Linda Kristiansen
ganske radikal
Nyt design

Det er ikke længe siden jeg omlagde min blog her til WordPress. I den forbindelse skiftede den selvfølgelig udseende – og friheden i design blev seriøst indskrænket. Tilgengæld blev det muligt at få besked, hvis der var kommentarer og RSS blev også en mulighed, så alt i alt en bedre løsning.

Men mange kritiserede at den nu virkede rodet. Og det var jeg jo lidt ked af. Så nu har jeg givet den et nyt design – og lavet et nyt topbillede.

Min kære formand har budt ind med denne fortolkning af mit nye topbillede:

Essensen er vel at du som radikal ikke altid vælger den samme dør, men at du fører politik (vælger dør) efter grundig overvejelse – der er som udgangspunkt altid mange døre at vælge mellem. Dermed indikerer du også, at du er tilhænger af den traditionelle radikale idé om at vi ikke hører til en bestemt fløj, men tager stilling fra sag til sag.

Jeg kan godt lide tanken, men det var faktisk ikke tanken bag mit billede :-)

Har du et bud, så kom med det – præmien er æren ved at have gættet korrekt. 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


8 − 1 =

Categories: Blandet