Linda Kristiansen
ganske radikal
Nej – 2 % er ikke en succes!

Oprettet af Linda 2007-09-22 23:36
I løbet af det sidste år har 300-timers reglen været et af de mest hotte politiske emner.

Før den trådte i kraft havde man varslet 9040 ægtefæller om at de stod til at miste den ene kontanthjælp, fordi de ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Nu er 300-timers reglen trådt i kraft og vi har fået tallene for dens effektivitet i april og maj måned: 2 % af de 9040 personer er kommet i ordinær beskæftigelse. Claus Hjort Frederiksen mener at 300-timers reglen er en succes!

Nu ved jeg jo ikke hvilke succeskriterier Claus Hjort Frederiksen havde opstillet inden, men de kan bestemt ikke have været høje. Jeg mener godt man må have en forventning om at et tiltag skal have en højere succesrate end 2 % – vi må gerne være ambitiøse.

Hvad er der så sket med de resterende 98 %?

5 % har fået stoppet deres kontanthjælp. For dem er der ikke sket andet, end at de nu er blevet endnu fattigere!

11 % har opfyldt kravet om 300 timers beskæftigelse og 2 % er blevet skilt. Men de er stadig ikke i ordinær beskæftigelse!

23 % er ude af kontanthjælpssystemet – primært fordi de har fået tilkendt førtidspension. De er ikke og kommer sandsynligvis ikke i beskæftigelse!

Resten er midlertidigt suspenderet fra reglen, fordi de er flyttet til matchgruppe 5, er på barsel, har været syge eller andet.

5 % endnu fattigere

Når Claus hjort har så travlt med at påpege at reglen er en succes, så vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved om det også er en succes for de familier, der nu har fået halveret deres indkomst? Er det en succes for de børn der lever i de familier? Er det en succes at vi ikke har kunnet hjælpe dem den mindste smule?

Mit svar er selvfølgelig nej.

Jeg går absolut ikke ind for at folk ”bare skal have lov at gå og flade den”. Jeg vil meget gerne være med til at gøre noget for at få de sidste ud på arbejdsmarkedet – 300-timers-reglen er bare ikke løsningen.

Hvad bør vi så gøre?

Vi skal turde tænke nyt, turde have tillid til at sagsbehandlere og jobkonsulenter ved hvad der er behov for og turde lade dem individualisere tilbudene til den restgruppe, der ikke er kommet ud på arbejdsmarkedet. Jeg tror, at de svageste kontanthjælpsmodtagere har brug for en tættere opfølgning, har brug for, at der bliver kigget på dem som enkeltpersoner og ikke som en del af en fælles gruppe, der står udenfor arbejdsmarkedet. Jeg er overbevist om at de konjunkturer vi har i dag, har sikret, at dem der kunne komme ud på arbejdsmarkedet med de tilbud der er i dag, også er kommet det.

Lad os tænke nyt.

Lad os tænke kreativt.

Og lad os have højere succeskriterium end 2 %.

(Tallene stammer fra ”Ankestyrelsens håndtering af 300 timers reglen”)

Fakta om 300-timers reglen

Reglen indebærer, at en af ægtefællerne i et ægtepar, som modtager hjælp på de høje satser/supplerende kontanthjælp, betragtes som reelt hjemmegående, når parret har modtaget hjælp i sammenlagt to år eller mere, og en eller begge ægtefæller ikke har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.

Det betyder, at en af ægtefællerne ikke anses for at være til rådighed for arbejdsmarkedet, og at kontanthjælpen/ den supplerende kontanthjælp til den ene ægtefælle bliver stoppet.

Som en overgangsordning vil kontanthjælpen til en ægtefælle tidligst kunne falde bort med virkning fra den 1. april 2007. Dette vil kunne ske, hvis ikke der på dette tidspunkt kan dokumenteres mindst 150 timers ordinært arbejde inden for de seneste 12 måneder.

Kilde: Ankestyrelsens undersøgelse side 5 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


+ 6 = 15