Linda Kristiansen
ganske radikal
Positiv særbehandling

Det var en fornøjelse at køre på arbejde i morges. Jeg tændte for radioen i det at Jacob Mchangama læste sin klumme om positiv særbehandling op. Det er en RIGTIG RIGTIG god klumme, som jeg på det kraftigste vil anbefale alle der interessere sig en smule for ligestilling og kønspolitik at høre/læse:
http://www.dr.dk/P1/Kanten/Udsendelser/2009/01/06133445.htm

Som appetitvækker kommer lige et citat her:

“Men lighedsidealet kan ikke på samme tid foreskrive lighed for loven og sikre fuldstændig lighed for kvinder og mænd, når det kommer til repræsentation indenfor alle samfundsområder som arbejdsmarkedet, politiske poster eller offentlige udvalg. Selve ideen om en fuldstændig lige repræsentation af begge køn er utopisk i et frit samfund og kan aldrig forenes med lighed for loven. Hvis målet skal være fuldstændig lighed, vil konsekvensen være konstant og vilkårlig statslig indblanding i vores individuelle valg og handlemåder og tiltagene vil blive stadigt mere indgribende.

(…)

Selvom lovforslaget i sig selv ikke er vidtgående, er det et skridt i den helt forkerte retning. Basalt set er det både et angreb på det grundlæggende princip om lighed for loven, og en blåstempling af et samfund, hvor vi accepterer, at køn er vigtigere end kvalifikationer, hvilket leder til dårligere institutioner, som kommer alle til skade.
Når et politisk tiltag både griber ind i grundlæggende rettigheder og medfører negative samfundsmæssige konsekvenser kan det ikke forsvares. Karen Jespersen bør derfor droppe lovforslaget.”
 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


7 + = 11