Linda Kristiansen
ganske radikal
Regionernes fremtid – eller mangel på samme

Nogle gange går tingene stærkt – også for stærkt. Og det er præcis sådan jeg har det med forslaget om at nedlægge regionerne.

For 2 år siden skrev jeg:

Regionerne fungerer ikke optimalt i dag; de har ikke lov at udskrive skatter og meget af det politiske ansvar er lagt ud i kommunerne eller bliver overtrumfet af Regeringens ekspertudvalg. Det er nemt på den baggrund at sige at vi skal nedlægge regionerne, men bare ikke godt nok.

Og jeg har det til dels stadig sådan. Nej – regionerne virker ikke som den mest funktionelle struktur, men vi må sande at kommunerne seriøst også har haft problemer med at løfte mange af de opgaver de skyndte sig at hjemtage. Jeg mindes i hvert tilfælde ikke at det sociale område nogensinde tidligere har været så presset.

Vi mangler en ordentlig evaluering af strukturreformen – uden en sådan så vil jeg mene at en beslutning om nedlæggelse af regionerne er forhastet. Jeg håber derfor meget at Regeringen vil sove på det og derefter komme med en ny udmelding der lyder at vi skal have (den lovede) evaluering af strukturreformen og dens konsekvenser. 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


7 − 6 =