Linda Kristiansen
ganske radikal
Lægemiddelstyrelsen og Omniscan

Trofaste læsere ved at jeg er meget optaget af Omniscan-sagen. For 1½ måned siden døde Mette – hun havde fået Omniscan. Nu har jeg lige set i TV-avisen at Lægemiddelstyrelsen siger at de ikke kunne reagere hurtigere. Det er simpelthen ukorrekt. Hvorfor skulle der gå næsten et år inden der reelt kom en advarsel fra lægemiddelstyrelsen? Hvis mistanken opstår i foråret 2006, hvorfor så vente til februar 2007 med at handle? Og hvorfor ikke reagere på sagen fra 2003? Jeg forstår ikke at vi spiller hasard med menneskers liv på den måde. Lad os forhindre at lignende sager kan opstå.

DR skriver: ”Lægemiddelstyrelsen var ikke opmærksom på advarsler mod stoffet, da det blev godkendt i 1994. Lægemiddelstyrelsen forsinkede et forbud, da advarslerne tog til i 2006. 

Se hele artiklen her: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/02/21/155217.htm og find eventuelt tv-avisen på DR’s hjemmeside (det er den fra d. 21. februar 2008 kl. 18.30) 

Her kan I se et af mine tidligere indlæg om Omniscan-sagen: http://www.radikale.net/linda-kristiansen/indlaeg/2008/01/06/saa-har-omniscan-kraevet-endnu-et-offer  

Kronologi:

1992
Amerikanske forskere advarer i Mosby Year Book 1992, Contrast agents. Magnetic resonance imaging 2.nd edition om, at kontrastmidler af den type, Omniscan tilhører, øger risikoen for, at det giftige tungmetal gadolinium frigives i kroppen. Forskerne var Scott M. Rocklage, som på vegne af biotekfi rmaet Salutar var med til at udvikle (syntetisere) gadodiamid, som er det aktive stof i Omniscan, A.D. Watson og M.J. Carvlin.

1993
Omniscan godkendes i USA og EU

1994
Omniscan godkendes og markedsføres i Danmark. Samme år offentliggøres en videnskabelig artikel af en gruppe forskere fra Nycomed Salutar i Investigative Radiology, Volume 29, som peger på, at Omniscan er kemisk ustabilt, og at brugen derfor indebærer en øget risiko for, at gadolinium kan skade patienterne.

1997
Første tilfælde af nefrogen systemisk fibrose registreres i USA.

2003
Patientforsikringen i Danmark anerkender, at en 55-årig svært nyresyg
kvinde døde på grund af en »usædvanlig og meget alvorlig allergisk reaktion« på Omniscan.

2006
Undersøgelser fra Østrig og Herlev peger på sammenhæng mellem brug af Omniscan til svært nyresyge patienter og nefrogen systemisk fibrose. Den østrigske forsker T. Grobner offentliggør sine resultater i starten af 2006 i tidsskriftet Nephrology, Dialysis and Transplantation. Nefrologer og radiologer på Herlev Hospital stopper omgående brugen af Omniscan. Lægemiddelstyrelsen og det europæiske
lægemiddelagentur, EMEA, indleder en undersøgelse.

2007
EMEA og Lægemiddelstyrelsen fraråder brug af Omniscan til svært nyresyge patienter.

2008
Patientforsikringen anerkender skader efter brug af Omniscan. I februar offentliggøres artikel af Peter Marckmann, Henrik Thomsen og Casper Rydahl i tidsskriftet Investigative Radiology (2008; 2: 141-144), hvor de gennemgår samtlige NSF-tilfælde fra Herlev og kommer med et bud på risikoen for, at svært nyresyge patienter udsat for gadodiamid udvikler NSF. Risikoen er, med deres ord, »uacceptabelt
høj«.

Kilde: Dagens Medicin, 22. februar 2008 

Leave a Comment to “Lægemiddelstyrelsen og Omniscan”

  1. Se også Politiken, som har en artikel om en professor, der er overbevidst om at firmaet bag Omniscan tilbageholdt oplysninger vedr. stoffet og dets bivirkninger: http://politiken.dk/indland/article474523.ece

  2. Så har jeg skrevet til Lone Dybkjær og foreslået hende at stille vores Sundhedsminister følgende §20-spørgsmål:

    Spørgsmål

    Hvilke tiltag vil Sundhedsministeren gøre for at ændre proceduren vedr. lægemidler, hvis der er mistanke om alvorlige bivirkninger, så lægemidlet kan trækkes midlertidigt tilbage, indtil der foreligger konkret viden om eventuelle bivirkninger?

    Begrundelse

    I DR’s TV-Avis d. 21. februar 2008 kl. 21.00 oplyses det at lægemidlet Omniscan fortsat har været brugt på trods af advarsler om livsfarlige bivirkninger. Det kunne være ønskeligt om der var mulighed for at have en ”pauseknap” som lægen Peter Marckmann udtrykker det i forbindelse med Omniscan-sagen.

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


− 5 = 4