Linda Kristiansen
ganske radikal
Pressemeddelelse: Lokal folketingskandidat deltager i konference om prostitution

Linda Kristiansen, som er folketingskandidat for Det Radikale Venstre i Region Sjælland, deltager i paneldebat ved en stor konference om menneskehandel og prostitution organiseret af Europas Kvinders Pris, Den Danske Europabevægelse, Europa-Kommissionen og Københavns Universitet. Konferencen finder sted 30. oktober 2008 kl. 10.00 – 16.00 på Borups Højskole, Frederiksholms kanal 24, 1220 København K.

 

Linda Kristiansen har markeret sig stærkt i TV, radio, aviser og på internettet som modstander af et forbud mod køb af seksuelle ydelser. ”Jeg mener ikke, vi løser sociale problemer gennem forbud.” – siger Linda Kristiansen og fortsætter: ”I Sverige har de i snart 10 år haft et forbud mod sexkøb. Evalueringer af forbuddet har vist, at antallet af prostituerede ikke er faldet, at antallet af traffick­ing­ofre efter alt at dømme er vokset, at det socialt opsøgende hjælpearbejde er besværliggjort, og at de prostituerede føler sig mere stigmatiserede.”

 

Linda Kristiansen stod bag kampagnen ”Undersøg sagen, mand”, som op til kvindernes internationale kampdag den 8. marts skabte stor debat som modstykke til Dansk Kvinderåds kampagne ”Tag stilling, mand”. Linda Kristiansen lægger vægt på at den praktiske politik over for de udsatte prostituerede bygger på viden og dokumentation frem for signalpolitik. ”Det her handler ikke om signaler – det handler om mennesker. Så lad os komme væk fra spørgsmålet om et forbud og hen mod spørgsmålet om, hvordan vi bedst hjælper de, der har behov for hjælp.” – udtaler Linda Kristiansen.

 

Læs mere om konferencen om menneskehandel og prostitution her: http://www.eubev.dk/events/show/404

 

Læs mere om kampagnen ”Undersøg sagen, mand” her:

http://undersoegsagen.wordpress.com

 

Linda Kristiansens blog:

http://www.lindakristiansen.dk/

 

Kontakt:
Linda Kristiansen
Nordkrogvej 10
4490 Jerslev

Tlf. 31 14 33 77
linda@ka-net.dk 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


1 + = 9