Linda Kristiansen
ganske radikal
Når sandheden skal frem

I fredags blev L141 1. behandlet – det er lovforslaget om seksualforbrydelser. Selve behandlingen løb rimelig fredeligt, da forslaget er meget bredt og det kan være noget af en udfordring at kommentere alle del-elementer i en 5 minutters ordførertale. Men én tale skilte sig markant ud fra de andre og den kræver simpelthen at blive faktatjekket – nemlig Pernille Skippers. Hun siger bl.a.:

der er væsentlige pushfaktorer, der fører ind i prostitution, at det altså er noget, som man ofte ender i, hvis man har været udsat for overgreb i barndommen, hvis man lever i fattigdom eller har andre store sociale problemer (…) Det er skadeligt for langt de fleste af dem, der er i prostitution. Man kan ende med post traumatisk stress.

(www.ft.dk)

Pushfaktorer

For at starte med pushfaktorerne, så udkom SFIs rapport Prostitution i Danmark i 2011. I denne rapport kan man fra side 167 og frem læse om ”Grunde til at gå ind i prostitution”. Her skitseres klart, hvad der har været pushfaktorer og hvad der ikke har været det. F.eks. er det tydeligt at økonomi spiller en stor rolle ligesom seksuel nysgerrighed, mens misbrug ikke har været en væsentlig pushfaktor. Det er heller ikke dokumenteret at overgreb i barndommen skulle være en væsentlig pushfaktor eller at et flertal af de prostituerede har haft en vanskelig opvækst (Prostitution på massageklinik – Servicestyrelsen – s. 55)

Økonomi har selvfølgelig en betydning. Fuldstændig som i mange andre job, så er det en klar motivationsfaktor. Men der er forskel på om prostitution er valgt på grund af økonomisk nød eller om det opfattes som en god mulighed for at tjene lidt ekstra. Som Pernille Skipper fremlægger det, kan det lyde som om økonomisk nød er en særdeles væsentlig pushfaktor, men læser man SFIs undersøgelse ”Prostitution i Danmark“, vil man kunne se at

Undersøgelsens kvantitative materiale viser, at økonomi i mange tilfælde spiller en afgørende rolle i påbegyndelsen af et prostitutionsforløb. 85 pct. af respondenterne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at økonomien har været en af de vigtigste grunde til, at de begyndte at sælge sex, mens kun 14 pct. angiver, at økonomien ikke var en af de mest betydende faktorer for prostitutionsdebut (…) Det kvantitative materiale viser til gengæld, at der er meget stor variation mellem, hvilke typer af økonomisk incitamentder ligger bag respondenternes svar. Eksempelvis angiver ca. halvdelen af de adspurgte klinikprostituerede, at de startede, fordi de anså prostitution som en god indtægtsmulighed, mens dette kun er tilfældet for 23 pct. Af de gadeprostituerede. Herudover angiver 17 pct. af de adspurgte gadeprostituerede, at en af grundene til, at de startede, var, at de følte sig tvunget på grund af økonomisk nød. Det er tilfældet for 13 pct. af de adspurgte kvindelig escortprostituerede, 8 pct. af de mandlige escortprostituerede og kun 1 pct. af de adspurgte klinikprostituerede.

(Prostitution i Danmark – SFI – ss. 167-169)

Det er vigtigt at være opmærksom på at man ikke kan sammenligne gadeprostituerede og klinik- og escortprostituerede, og derfor vil det være yderst misvisnede at bruge tallene fra gadeprostitution som eksempel på det generelle billede eller omvendt.

”Store sociale problemer” er selvfølgelig en bred term og jeg skal ikke kunne sige hvad Pernille Skipper har ment med den, men udsagnet kan tolkes som at misbrugsproblemer er en væsentlig pushfaktor. I SFI’s rapport vil man kunne se at misbrug er en særdeles sjælden grund til at sælge seksuelle ydelser. F.eks. angiver 0 % af de der arbejder på klinik det som grund til at de startede som sexarbejder, mens kun 2-3 % af dem der arbejder med escort angiver det som begyndelsesgrund. Igen er det vigtigt at være opmærksom på at man ikke kan skære gadeprostituerede og klinik- og escortprostituerede over en kam.

Hvad er det egentlig der er skadeligt?

Pernille Skipper fik også sagt i sin tale at prostitution er skadeligt for langt de fleste, dog uden at komme nærmere ind på hvordan. Hvis man læser Socialstyrelsens rapport, så skal man ikke længere end til side fire, før man får afkræftet myten om at flertallet bliver fysisk skadet:

Alt i alt peger undersøgelsen ikke på, at selve prostitutionsakten i nævneværdig grad er forbundet med særlige fysiske helbredsmæssige risici. På den anden side er prostituerede ofte i en udsat social position, der kan betyde generelt forringede somatiske helbredsforhold og udvikling af psykosomatiske lidelser. De helbredsmæssige risici, man tidligere har forbundet med prostitution, kan derfor forklares med den sociale og kulturelle kontekst prostitution ofte er en del af, og i mindre grad selve prostitutions-akten.

(Prostitution på massageklinik – Socialstyrelsen – s. 4)

Derimod kan den samfundsmæssige stigmatisering – som bl.a. Pernille Skipper er med til at fastholde sexarbejderne i – ikke frasiges at have skadelig virkning på sexarbejdernes psykiske velbefindende. Faktisk vil jeg sige at man bør læse hele rapporten Prostitution på massageklinik, hvis man påtænker at udtale sig om skadesvirkninger forbundet med prostitution, for billedet er langt fra så sort/hvidt som Pernille Skipper fremførte det i salen forleden.

PTSD

Og i forlængelse af påstanden om at prostitution er skadeligt for langt de fleste, kom også påstanden ”Man kan ende med post traumatisk stress”. Men denne påstand er heller ikke underbygget, når vi snakker danske sexarbejdere, der frivilligt har valgt at sælge seksuelle ydelser.

Det sker, at prostitution og PTSD (post traumatic stress disorder) kobles sammen. Blandt andet anfører nogle psykologer, at symptomer og reaktionsmønstre efter prostitution ligner PTSD. I litteraturgennemgangen har vi derfor valgt at afdække dette udsagn nærmere. PTSD er en diagnose, der er beskrevet i ICD10- systemet, et internationalt diagnosesystem, der anvendes af psykiatere til at stille psykiatriske diagnoser. Det er med andre ord en diagnose der stilles af læger. Når PTSD omtales i relation til prostituerede, er kilden de undersøgelser, der er gennemført af Farley og Keany (1997), der har udarbejdet undersøgelser, hvor socialt opsøgende medarbejdere er blevet udstyret med spørgeskemaer, som de har udfyldt sammen med prostituerede. Ud fra besvarelserne af spørgeskemaerne har Farley og Keany så stillet diagnosen PTSD. Undersøgelserne drejer sig tilsyneladende primært om gadeprostituerede. Ud over at der kan sættes spørgsmålstegn ved diagnostiseringsmetoden, kan undersøgelsen ikke overføres til danske kvinder, der prostituerer sig på massageklinikker. Det er ikke lykkes at finde andre undersøgelser, der har fokus på at afdække om prostituerede i højere grad end andre lider af PTSD. Der er med andre ord ikke dokumentation for at prostituerede generelt set lider af PTSD.

(Prostitution på massageklinik – Servicestyrelsen – ss. 49-50)

 

2 Comments to “Når sandheden skal frem”

  1. Til orientering er Pernille Skipper på forhånd blevet orienteret om dette indlæg.

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


9 + = 17