Linda Kristiansen
ganske radikal
Regeringen skylder at forklare hvorfor sexarbejdere ikke må få hjælp

I går havde jeg et skriv i Berlingske, et skriv som har fremkaldt meget forskelligrettede reaktioner hos mine kollegaer. Nogle giver et kram, andre advarer mig, men fælles er at alle tier, for jeg følger ikke regeringens politik på området.

Men jeg synes faktisk, at jeg lægger mig meget op af regeringens politik, mere end regeringen selv – præcis derfor jeg også citerer fra regeringsgrundlaget. Jeg har selvfølgelig forsøgt at tage debatten internt – både i den radikale gruppe og også med en intern henvendelse til regeringens ordfører og ministeren på området – men da jeg ikke har kunnet få en begrundelse for hvorfor man f.eks. ikke vil afkriminalisere mellemmandsvirksomhed, der ikke har til hensigt at udnytte sexarbejderen, så valgte jeg at gå offentligt ud. Det er selvfølgelig alt andet end god skik, det er jeg ganske klar over, men jeg synes heller ikke det er god skik ikke at begrunde en beslutning, der stilles spørgsmål til.

Jeg er stadig rigtig glad for beslutningen om ikke at kriminalisere kunderne, men jeg synes det er trist at vi i Regeringen fastholder en opdeling i hvem der har ret til rettigheder og hjælp og hvem der ikke har. Jeg troede vi var lige, men må desværre skuffet konstatere at nogle er mere lige end andre.

I dag har Justitsministeriet så offentliggjort de konkrete elementer af deres forslag, og så er mine arme ikke længere i vejret.

Forslaget vil isolere og udsætte sexarbejdere yderligere. Alle de personer som sexarbejdere i dag ansætter til at hjælpe dem vil med dette forslag de fakto blive kriminaliseret. Jeg synes regeringen skylder at svare på hvordan dette forslag skal hjælpe sexarbejderne, for reelt set gør det dem mere udsatte ved at holde dem i en usikker, retsløs, lovløs zone.

Der er stik imod Strafflovrådets anbefalinger, hvori der står:

“Straffelovrådet er opmærksom på, at erhvervsmæssig mellemmandsvirksomhed eller medvirken til strafbar prostitutionsvirksomhed efter omstændighederne kan være vanskelig at bevise. Når rådet trods dette alligevel ikke har fundet grundlag for at foreslå at videreføre den eksisterende særskilte kriminalisering af visse tilfælde af ikke-erhvervsmæssig mellemmandsvirksomhed, skyldes det, dels at disse forhold ifølge langvarig tiltalepraksis ikke strafforfølges, dels at kriminaliseringen også omfatter personer, som prostituerede bruger som hjælp og beskyttelse.


Som eksempler kan nævnes de såkaldte ”dørpiger”, der f.eks. passer telefon og/eller reception for en eller flere prostituerede, og chauffører, der kører for escortprostituerede og samtidig fungerer som beskyttelse og derfor eventuelt også er den, der står for den indledende kontakt til kunden og tager imod betaling mv.

I overensstemmelse med langvarig tiltalepraksis bør sådanne ”hjælpere”, der gør det nemmere og sikrere at arbejde som prostitueret, ikke straffes, alene fordi de udfører sådanne hjælpeopgaver i tilknytning til andres frivillige prostitution.

Ligesom i dag vil sådanne personer derimod kunne straffes, hvis det kan bevises, at de (og ikke den eller de prostituerede i et ligeværdigt fællesskab) driver prostitionsvirksomheden, at de arbejder for den bagmand, som driver prostitutionsvirksomheden (og ikke for den eller de prostituerede i et ligeværdigt fællesskab), eller at de modtager en uforholdsmæssig høj betaling for deres arbejde.”

Straffelovrådets betænkning s. 546 [mine fremhævninger]

 

1 Comment to “Regeringen skylder at forklare hvorfor sexarbejdere ikke må få hjælp”

  1. [...] er i gang med at behandle lovforslag L141 om Seksualforbrydelser – et forslag som jeg tidligere har skrevet om. Siden sidst er der blevet stillet en del spørgsmål om dette forslag til Justitsministeren og [...]

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


+ 6 = 11