Linda Kristiansen
ganske radikal
Pressemeddelelse: Vi svigter døve børn

Dreng holder sig for ørerneI 2009 ratificerede Danmark FN’s handicapkonvention. I 2011 er den glemt.

Center for Tegnsprog, der siden 1972 har udbudt kurser i tegnsprog til forældre, søskende, bedsteforældre, lærere og pædagoger, lukker kursusafdelingen fra august. Men ingen andre steder tilbydes kurser i tegnsprog på så fagligt højt niveau og det risikerer at få rigtig grimme konsekvenser for døve børn.

Forældrene vil ikke være i stand til at kunne kommunikere fuldt ud med deres døve børn og lærere og pædagoger får forringede muligheder for at lære tegn til tale.

”Personer med handicap har ret til uddannelse og ifølge FN’s handicapkonventions artikel 24 skal vi sikre, at undervisningen af blinde, døve eller døvblinde personer, i særdeleshed børn, gives på det sprog og de kommunikationsmåder og med de kommunikationsmidler, som er mest passende for den enkelte, og i omgivelser, der giver størst mulig boglig og social udvikling” – udtaler Linda Kristiansen, folketingskandidat for Radikale Venstre.

”De besparelser der foretages her kommer ikke blot til at have store menneskelige omkostninger, de kommer også til at koste samfundet på sigt. Selvfølgelig skal vi spare, men jeg vil langt hellere arbejde på at finde smarte og langsigtede besparelser. Hvis vi turde tage skridtet og droppe lidt af alt det kontrol der er lagt ind over social-området de sidste par år, så er jeg overbevist om at vi kunne finde nogle besparelser på det administrative niveau. Som det er nu sparer vi der hvor det gør mest ondt”.

Ønskes yderligere oplysninger er I velkomne til at kontakte

Linda Kristiansen, Radikal folketingskandidat
Nordkrogvej 10
4490 Jerslev
31 14 33 77
x@lindakristiansen.dk
www.lindakristiansen.dk

 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


8 − 3 =