psykologiske pres prostituerede har som følge af det moderne kristne samfunds stigmatisering, og fordi kriminaliseringen i sig selv har medført uheldige elementer – heriblandt at visse udsatte grupper søger derud.

    At du nævner antal prostituerede i de forskellige lande er irrelevant for mig, fordi jeg ikke ser salg af sex som et problem i sig selv (hverken i form af smykker, sociale forhold eller penge).

    Jeg har allerede været inde på hjemmesiden og allerede første sætning “det du ikke får at vide om prostitutionens bagside” viser det generelle niveau. Det samme forvrængede konspirationstankegang, som når KFUK nævner “prostitutionslobbyen” i Danmark. Hvor mange er det lige i Danmark, som professionalt lever af at tale de prostitueredes sag versus alle dem, der har bygget deres karriere op på det modsatte? Og hvis man som mand taler for menneskers ret til egne valg, så går der ikke lang tid før motivanalyserne begynder – hvilket dog endnu er sket her (og i øvrigt cadeau til det)

    Nå, sprogbrug ville dog være et elendigt grundlag for at affeje alle kilderne (på samme måde som jeg naturligvis også forventer at Rigspolitiets vurderinger tages alvorligt – det er trods alt netop henvendt danske forhold). Vedr. sygdomme og andre dårligdomme, så ville jeg finde det naturligt at især gadeprostituerede i højere grad er i farezonen. Hvis en tilsvarende undersøgelse blev lavet for promiskuøse diskoteksgående kvinder, så ville du dog nok også finde en overrepræsentation der. Dette er dog ikke argument for at forbyde diskoteker eller engangs-sex.

    Derudover kiggede jeg dette studie (http://www.uknswp.org/resources/homeoffshiftingsandscoyetal09.pdf) igennem, som faktisk bidrog med ny viden, men som – sjovt nok – netop understøtter min pointe om ikke at konkludere for mere end, der er belæg for:

    “The knowledge base needed for evidence based policy on
    prostitution is weak, and in all countries has critical gaps”

    Stigmatisering og kriminaliseringen har længe været en integreret del af prostitutionshvervet grundet kristendom og overdreven feminisme (den der ikke kræver lige rettigheder, men tvang). Det får man ikke bare ændret overnight. Derfor er det også vigtigt med en relativt gennemskuelig løsning, der samtidig indeholder alle de nødvendige ressourcer og straffemæssige konsekvenser for at håndhæve det.

    ——————————————————————————–

    Generelt er det jeg savner fra forbudstilhængerne beviser for:

    a) at størstedelen af danske prostituerede lider,
    b) at de lider på grund af prostitutionen i sig selv og ikke alt muligt andet, og
    c) at den absolut eneste løsning på dette er en ulovliggørelse af hele erhvervet.

    Selv her ville jeg have et problem med at forbyde frivillige aftaler. Der er jo også noget betænkeligt i at forbyde f.eks. en ludoman fra at bruge penge. Men jeg vil i det mindste overveje det. Indtil videre er ikke engang a) bevist.

  20. Michael siger:

    Ups, et par stavefejl og så sætningen “hvilket dog endnu er sket her” som skulle have indeholdt et “ikke”.

    Godt jeg nævnte det om sprogbruget :-)

    Til Vestergård: Jeg kunne ikke selv finde kilden til dine fakta, men den bærer nok en del præg af, at hovedparten af verdens prostituerede befinder sig i områder uden lov og orden.

    Her handler det ikke om at skalere ned, men om vidt forskellige forhold, der slet ikke kan sammenlignes. Det ville dog være godt med nogle flere (objektive, kvantitative og umanipulerede) fakta om danske forhold. Fra at diagnosticere et problem (ovennævnte “a)”) til at finde en sammenhæng (“b)”) og så beslutte sig om den helt rigtige løsning (“c)”) er der dog et stykke.

    ABC-metoden burde i øvrigt være obligatorisk for samtlige love generelt – altså, efter at forslaget selv havde været igennem trædemøllen :-)

  21. Mikkel siger:

    Jeg tilslutter mig lidt det Michael er inde på, der er som det er nu ikke tilstrækkeligt med ordentligt beviser for de påstande om tilstanden af de prostiturede er i enorm dårlig situation.

    Når det er sagt er jeg da ikke i tvivl om at for størstedelen ikke er tale om et reelt frivilligt valg, men et valg der er blevet taget fordi man ikke har følt man havde andre muligheder. Problemet er bare at som Michael er inde på er der ikke nok beviser for denne teori endnu de forskningsresultater der er inde på dette er bare alt for nemme at pille fra hinanden.

    Derudover er der ikke skyggen af et bevis for at det skulle hjælpe at forbyde købesex, hvis vi skal tro de tal Michael er kommet med, belyser det jo blot at man altså ikke stopper menneske handel ved at forbyde en bestemt service,

    Men den liberaliserede lovgivning i Holland og Tyskland har jo samtidigt også bevist at en mangel på kontrol giver lyssky person et alt for stor råderum, så det skaber endnu større problemer i dette “erhverv”. Så det er tydeligt at det nok heller ikke er vejen frem skal man endeligt gøre prostiton lovligt skal der langt mere kontrol til og en langt mere udførlig lovgivning til.

    Dog er jeg langt fra overbevist om at nogle af disse ideer reelt set løser problemet, for så længe der er en stor negativ arv vi er ude i stand til at bryde og så længe skældende i landet bliver større og større ja så længe vil der er være potentielle danske prostituerede,

    skal vi have løst problemet skal der helt andre boller på suppen og vi skal være langt bedre til at bryde den negative sociale arv, ligesom vi skal være langt bedre til at opdage og behandle dem der er blevet udsat for overgreb som børn, ungdommen eller senere i livet, nogle af disse går jo direkte ud i miljøet og det er et problem der skal løses.

    Derudover mener jeg at vi skal have givet de prostituerede langt større muligheder for at komme ud af miljøet, samt til at behandle disse, lige nu er der bare ikke pladser nok og på det punkt har vi virkeligt fejlet.

    Det er endvidere vigtigt at pointere at det jo heller ikke får folk der ikke har dansk opholdstilladelse ud af miljøet hvis de bliver smidt ud når de melder sig det har heller ingen hold, disse piger er ofre for omstændighederne og vi kan ikke være bekendt at sende dem på det første fly hjem, det er også noget jeg tror der skal ændres på.

    Desuden skal man jo heller ikke glemme at største delen af denne sorte økonomi jo ryger ud i samfundet, og uanset om man kan lide det eller ej så er den med til at betale for velfærdssamfundet det anslås at staten tjener flere hundrede millioner kr. på prostitution årligt.

    Det giver altså et minus i statskassen hvis denne branche forsvinder, ikke mindst fordi staten så skal forsørge langt flere end den skal nu og oven i det er der en tabt en betydelig indtjening.

    Det vil altså sige at du og jeg enten skal betale den ekstra regning eller at der skal fyres folk.

    Grotesk ja men en realitet.

    Til sidst syntes jeg det er vigtigt at vi indser at vi lever i en mere og mere globaliseret verden, dette gælder også prostitution, mennesker vil altid søge hen de steder hvor der er en mulige indtjenings potentialer, og der er mange til udnytte dette. Derfor nytter national lovgivning meget lidt især når man som i europa har åbne grænser.

    Der skal noget helt andet til hvis dette problem skal løses forbud er ikke vejen frem.

    Desuden så stigmatisere man også brugerne af prostituerede, man skal passe på med at generalisere disse som voldtægts forbrydere, mange af brugerne er afhængige af SEX en afhængighed som en hvilken som helst anden afhængighed er et problem og jeg er overbevist om at mange mænd ikke har det super fedt ved at opsøge en escort pige, men gør det fordi de er afhængige. Jeg har personligt aldrig mødt en der bramfrit har fortalt om sine eskapader med en escort pige og har været stolt af det, jeg har derimod hørt adskillige historier om folk der skammede sig, syntes det var forkert og klamt og var flov over det hver gang de faldt i.

    Derfor skal disse mænd få behandlet deres afhængighed ikke smides i fængslet.

  22. Mikkel siger:

    Hmm ikke super flot skrevet, håber i forstår det.

    Der var vist lidt mange fejl ;)

  23. Anne Rasmussen siger:

    Michael: Hvor finder du ellers de undersøgelser henne som er på min blog? Hos Seksualpolitisk Forum? NEJ. Alene fordi undersøgelserne afspejler en anden side af prostitutionsbranchen som hverken SIO eller Seksualpolitisk Forum har nogen interesse i kommer frem.
    Derfor navnet på bloggen. At du så har et problem med det er sådan set ikke mit problem.

    Det er nyt, at disse undersøgelser nu er tilgængelige her på en dansk blog. Noget Seksualpolitisk Forum burde have gjort for lang tid siden men det har man så valgt ikke at gøre.

    Det glædelige er, at bloggen er velbesøgt, – dejligt – så folk har nu en reel mulighed for selv at læse sig til den viden, som burde have været en selvfølgelighed at Seksualpolitisk Forum bragte på deres side.

    Men det har de så valgt ikke at gøre.

    Jeg forstår det sådan at du mener at den illegale del af branchen skyldes manglende kontrol – i så fald skulle denne manglende kontrol være årsagen til den illegale prostitution i samtlige lande med legal prostitution. Samme kan siges om kvindehandlen.
    Handlede kvinder er blevet fundet på legale bordeller i Holland.
    Mindreårige prostituerede er blevet fundet på legale bordeller i New Zealand.

    Tingene hænger sammen – en stor prostitutionsindustri tiltrækker illegal prostitution og handlede kvinder. Det har Tyskland og Holland vist. Det burde ikke være nødvendig at forklare.

    New Zealand er nu gået så vidt, at citycounsil i Auckland City nu har vedtaget, at de vil have prostitutionen ud af byen.
    Lovforslaget er til behandling i regeringen.
    Så det lader til, at new zealænderne anser de mange prostituerede som værende et problem i deres by.

  24. Michael siger:

    Anne Rasmussen: At jeg nævnte sprogbruget er dog som sagt irrelevant for diskussionen. Jeg vil dog gætte på, at man kan finde informationen mange andre steder på nettet, fordi undersøgelserne ikke specifikt henvender sig til danske forhold, men det giver da naturligvis et meget godt overblik.

    Som jeg tidligere nævnte, så er hvad enkelte andre lande har gjort ikke nok til at konkludere hverken fra eller til. Det konkluderer en af dine egne undersøgelser selv. I denne og andre undersøgelser vil du også kunne se en masse andre løsningsforslag end en generel ulovliggørelse

    Som sagt går jeg ind for folks egen frihed og skal derfor have gode konkrete, relevante og saglige argumenter, hvis noget skal forbydes. Det er dig der sidder med bevisbyrden, og du har endnu ikke leveret. Hvis årsagen er manglende studier af danske vilkår, så burde du advokere for dette før du sprang til nogen som helst konklusion.

    Nedenstående er en overordnet gennemgang af argumenterne her på debatten – sig til hvis jeg har glemt noget:

    Argument 1: Der er kvindehandel/vold/kriminalitet
    Svar: I danske forhold er kvindehandelen ifølge politiets egne vurderinger meget begrænset. Igen påstår jeg, at det ligeså meget kan være forbundet med den langvarige kriminalisering af faget, i stedet for et produkt af faget i sig selv. Ved at gå aggressivt til værks mod de kriminelle elementer (ligesom Sverige i øvrigt) kan dette nedbringes yderligere, hvis vi er villige til at bruge ressourcerne.

    Argument 2: Der er alvorlige sygdomme
    Svar: Det er der også for folk, som hyppigt går på diskotek og er sammen med mange forskellige partnere. Jeg skal vide at omfanget (i danske forhold – ikke somaliske) er yderst seriøst, og jeg skal vide at det vil blive bedre, hvis prostitution ulovliggøres. I realiteten kunne det sagtens blive værre. Hvis vi f.eks. gjorde alt håndværk ulovligt (de er jo mange ulykker), tror du så det ville skabe bedre eller dårligere vilkår for dem der blev tilbage?

    Argument 3: Blind lovliggørelse har ikke medført lyksagligheder
    Svar: Se v. argument 1 – langvarig kriminalisering efterlader en underverden, der ikke bare forsvinder af sig selv. Derudover kan der ikke generaliseres på baggrund af enkelte lande – især når disse lande ikke har tilført flere behandlings- og efterforskningsrelaterede ressourcer (i modsætning til Sverige) eller hævet strafferammen for ikke-verificerede kvinder, så den passer med voldtægt. At branchen så kan blive større ved legalisering – ligesom det var tilfældet med pornobranchen herhjemme – er ganske naturligt og på ingen måde et problem i sig selv.

    Argument 4: Ulovlige ting foregår også på lovliggjorte bordeller (og andre enkeltsager)
    Svar: Se v. argument 1. Samtidig har enkeltsager ikke nogen relevans i en bred diskussion om prostitution. Ellers kan jeg jo ligeså nemt finde en svensk pige, der nu har fået det værre. Det samme er i øvrigt gældende med folks egne isolerede oplevelser af “faget”. Vi skal bruge pålidelige statistikker og logiske argumenter – og helst ift. danske forhold. Hvis disse ikke er til stede, så forslå dog at ressourcerne bruges på studier frem for forhastet ulovliggørelse af andre menneskers levebrød.

    Argument 5: Andre lande er interesserede i den svenske model
    Svar: Nej, det er specifikke individer, der er interesserede, og der er sikkert andre, som er kraftigt imod. Uanset hvad, så er det dog irrelevant, hvad andre skulle mene.

    Argument 6: Mette: “og det undrer mig selvfølgelig ikke at mænd (læ John) synes det er ok!!!!!”
    Svar: Jeg vil ligeså seriøst svare tilbage, at det synes du kun, fordi du gerne vil kunne kontrollere din evt. mand/fyr med sex, og er bange for at han vil gå til luder. Motivanalyser er ubrugelige i en debat og fremmer ikke noget.

    Argument 7: Prostitution er per definition kvindeundertrykkende
    Svar: Ifølge Seksualpolitisk egne referencer til Hollandske og Australske undersøgelser så afspejlede de prostituerede ganske godt gennemsnittet i befolkningen rent lykkemæssigt. 25% havde det væsentligt dårligere og 25% havde det væsentligt bedre. Jeg kender naturligvis ikke pålideligheden af denne undersøgelse, men ser gerne et modsvar (der bygger på lignende kvantitativ statistik over hele branchen).

    Indtil da, må jeg dog gå ud fra, at de prostituerede – over en bred kam – tydeligvis ikke selv lider ekstremt af at være “undertrykt”. I Sverige er ca. 10% af de prostituerede mænd. Er de forresten også undertrykte?

  25. Anne Rasmussen siger:

    Michael: Alt det du remser op her viser desværre med al tydelighed, at du ikke har læst på noget som helst andet end Seksualpolitisk Forums side og en gammel undersøgelse fra 1994 lavet af Ine Vanwesenbeech. Der er lavet mange andre bla. Daadlers fra 2007 der giver et lidt andet billede af de prostitueredes velbefinden end det du disker op med her.

    Desuden: Hvad er forskellen på såkaldt danske og udenlandske forhold? Er forholdene mellem tyske. hollandske og danske forhold så vidt forskellige?

    For øvrigt er det bemærkelsesværdigt at ingen ønsker at kommentere tyskernes officielle udmelding:
    “Prostitution ist kein Beruf wie jeder andere. Empirische Befunde zeigen, dass die in diesem Bereich Tätigen erheblichen psychischen und physischen Gefährdungen ausgesetzt sind. Es ist darüber hinaus bekannt, dass viele Prostituierte sich in einer sozialen und psychischen Situation befinden, in der es fraglich ist, ob sie sich wirklich frei und autonom für oder gegen diese Tätigkeit entscheiden können.

    Ein wichtiges Ziel der Gleichstellungspolitik muss es daher sein, Frauen und Mädchen in der Prostitution andere Optionen der Lebensgestaltung zu eröffnen und einem Abgleiten in Abhängigkeiten, die Prostitution als scheinbar kleineres Übel oder akzeptablen Ausweg erscheinen lassen, entgegenzuwirken.”

    Tror du ikke de ved lidt bedre, eftersom de HAR været igennem forsøget med at normalisere og kontrollere branchen.

    Dansk politi har et stort problem og det er mangel på penge og mandskab til de meget krævende efterforskningssager af kvindehandlerne, der kræver mange måneders aflytning.
    Derfor har de ikke det overblik over branchen som svenskerne har.
    Måske skulle du spørge Tom Nørskov fra midt- og vestjyllands politi hvad han mener om antallet af handlede kvinder. Han kan give dig en situationsrapport fra den jyske bordelfront.

    Tom er en flink mand – jeg har mødt ham – så jeg er sikker på han gerne vil fotælle dig det.

  26. Pelle siger:

    Linda Kristiansen må vist hellere se at få svaret på indlæggene ellers tror folk jo bare at hendes involvering i sexarbejdernes sag er et uigennemtænkt mediestunt og ikke udtryk for at hun har indsigt i emnet.

    Men som så mange andre politikere gælder det vel bare om at få skabt omtale fremfor at kæmpe for en sag/ideologi de tror på..

  27. Kære Pelle og alle andre
    Det er ganske korrekt at jeg skylder nogle svar (mange af dem kan dog findes hvis man gad at kigge rundt her på min hjemmeside, men jeg ved godt at det vil skyde argumentet om PR-stuntet ned).
    Jeg har så sent som i går aftes skrevet et udkast til en kronik og sendt til Information hvor jeg gentager mange af de argumenter der også kan findes herinde + konkrete sociale forslag og konkrete forslag i forhold til menneskehandel. Information ønsker dog at man forbeholder dem retten indtil de vælger at bringe mit forslag eller ej.
    Derudover har jeg også brugt de sidste par uger på at klæde folketingsgruppen på med disse forslag og argumenter fordi de heller ikke bakker op om et sexkøbsforbud!
    Jeg har taget ferie i april og hvis jeg ikke når det før (har også lidt travlt på arbejdet, som mange andre) så kommer svarene i hvert tilfælde der. Men indtil da, så prøv lige at kigge på min side for der står RIGTIG meget!

  28. Nanna Kinch siger:

    Kære Linda Kristiansen

    Her er lidt læsestof fra rapporten Men Who Buy Sex, 2009

    Glædelig 8. marts

    table 1 – Selected comments about prostitution by london men who buy sex

    “Prostitution is like masturbating without having to use your hand.”
    “It’s like renting a girlfriend or wife. You get to choose like a catalogue.”
    “I feel sorry for these girls but this is what I want.”
    “No big deal, it’s just like getting a beer.”
    “I like it if it’d be super expensive…she comes in, nothing said and she is instantly very sexual, a sexual creature.”
    “My favourite experience in prostitution was when she was totally submissive.”
    “I don’t like the ones that make no secret of it being a job. I like customer care. They try to finish quickly but I want to take a little bit of time.”
    “I have sex as a means to an end to meet my sexual needs… It’s a financial transaction.”
    “I found her on punternet.com and she looked at me with the look of a puppy dog in the Christmas window.”
    “Look, men pay for women because he can have whatever and whoever he wants. Lots of men go to prostitutes so they can do things to them that real women would not put up with.
    “If you go to the wrong one, you might as well be in a morgue, there’s a slab of flesh there.”
    “We’re living in the age of instant coffee, instant food. This is instant sex.”
    “Prostitution is a last resort to unfulfilled sexual desires. Rape would be less safe, or if you’re forced to hurt someone or if you’re so frustrated you jack off all day.”
    “Prostitution is being able to do what you want without the taxation.”
    ”It’s no strings attached sex, no bother about buying gifts, it’s a one off financial commitment.”
    “It should be legalised over here. This is the way God created us. It is being human. If you don’t have a partner then you have to go to a prostitute.”
    “It’s unfulfilling, there’s no reward. It’s empty. It’s terrible. You come out feeling even more empty and unloved. You will likely feel quite empty afterwards, as if you have been used.”
    “Prostitution is like being able to masturbate without doing any of the work.”
    “You pay for the convenience, a bit like going to a public loo.”
    “I hugely recommend it but be sure you know there’s a threshold you’ll be crossing. Prostitution is naturally questionable, whether it’s to yourself or to society.”

    Læs mere på
    http://www.eaves4women.co.uk/Documents/Recent_Reports/MenWhoBuySex.pdf

  29. Martin siger:

    Møder man læger der tilbyder en konsultation hos pizzariaet?
    Får man tilbudt en tandlægebehandling i kiosken?
    Går der psykologer rundt i mørke gader og tilbyder dig at hjælpe dig gennem din krise?
    Nej vel?
    Alle der her faggrupper har en længerevarende uddannelse bag sig, og har derfor en interesse i at holde deres fag frit for charlataner og amatører.
    Prostitution handler i ligeså høj grad om mennesker, deres kroppe og sind som disse faggrupper.
    Så hvorfor er det ikke et fag på universitet? Uddannelse og certificering er den eneste løsning, og jeg snakker ikke om et 3 ugers AMU kursus.

  30. Mancysymn siger:

    Få din HCG diæt dråber og komme i gang !

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


− 3 = 5