Linda Kristiansen
ganske radikal
Prostitution, foredrag, Skatteminister, handicappede, DR, demonstration…

Hold da helt op. I kender sikkert godt den der fornemmelse af positiv overraskelse. Mine ben er fejet væk under mig. I dag har jeg været til foredrag hos Selskabet For Ligestilling med Nell Rasmussen. Indrømmet, jeg troede virkelig jeg skulle ind og sidde og se en masse rygklappen og ”hvor gør vi det godt” og ”vi har jo også det rigtige billede af hvordan man bør leve” mm. Jo, der var skam nogle, der mente at de havde den korrekte opfattelse af hvordan normen (deres ord – jeg bruger ordet moral) BØR være. Men det positive var Nell. Hun fremstillede prostituerede som stærke kvinder, der godt kan tage ansvar for eget liv. Som nogen vi bør tale med og lytte til. Som nogle, der godt kan have brug for en håndsrækning når det kommer til uddannelse mm., men som ansvarlige, selvstændige kvinder. Hun var selvfølgelig opmærksom på at der var nogle der havde andre vanskeligheder, f.eks. stoffer mm. Men mente at så var det jo der man skulle sætte ind. Et forbud er ikke løsningen. Det fjerner IKKE prostitution. Det gør bare forholdende for opsøgende arbejde endnu vanskeligere. Nell mener dog heller ikke at man skal legalisere prostitution. Som hun selv siger, så er hun dobbeltmoralsk, men det kan hun godt leve med, for området er altså mere komplekst end som så. Nu sidder jeg lige på den høje bølge, så jeg har måske mit fokus meget på det jeg bestemt ikke havde forventet at høre. Men jeg har forsøgt at tage et ordentligt referat, som jeg har vedhæftet – det virker måske ordret, men jeg har altså ikke fået alt med, dog det meste skulle jeg mene (Referat af foredrag med Nell RasmussenJ

 
billede fra http://www.samarelart.com/eroticart1.htm

Nå, men for at fortsætte bølgen, så har handicapportalen omtalt initiativet vedr. demonstrationen på deres hjemmeside, hvor der for øvrigt også er et anbefalelsesværdigt klip om handicappede og prostitution, med en handicappet og to politikere.

Og DR P4 har også vist interesse – spændende om og eventuelt hvad der kommer ud af det.

Facebookgruppen har været lidt en overraskelse for mig. Selveste skatteministeren er kommet med i gruppen! Hvis I læser referatet fra foredraget med Nell, kan I måske få en fornemmelse for hvorfor, men jeg vælger at tro at det er fordi han seriøst mener at et forbud ikke hjælper, men bare mørkelægger ;-)

Vedr. MODdemonstrationen d. 8. marts, så send en mail (linda@ka-net.dk) eller skriv her på bloggen at du deltager – jeg håber at vi kan få taget debatten op om hvad formålet med et forbud egentlig er. 

Jeg fik i dag et tip om at Asser Gregersen, Kultur, ret og etikordfører for Radikal Ungdom, har skrevet et indlæg i Radikal Dialog (medlemsblad for radikale i Hovedstaden) om prostitution. Jeg har skrevet til Asser og fået lov at lægge det her på min blog – tak.

Er prostitution forkert?

Af Asser Gregersen, Kultur, ret og etikordfører for Radikal Ungdom

De sidste 40 år har kvindens ret til at bestemme over sig selv og hendes egen krop haft en central placering i kønsdebatten. Det Radikale Venstre støttede allerede dengang varmt op om kampen, men siden da er støtten tilsyneladende blevet væsentligt mere lunken.
En stor gruppe radikale fra hovedstanden er i hvert fald blevet tilknyttet 8. Marts Initiativet, der i ramme alvor ønsker at kriminalisere al køb af sex. Var der blot tale om kriminalisering af køb af sex fra handlede kvinder kunne jeg sagtens forstå de radikale der lader sig lokke, jeg ville også selv støtte op, men initiativet kræver køb af sex forbudt, punktum. I et parti der slår sig op på at forsvare retten til forskellighed og på frisindet, må den slags vække undren. Initiativet vil jo fratage en gruppe kvinder deres erhverv og de vildledte radikale bidrager tilmed til at trække deres personlige moral ned over en gruppe borgere, der ret beset blot ønsker at bestemme over deres egen krop og bruge den som de lyster. Lyder det bekendt for nogen?

Prostitution er i sin natur ikke anderledes end den handel med tjenesteydelser vi ser på alle andre områder af livet. Den udspringer af menneskets krav om at bestemme over egen krop og af menneskets sexdrift. Derfor er forbud på den ene eller den anden måde også forkert, og i strid med den grundlæggende radikale frihedsfilosofi.  Hertil kommer  at års erfaringer  viser at sex naturligvis ikke kan slås ned med et forbud. Senest har svenske erfaringer med kriminalisering af køb af sex, blot bevist at markedet ikke forsvinder, det forråes blot. De gode intentioner ender faktisk med at gøre kvindernes hverdag værre end udgangspunktet.

Prostitution er ikke omkostningsfrit, men det er ikke forkert. Ingen tvivl om at arbejdsmiljøet er katastrofalt som det er, men løsningen er bestemt hverken at skubbe erhvervet længere ned i det kriminelle miljø, eller at bidrage til ringeagten af kvinder der har valgt en anden livsvej end de bonede gulve på Christiansborg eller Rådhuset. Jeg forstår frustrationen, men vil man gøre noget for de prostituerede her i landet må samfundets syn på de prostituerede ændres og deres arbejdsmiljø forbedres efter hollandsk forbillede.

 

Leave a Comment to “Prostitution, foredrag, Skatteminister, handicappede, DR, demonstration…”

  1. Martin siger:

    Super fedt at du tog med til mødet – og ikke mindst at du brugte tid på et referat :-)

    Det viser sig faktisk at jeg er utrolig enig med Nell Rasmussen :-)

  2. Tak Martin. Men jeg forstår nu stadig ikke hvorfor du så blankt afviser at deltage i en demonstration, hvis du er imod et forbud ;-)

    Til alle jer andre som måske får mit lidt lange og detaljerede referat galt i halsen, så er det klippet meget godt her: http://luder.smartlog.dk/nell-rasmussen-imod-en-kriminalisering-af-sexkunder-post130238

  3. Sider lige og smiler for mig selv. Jeg ynder jo at læse 180 grader fordi den fanger de gode vinkler og de vigtige historier – blandt andet den her: http://www.180grader.dk/nyheder/Venstre-minister_bakker_op_om_konservativ_kandidat.php (det er nederst i artiklen det mest spændende står).

  4. Hej L.

    Det var mig, der sendte en mail til 180grader med henblik på at få omtale af moddemoen, men så brugte de infoen til en anden artikel… det er vel også ok. ,-]

    /peter

  5. Jep – al omtale er godt. Og du er jo ligesom initiativtager *SS* Det er jeg super glad for.

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


7 + 7 =