Linda Kristiansen
ganske radikal
Kvalifikation: Bryster

power-woman

Udkast til nyt CV

Kromosomsammensætning: XX
Østrogenniveau: 75  pg /ml
Brystmål: 75E
Andet: Jeg barberer dagligt ben og armhuler, klæder mig feminint og bruger make-up ved festlige lejligheder

Som radikal ser jeg jo gerne Det Radikale Venstre ved magten – men i går måtte jeg jo også sande at når det sker, så skal mit CV ændres. I den radikale fremtid (og SF’s og S’s) handler det nemlig ikke om faglige kvalifikationer, men biologiske kvalifikationer.
På vores møde i Erhvervs- og økonomiudvalget i går blev det nemlig slået fast at selvom store dele af udvalget ikke gik ind for kønskvoter i bestyrelser, så gør vores Folketingsgruppe.

Jeg er endnu ikke medlem af en ”rigtig” bestyrelse. Faktisk har jeg aldrig rigtig tænkt så meget over det eller følt at det var et problem, men jeg kan forstå på rigtig mange, at det er det. Derfor vil jeg nu ændre lidt i min 15-års strategi og bl.a. tilføje et mål om at komme med i en ”rigtig” bestyrelse.

Overskrifter i Magenta

I hverdagen føler jeg mig enormt feminin, men med tonerne fra folketingsgruppen tror jeg, at jeg vil ændre arbejdsstil, for jeg lever bestemt ikke op til den rolle som skal gøre mig kvalificeret til en bestyrelsespost i deres øjne. Igen og igen får jeg at vide at kvinder har noget helt særligt at bidrage med alene pga. af deres køn. Jeg er bange for, at jeg så ikke er kvindelig nok!

Min arbejdsstil minder i høj grad om mine mandlige chefers, for det er mig der laver mange af deres oplæg, udkast osv. Jeg har ikke tænkt over om det så maskulint eller feminint ud, men sørget for at det så professionelt ud. Fremover tror jeg alle overskrifter skal være i farven Magenta – mon det er det der vil gøre udslaget?

At jeg ikke har haft en ”rigtig” bestyrelsespost i min 15 års plan, betyder ikke at jeg ikke er ambitiøs. Jeg har skam tænkt mig at blive chef en dag. Men den plan er nok lidt nemmere at realisere for der er endnu ikke forslag om 40 % østrogen på arbejdsmarkedet, og jeg er bange for at mit østrogenniveau ligger lidt lavt (normalen er vist mellem 50 og 400 pg /ml).

Kvinder virker

Men for at hoppe fra spøg til skæmt (eller skulle jeg skrive skræmt), så vil jeg da lige tilføje, at jeg i går til frokosten, med store ord, fik besked fra et af vores kvindelige (det havde jeg nær glemt at skrive) folketingsmedlemmer om at ordningen jo virker i Norge.

Jamen, jeg er skam ikke i tvivl om at kvinder er gode – og jeg er skam heller ikke imod at vi skal bestræbe os på at have samfundsmæssig repræsentative bestyrelser (ikke kun på køn!). Men jeg er imod metoden (kønslovgivning), for den synes jeg bestemt ikke virker – tværtimod – jeg synes den er nedværdigende og et tilbageskridt for tilliden til kvinder.

Og så mener jeg ikke at 40 % er et resultat der kan fremtvinge stemplet ”Virker”. Det svarer lidt til at sige at folkeskolerne virker fordi de har optaget 95 % af børnene i nærområdet. Det ville vi aldrig gøre – her vil vi gå ind og kigge på resultater – lærer børnene noget, så virker skolen! For bestyrelser må det altså være resultaterne der er afgørende for om ”det virker” og ikke antallet af siddende kvinder.

Kvinder er kvinder værst

Ja, måske er det bare mig og nej, det er bestemt ikke ok, men ikke desto mindre – Jeg er ikke overbevist om at de kvinder der er i de norske bestyrelser er fagligt kvalificeret!

Måske er de bare valgt som fyld? Måske har man bevidst fundet nogen som ”bare kunne placeres” og så har man kunnet skabe en mere effektiv bestyrelse fordi det ofte er nemmere at få beslutninger igennem, hvis der kun er lille aktiv gruppe.

Jeg hader den tvivl. Jeg hader at tænke sådan om andre mennesker og allermest, jeg hader tanken om at min datter risikerer at blive udsat for en tilsvarende tvivl, hvis vi reelt får et lovkrav om kønskvoter.

Hvordan er det på nogen måde gavnligt for ligestillingen at skabe grobund for tvivl om kvalifikationer? For mig at se er det et tilbageskridt. Hvornår begynder vi at forstå at ligestilling handler om at skabe tillid til hinanden. Jep – det lyder 60’er-agtigt, men hvis vi vil reel ligestilling, så tror jeg vi skal satse på at skabe tiltro, ikke mistro!

Skaber loven selvtillid eller mistillid?

Jeg er ikke sikker på hvad det er der er så særligt ved kvinder at de har en speciel ret til bestyrelsesposter. Jeg er enig i at der er forskel på kvinder og mænd – og tak for det. Jeg er også enig i at vi generelt i vores samfund bør have fokus på repræsentative sammensætninger, da der ofte kan give bedre synergieffekter.

På mit arbejde har vi særlig fokus på at ansætte personer med handicap, da de er rollemodeller for vores elever på en anden måde en ”den gængse pædagog”. Jeg er helt overbevist om at det har en effekt at vi har forskellige tilgange, livssyn, politiske holdninger, fysiske udfordringer osv. for vores daglige arbejde.

Vores elever ved at de handicappede vi har ansat, de er der fordi de er kvalificeret og ikke fordi loven siger det. Det giver dem en tro på at de også kan skabe deres eget liv. Ikke et liv hvor de er en procent i en lov, men et liv hvor de kan vise deres værd uden mistillid til om det nu bare er en ”god gerning”. 

Leave a Comment to “Kvalifikation: Bryster”

  1. Jeg postede dette indlæg på radikale.net også – og her har jeg bl.a. fået denne kommentar:

    “Der er faktisk lavet forskning på sammenhængen mellem bryster og bundlinjer: http://www.business.dk/boersnyt/kvinder-i-bestyrelser-presser-aktiekursen-ned

    Citat fra artiklen:
    “Resultatet var, at aktiekursen faldt på ganske betydelig vis. Ikke nødvendigvis fordi, der var tale om kvinder, men fordi bestyrelsen blev yngre og mere uerfaren.
    Samtidig var bestyrelsen inden loven blev vedtaget i Norge optimalt sammensat ud fra virksomhedens behov.
    Så man pressede eksperter med meget stor viden og høj produktivitet ud af bestyrelserne, for at give plads til kvinder der var mere uerfarne, yngre og mindre produktive, med dårligere drift og faldende aktiekurser til følge.
    To australske forskere har også påvist, at jo flere kvinder der har plads ved mødebordet i bestyrelseslokalet, jo lavere overskud kan ellers veldrevne virksomheder forvente.
    Det er Renée Adams, der har påvist dette efter at have undersøgt 1.939 mellemstore og store virksomheder i USA.
    Undersøgelsen blev for nylig præsenteret for forskere og ansatte på Handelshøjskolen i Bergen i Norge.
    Ifølge den norske erhvervsavis Dagens Næringsliv er også den norske professor ved Handelshøjskolen, Øyvind Bøhren, nået frem til noget af det samme.”

    …”

  2. Kære Linda,

    Hej – og lang tid siden!

    For fuldstændighedens skyld får du lige et link til anden undersøgelse af kønnets betydning for bundlinjen http://www.lige.dk/Default.asp?Id=134&AjrNws=536

    Jeg fornemmer, du er rigtigt oppe i gear på denne sag. Jeg tror derfor ikke, jeg kan omvende dig eller i det mindste få dig til at se mere fortrøstningsfuldt på initiativer, der kan skabe mere ligelig fordeling mellem kønnene i politik, erhvervslivet og i bestyrelserne :-(

    Kønskvotering er ikke et mål, men et middel – og jeg er fristet af at bruge det, fordi den ulige kønsfordeling frustrerer mig. Jeg ser meget pragmatisk på fremgangsmåden: Til en bestyrelse skal man bruge fire kvinder og fire mænd – og så tager vi bare de fire bedste kvinder og de fire bedste mænd… No big deal.

  3. Hej Thomas
    Først tak for linket – jeg må dog indrømme at jeg bliver en smule i tvivl om neutraliteten i undersøgelsen når der står således: “Rapporten er udarbejdet som en del af indsatsen for at få flere kvinder i ledelse.”

    Uanset om det er konklussionerne i den ene eller den anden rapport der er fakta, så er jeg i tvivl om det kan gøres så sort/hvidt op at det er kvindernes skyld. F.eks. har økonomien jo haft det ok i den tid hvor den undersøgelse du linker til blev lavet, så er det hønen eller konjunkturerne, der er årsag?

    Men netop at få lavet sådanne undersøgelser (hvis de er saglige) er jo ting jeg gody kan lide, det kan bruges som positive argumenter til at få flere kvinder ind. Og det er netop det positive jeg hæfter mig ved.

    Hvis vi virkelig mener at kønnet er en særlig kvalifikation i sig selv (jeg har dog uendelig svært ved at se hvad der skulle være så særligt ved det i forhold til bestyrelsesarbejde), så bør vi da fremhæve det positivt. Tvang, som kvoter reelt er, er ikke positivt – og jeg har svært ved at se hvordan et middel der stiller kvinder i et negativt lys (de kan ikke selv, derfor skal du have kvoter – men hvis de ikke kan selv, hvad skal de så i en bestyrelse?) skal gøre noget godt for ligestillingen.

    Lad os i stedet tænke helt andre konstruktioner, som afskaffelse af den øremærkede barsel – lad familierne indrette sig som de har lyst. Nu binder vi kvinden til mindst 14 ugers barsel (hun kan fravælge, men ugerne kan ikke overgå til faren og det er næsten umuligt at få en institutionsplads tidligere). Hvis hun ikke på forhånd var udpeget til at skulle være den hjemmegående, var det måske lettere at ændre nogen af vores samfundsskabte kønsstrukture.

    Når det så er sagt, så synes jeg det er vigtigt at anerkende at der er forskelle mellem kønnene. Der er flere mænd, der synes det er fedt at blive murer, mens der er flere kvinder der har interesse i omsorgsjob – hvorfor er det så forkert?

    Ja, jeg er nok i et ret højt gear omkring kønskvoter, men jeg har heller aldrig før følt mig så diskrimineret. Jeg føler simpelthen min mulighed (og ret?) til at kunne vise mit værd bliver fjernet. Og jeg har enormt svært ved at se hvordan det har noget som helst med ligestilling at gøre. Umiddelbart virker det som den sædvanlige misforståelse om at ligestilling er lig lige repræsentation. For mig er ligestilling lig lige muligheder. Og jeg vil meget gerne kæmpe for lige muligheder.

    Hvis ikke nogen begynder at argumentere for hvorfor ligelig fordeling er vigtigere end faglige kvalifikationer, så har du fuldstændig ret i at jeg bliver svær at omvende.

    En god bestyrelse er i min verden sammensat ud fra de behov virksomheden har – det kan være et godt netværk, gode kommunikationsevner, medietække og faglig forståelse for virksomhedens kerneydelser. Men at to X-kromosomer skulle være en særlig kvalifikation generelt i forhold til virksomheder har jeg svært ved at forstå. Jeg er overbevist om at det for nogle virksomheder vil være en klar fordel, men ikke generelt. Så ud over at “mistænkliggøre” kvinder, så risikere man at gå på kompromis med kvaliteten, da jeg til hver en tid hellere vil sidde med en person, de re rvalgt fordi han/hun har noget særligt at byde ind med i forhold til den konkrete virksomhed, end en person der har det “rette” køn.

    Uanset om kvoter er mål elle rmiddel (tror dog alle er enige om at det er et middel), så synes jeg det er et fejlvalg af dimensioner. Jeg kan i hvert tilfælde kun se det som at skyde kvinder tilbage på en plads, hvor de ikke selv har handlemulighed. I hvert tilfælde ikke en vi kan være sikker på er reel, for hvordan kan vi være helt sikre på at kvinderne ikke bare er valgt som kransekagepynt? Hvorfor vil vi udsætte kvinder for denne mistillid? Jeg ønsker i hvert tilfælde ikke at min datter skal vokse op i et samfund hvor kvinder er båret ind, istedet for at være trådt ind. Ja, jeg ønsker ikke selv at være i sådan et samfund. Skulle jeg i sådan et samfund blive spurgt om jeg kue tænke mig en bestyrelsespost, hvordan ville jeg så kunne sikre mig at jeg ikke skubbede en mere kvalificeret mand væk? Det er ikke til virksomhedens bedste – og det er vel også et vigtigt element?

    Lad os gerne prøve at finde initiativer, der kan medvirke til at flere kvinder får større tiltro til sig selv (tror dog den nye generation (min alder og ned) er fuld af selvtillid og ikke bare sådan sætter sit lys under en skæppe). Jeg ser også gerne at vi gør mere for at få flere mænd til at blive pædagoger. Flere kvinder til at gå efter topstillinger osv. Men lad os gøre det uden tvang og uden at gå på kompromis med kvalitet og kvalifikatoner, og lad os gøre det med respekt for kønnene! For seriøst så mener jeg det er yderst respektløst at kræve kvoter.

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


− 2 = 3