Linda Kristiansen
ganske radikal
Justitsministeren sender signaler

Folketinget er i gang med at behandle lovforslag L141 om Seksualforbrydelser – et forslag som jeg tidligere har skrevet om. Siden sidst er der blevet stillet en del spørgsmål om dette forslag til Justitsministeren og svarene gør mig desværre ikke mindre kritisk – tværtimod. I kan læse alle spørgsmål og svar her, men i dette skriv vil jeg koncentrere mig om de to svar jeg synes er mest kritisable.

Et forkert signal

Spørgsmål 9

I Straffelovrådets betænkning s. 546 foreslås afkriminalisering af de mellemhandlere, som prostituerede bruger som hjælp og beskyttelse – hvorfor har ministeren undladt denne specificering i lovforslaget?

Svar

Straffelovrådet foreslog i betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser, at der ved siden af de foreslåede strafbestemmelser om prostitutionsvirksomhed og udnyttelse i øvrigt af en andens erhverv ved prostitution ikke opretholdes en særskilt kriminalisering af mellemmandsvirksomhed.

Straffelovrådets forslag ville indebære en afkriminalisering af at fremme  en andens prostitution ”ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand”.

Som det fremgår af pkt. 7.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,  vil det efter Justitsministeriets opfattelse kunne sende et forkert signal at  foreslå en sådan afkriminalisering.

Straffelovrådets forslag om afkriminalisering af disse forhold er derfor ikke medtaget i lovforslaget.”

Allerførst så bliver der jo faktisk slet ikke svaret på spørgsmålet, som går på det rent retoriske ved at udelade specificeringen, som Straffelovrådet bruger og ikke på hvorfor man ikke afkriminaliserer. Men det der virkelig er problematisk, det er at lovforslaget tilsyneladende bare skal sende et “rigtigt signal”… Måske Morten Bødskov skulle overveje hvilket signal det sender…

Helt personligt synes jeg det er sværere at tolke forkerte signaler ind, når der står “mellemhandlere, som prostituerede bruger som hjælp og beskyttelse”, mens der er langt større fortolkningsmulighed når man undlader denne specificering…

Vi lytter ikke

Spørgsmål 22

Lovforslaget afviger enkelte steder væsentligt fra Straffelovrådets betænkning, som var i høring – vil ministeren redegøre  for, om man ikke på den baggrund burde sende lovforslaget i høring?

Svar

Lovforslaget bygger på Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om  seksualforbrydelser, der bl.a. indeholder et lovudkast med bemærkninger, og som har været i høring. I overensstemmelse med sædvanlig praksis er  der på denne baggrund ikke herudover foretaget en særskilt høring over et  udkast til lovforslaget.

Det forhold, at lovforslaget – bl.a. i lyset af høringssvarene – på enkelte  punkter adskiller sig fra lovudkastet i betænkningen, har efter Justitsministeriets opfattelse ikke kunnet begrunde endnu en høringsrunde.

Det bemærkes herved, at det også i lovforslag, der ikke bygger på en sagkyndig betænkning, er jævnligt forekommende, at der på visse punkter foretages ændringer i det fremsatte lovforslag i forhold til det udkast til lovforslag, som har været i høring. Det er i øvrigt også formålet med høringen, at relevante bemærkninger i høringssvarene i givet fald kan føre til, at der foretages ændringer i lovforslaget.

Lige efter påske skal L185 behandles i salen. L185 er et forslag om at give Radio- og tvnævnet bemyndigelse til at trække sendetilladelsen til en programvirksomhed, hvis der er mistanke om fremme af terror. Uanset om man kan lide forslaget eller ej (det kan jeg ikke), så skal processen have ros, for efter første høringsrunde, der var særdeles kritisk, så valgte man at lave nogle ændringer i forslaget og sende det ud i en ny høring. En proces som jeg virkelig synes alle ministerier kunne lærer af, hvis de foreslår væsentlige ændringer til det lovforslag, der har været i høring.

Men Justitsministeriet lytter helst ikke. De mener det er fint nok at sende en meget omfattende betænkning i høring, efterfølgende lave et lovforslag, der ikke er enslydende med betænkningen og så mene at det er godt nok… Så meget for den demokratiske proces! Men på den anden side er det jo også ret træls at skulle forholde sig til nogle høringssvar, som måske sender nogle forkerte signaler… 

1 Comment to “Justitsministeren sender signaler”

  1. Per siger:

    Læs spørgsmål 13 og tilhørende svar nedenfor, så vil du se, at de hjælpere du mener er kriminaliseret, slet ikke er kriminelle. Det interessante står som sidste sætning i svaret.

    Har du i øvrigt eksempler på hjælpere, der er dømt efter §229, stk. 1, 1. led? Det tror jeg næppe, men er da interesseret, hvis du har. Straffelovrådet siger også, at tiltalepraksis er således, at der er straffrihed for dem, der eventuelt måtte overtræde denne bestemmelse vedrørende ikke-erhvervsmæssig mellemmandsvirksomhed.

    Spørgsmål nr. 13 (L 141) fra Folketingets Retsudvalg:
    ”Vil ministeren oplyse, hvordan prostituerede kan ansætte sikkerheds-
    og hjælpepersonale, uden at disse bliver kriminaliseret?”
    Svar:
    Med lovforslaget foreslås det bl.a. at videreføre den gældende kriminalisering
    af at fremme andres prostitution ”ved for vindings skyld eller i oftere
    gentagne tilfælde at optræde som mellemmand”, jf. forslaget til straffelovens
    § 223, stk. 2, 2. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 23). Endvidere foreslås det
    at videreføre den gældende kriminalisering af at udleje værelse i hotel til
    brug for erhvervsmæssig prostitution, jf. forslaget til straffelovens § 233,
    stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 23).
    Det er således virksomhed som ”mellemmand” – dvs. formidler af kontakt
    mellem en prostitueret og en kunde – der er kriminaliseret (hvis den sker
    for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde). Endvidere er udlejning
    af værelse i hotel til brug for erhvervsmæssig prostitution kriminaliseret.
    Andre hjælpefunktioner i forhold til prostituerede er derimod ikke kriminaliseret
    (når der ikke er tale om menneskehandel, rufferi eller anden udnyttelse).

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


7 − = 6