Linda Kristiansen
ganske radikal
Kvinderådet, DRV og mig…

Jeg var i dag inde og tjekke Dansk Kvinderåds medlemsorganisationer – Og AK OG VE – Det Radikale Venstre er på listen! 

Hvis man læser Kvinderådets formål, så har jeg ikke noget som helst problem med at DRV er en del af Kvinderådet:

Ideen med et Kvinderåd er at skabe en fælles platform for udviklingen af et reelt demokrati, hvor ligestilling mellem kønnene og respekt for forskelligheder står i centrum. Kvinderådets arbejde er køns- og ikke partipolitisk. Via udviklingen af en fælles politik ud fra en kvindesynsvinkel er det målet at fremme kvinders menneskerettigheder herunder forebygge vold mod kvinder, fjerne ulige løn og anden form for diskrimination på arbejdsmarkedet og sikre kvinder indflydelse i samfundets magtcentre. 

MEN, når man nu ved hvad Kvinderådet lægger i ordene ”ligestilling” og ”respekt for forskelligheder” og den opfattelse de har er sååå langt fra min opfattelse af samme ord, så kan jeg altså ikke lade være at krumme tæer. 

jbs_mens_underwear.jpg

Jeg har tidligere skrevet om JBS-sagen, hvor Kvinderådet var voldsomt oppe og ringe over den måde kvinder blev fremstillet på i JBS’ reklamer (her snakker vi ikke om fagorganisationernes kritik – alene den fremstilling der er af kvinder som kvinder). Jeg skrev til dem og spurgte om de ville reagere på samme måde over for alle de reklamer der udstiller kvinder som hjemmegående, total overskudsagtige husmødre, der altid klarer opvasken, indkøbene og støvsugningen. Det svarede de ikke på! Det synes jeg er enormt dobbeltmoralsk. Det er ok at vise kvinder i roller som husmødre, men dybt foragteligt at vise dem som KVINDER.  

Så den med ”respekt for forskelligheder” – nej – det er ikke helt samme definition vi har der. Men hvordan så med “ligestilling“? Den bliver kort – ligestilling er lige muligheder i min optik. I Kvinderådets optik er det lige repræsentation, også hvis det betyder at man skal sætte kvaliteten til side for gennem lov at få lige repræsentation. Sker det vil jeg bestemt ikke føle mig ligestillet. Jeg vil faktisk føle at jeg bliver forskelsbehandlet – nogle vil kalde det positivt – jeg mener det er negativt at jeg ikke får mulighed for at vise mit eget værd, men alene vil risikere at blive dømt på mit køn frem for mine kvalifikationer. 

Gad vide om DRV er enig med Kvinderådets definitioner? Det er ”vi” jo nok, når ”vi” nu er medlem. MEN JEG ER IKKE! 

Leave a Comment to “Kvinderådet, DRV og mig…”

  1. Hmmm…. Nedsættende overfor kvinder, siger Forbrugerombudsmanden.

    http://politiken.dk/tjek/dagligliv/jura/article471333.ece

    Gad vide om han også mener at Cult-reklamen var nedættende overfor mænd? Hvorfor er det lige at der skal tages særlige hensyn til kvinder – på den måde vil vi jo altid blive fastholdt i en position som “ikke-ligeværdige”.

  2. Eini siger:

    Godt indlæg. Det er meget spot on det med “lige muligheder” i stedet for “lige repræsentation”. Det sidste føles lidt ligesom at deltage i De Paraolympiske Lege. Som om det at være kvinde er et handicap, der skal tages hensyn til, i stedet for at have tiltro til at kvindekønnet med “lige muligheder” vil kunne bevise sit værd uden forskelsbahandling.

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


6 − 1 =