I går holdt Manu Sareen og jeg et fyraftensmøde om fremtidens prostitutionspolitik. Vi havde fem rigtig gode paneldeltagere og et godt og kreativt publikum, der var med til at prøve at få defineret hvad der skal ske på området. Det var en svær debat og der kom ikke meget afklaring og enighed frem – men vi blev vist alle klogere Der var dog én ting der var generel enighed om – det nytter ikke, at vi hver især sidder og siger “jeg tror…” - vi skal vide! Derfor er der behov for en landsdækkende dansk undersøgelse. Vi kan ikke lave fremtidens prostitutionspolitik ud fra myter, tro, fordomme – vi skal lave det ud fra viden.

Mødet i går blev holdt i Radikal Ungdoms lokaler – og det var en dejlig overraskelse at Radikal ungdom faktisk 2 dage inden havde vedtaget deres program til en prostitutionspolitik. Jeg synes det er et rigtig godt forslag som jeg fuldstændig kan bakke op om. Jeg har fået lov at lægge det ud her – og kan kun ønske jer rigtig god læsning.

Radikal Ungdoms prostitutionprogram

Ideologi

Prostitution er et klassisk social-liberalt dilemma. Er det vigtigst, ikke at blande sig i borgernes liv, eller er det vigtigst at tage hensyn til de svage i samfundet – og er man nød til at vælge? Radikal Ungdom mener at der skal tungtvejende argumenter til, for at legitimerer et indgreb i menneskers valgmuligheder, men tager samtidig afstand fra tvang og ufrie valg.

Radikal Ungdom anerkender, at et valg om at sælge prostitutionsydelser i mange tilfælde er et meget desperat valg. Ofte starter prostitution med en desperat økonomisk situation, hvor den prostituerede ser prostitution som det mindste onde. Vi anerkender også at valg foretaget i desperate situationer kan være ubehagelige. Imidlertid mener vi ikke, at løsningen er at indskrænke folks valgmuligheder, ved fx at kriminalisere køb af prostitution.

I det hele taget mener Radikal Ungdom at debatten om prostitution er præget af mangel på helhedstænkning, og manglende overvejelse af alternativer. For Radikal Ungdom er det uheldige at mennesker ender i meget pressede situationer – ikke at de vælger prostitution i en sådan situation. Der må være grænser for, hvor meget staten skal indskrænke socialt udsattes valgmuligheder.

Mange prostituerede har endog meget svære sociale problemer, men det er uholdbart altid at slutte derfra og så til, at prostitutionen er skyld i disse problemer. Radikal Ungdom ønsker en langt bedre og mere målrettet indsats mod de sociale problemer, mange prostituerede har, men mener ikke nødvendigvis, at prostitution er et socialt problem.

Prostitution som erhverv

Radikal Ungdom mener ikke, at prostitution kan afskaffes ved en kriminalisering af sexkøb og finder at en sådan kriminalisering vil medføre en uhensigtsmæssig forråelse af miljøet. Radikal Ungdom ønsker at udrede den grumsede juridiske situation omkring prostitution, ved at gå i en helt anden retning, og mener:

• At prostitution skal være tilladt og anerkendes på linje med andre erhverv. Dette betyder dog ikke at staten skal opfordre til prostitution.
• At de prostituerede skal have de almindelige rettigheder, som danske selvstændige erhvervsdrivende har, inklusiv sygedagpenge. Det skal såvel prostituerede som de relevante offentlige myndigheder i højere grad oplyses om.^[1]
• At prostituerede ikke skal ses som udskud i samfundet og at de skal have almindelige menneskerettigheder – fx bør voldtægt af prostituerede tages alvorligt.
• At lovgivning om prostitution så vidt muligt skal samles i én prostitutionslov for at give mere overblik.
• At køb af seksuelle ydelser fra en person under 18 år fortsat skal være ulovligt.

Et vigtigt spørgsmål i diskussionen om prostitution er spørgsmålet om rufferi (at tjene penge på andres prostitution). På den ene side giver rufferi mulighed for nogle af de rettigheder, almindelige lønmodtagere har. På den anden side kan det tænkes at give alfonser en magt over de prostituerede, der ikke er hensigtsmæssig.

Radikal Ungdom mener

• At den nuværende rufferilov skal afskaffes.
• At der skal oprettes en licensordning for administratorer af prostitution – det gøres ulovligt at administrere prostitution uden licens. Den enkelte sexarbejder behøver fortsat ingen licens. En sådan licensordning bør udformes efter New Zealandsk^[2] forbillede, og skal bl.a.
  • Lovliggøre at tjene penge på andres prostitution, ved fx at leje lokaler ud til prostitution.
  • Gøre det ulovligt at tvinge prostituerede til sex med en given kunde – også selv om kunden har betalt – dette er det springende punkt i forhold til at sikre, at alfonser ikke får unødig magt over de prostituerede.

Licensordningen muliggør kontrol med prostitutionsmiljøet og sikrer de prostitueredes retsstilling i forhold til bordelværten.

Sociale tiltag

Narkoprostitution

Prostitution hænger på mange måder sammen med sociale problemer – nogle trækker fordi de skal bruge penge til stoffer, og nogle trækker fordi deres indkomstmuligheder i øvrigt er meget ringe.

Hvad angår narkoprostituerede, skal de have mulighed for at få hjælp, til at komme ud af deres problemer. Et sådant offentligt tilbud skal altid tage udgangspunkt i den enkeltes situation, men nogle generelle aspekter skal alligevel fremhæves.

• Tilbud om fx afvænning skal være langsigtede og den enkelte må ikke blive kastebold mellem forskellige offentlige institutioner. Det kræver at sagsbehandlere i socialforvaltningerne er langt mere bevidste om de narkoprostitueredes behov og ikke har berøringsangst over for deres problemer.

Ud af prostitution

Nogle prostituerede har brug for bistand til at komme ud af prostitution, og værktøjer til ikke at falde tilbage i miljøet. Desværre kan der fra sagsbehandlere i socialforvaltningerne være en berøringsangst overfor de prostituerede og en manglende indsigt i deres behov.

Radikal Ungdom

• Ønsker derfor at styrke den sociale og sundhedsmæssige indsats, ved at igangsætte en række tiltag både af præventiv, rådgivende og sundhedsfremmende karakter eksempelvis i stil med ”Reden”. Institutioner og organisationer som Reden skal på finansloven, for at sikre dere langsigtede indsats.
• Kræver langt større brug af revalidering til de prostituerede, der ønsker at komme i gang med en uddannelse.

Prostituerede vil ofte have et meget stort behov for anonymitet i deres henvendelse til det offentlige. Derfor mener Radikal Ungdom

• At der skal være mulighed for henvendelse til det offentlige i fx større byer, således at man ikke behøver at henvende sig ansigt til ansigt til en sagsbehandler i sin egen kommune.

Oplysningstiltag

Radikal Ungdom foreslår følgende oplysningstiltag

• Prostitution inddrages i seksualundervisningen i folkeskolen. Det kan fx dække skadevirkninger på de prostituerede, prostitution blandt de helt unge, etik og moral og menneskesyn.
• De prostituerede skal i langt højere grad bevidstgøres om deres rettigheder. Dette skal både ske gennem oplysningskampagner, og via de kommunale socialforvaltninger.
• Stop for manipulerende offentlige kampagner imod prostitution. Fx er hvembetalerprisen.dk en skandaløs brug af skattekroner. Offentlige oplysningskampagner skal være sobre, nøgterne og saglige.

Udenlandske prostituerede og trafficking

I Radikal Ungdom er vi opmærksomme på, at de prostituerede ikke er en homogen gruppe. De prostituerede, som får taletid i medierne og forsvarer deres hverv er oftest stærke kvinder, men de er ikke repræsentative for alle prostituerede. En gruppe af kvinder er endt som sexarbejdere i Danmark som ofre for trafficking og andre er kommet hertil mere eller mindre frivilligt, for at arbejde som prostituerede.

Radikal Ungdom

• tager på det skarpeste afstand fra trafficking og ser øget internationalt politisamarbejde som det væsentligste middel til bekæmpelse heraf.
• mener at køb af sex med handlede mennesker fortsat skal være strafbart
• ønsker, at Danmark skal følge Europakommissionens anbefalinger og give midlertidig opholdstilladelse i minimum 3 måneder til mennesker, der er blevet handlet til Danmark.

I disse tre måneder kan man håbe at opbygge et tillidsforhold til personen, så vedkommende vil medvirke med oplysninger, der kan hjælpe med at finde frem til og retsforfølge bagmændene.

Hvis det kan godtgøres med rimelig sikkerhed, at mennesket er blevet handlet, skal der være mulighed for at give permanent opholdstilladelse, hvis det ikke vurderes at vedkommende vil kunne støttes til at skabe sig en rimelig fremtid i sit eget hjemland.

Erfaringer fra andre lande

I debatten henvises der ofte til vore svenske naboers vedtagelse af forbud mod prostitution den 1. januar 1999, både af dem der er for og imod kriminalisering af sexkøb. Problemet ved dette er, at der ikke foreligger en klar statistisk opgørelse over effekten af tiltaget. Dog står det klart at de eksisterende prostituerede har fået ringere kår og er blevet henvist til at arbejde mere skjult og søger mod mere organiserede og kriminelle kredse, hvilket gør det svært for eksempelvis socialarbejdere at finde og dermed hjælpe de prostituerede. Forbuddet har således fået den effekt, at man har mistet overblik og kontakt til de prostituerede i Sverige.^[3]

Majoriteten af sexarbejderne er imod kriminalisering af prostitution også selvom det kun ville være en kriminalisering af kunderne. For en kriminalisering af kunderne bliver automatisk også en kriminalisering og social marginalisering af kvinderne. Tidligere erfaringer viser da også, at forbud rammer kvinderne hårdest, da de bliver afhængige af alfonser og mangler støtte til at anmelde overgreb og vold.^[4]