Linda Kristiansen
ganske radikal
Jeg lytter – også til sexarbejdere

I dag er der en vigtig kronik i Information skrevet af Christian Groes-Green, adjunkt ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet. Den tager fat i emnet om Sexarbejdere kan tale og om vi andre kan lytte.

Jeg tillader mig lige at bringe et lille afsnit, fra den oprindelige kronik, som jeg har været så heldig at få lov at læse (den blev desværre forkortet i Information, men jeg vil stadig virkelig anbefale at I læser den):

Man kunne have støttet sexarbejderforeningerne økonomisk eller socialt, så de havde kræfter til at mobilisere langt flere, og så flere havde mod på at droppe anonymiteten. Endeligt kunne politikere have stillet sig op side om side med udsatte sexarbejdere og taget afstand fra fordomme og marginalisering, så flere turde udtale sig offentligt uden frygt for trusler. Alle bevægelser er som bekendt startet i det små og har haft talskvinder, der var mere ressourcestærke – se bare på arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen og homobevægelsen. Og ligesom det for homoseksuelle er forbundet med fare at ’springe ud af skabet’, fordi man risikerer moralske fordømmelser og social udstødelse, er det særdeles risikabelt ’at springe ud’ som sexarbejder. De mange trusler, som offentligt kendte sexarbejdere modtager, og verbale overfald, som det Anne Grethe Bjarup Riis udsatte SIOs talskvinde Susanne Møller for i direkte tv, ansporer ikke ligefrem flere til at stå frem og sige deres mening.

 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


+ 3 = 6