Linda Kristiansen
ganske radikal
Landsmødetale og -resultater

radikale bolcherI dag på Det radikale landsmøde var jeg på talerstolen vedr. to resolutionsforslag: Mod kønskvoter (ligestilling) og for prostitution som anerkendt erhverv. Her er min to-minutters tale om disse:

Mod kønskvoter (ligestilling)

Ansvar er en sjov størrelse.

Vi tager ansvar.

Men tør vi give ansvar?

Resolutionsforslaget om at Det Radikale Venstre ikke går ind for statsligt påbud om kønskvotering i virksomhedsbestyrelser handler om

  • at vise kvinder tillid
  • at give dem ansvar
  • ikke at gøre dem til ofre
  • ikke at diskriminere kvinder

Jeg håber at I vil være med til at give ansvar og stemmer for dette resolutionsforslag.

[Resolutionen blev vedtaget, men Lone Dybkjær har efterfølgende valgt at ignorere medlemmerne]

Prostitution som anerkendt erhverv

Radikal ungdom har lavet et fantastisk flot stykke arbejde.

Det gør de ofte, men resolutionen om prostitution som anerkendt erhverv fortjener rigtig meget ros. Den handler om

  • rettigheder
  • anerkendelse
  • og respekt

Tre ord som ifølge en nylig rapport fra Servicestyrelsen har enorm betydning for prostitueredes velbefindende.

Det viser sig nemlig at det der er mest skadeligt ved at være prostitueret er konsekvenserne af den stigmatisering, der følger af den mistillid der er til disse menneskers egne evne til at træffe fornuftige valg for dem selv.

Med denne resolution går vi ind og forebygger den største skadesvirkning for prostituerede.

Denne resolution er den største hjælp prostituerede kan få – og den bakkes op af Sexarbejdernes interesseorganisation og Seksualpolitisk forum.

Og ikke nok med det, så er den også en tydeliggørelse af hvad vi radikale vil gøre for ofre for menneskehandel.

Alt i alt en fantastisk resolution, som jeg kun kan se som en styrkelse af resolutionen fra sidste år, hvor vi vedtog at arbejde for at det bliver kriminelt at købe sex hos prostituerede, der opholder sig ufrivilligt i erhvervet [indskyder lige her at det er det faktisk allerede!].

Og som en lille kommentar til Camilla Hersom, selvom der er et ønske om at begrænse prostitution, så kan man godt tage ansvar for ordentlige forhold for resten.

[Denne resolution blev desværre ikke vedtaget]

Af andre vigtige resolutioner vil jeg her nævne at vi også vedtog:

  • At vi ønsker en ændring af sommerhusreglen, så EU-borgere kan købe, eje og bruge sommerhuse i Danmark
  • At vi vil arbejde for at afskaffe licensen og dens formål betales over skatten samt være en del af finansloven
  • At de frie skolers vilkår forbedres, således at børn, unge og voksne – fra alle samfundslag – også i fremtiden har adgang til de frie skoler

Og desværre ikke vedtog at lovliggøre aktiv dødshjælp. 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


6 + = 11