Linda Kristiansen
ganske radikal
Så gør dog noget

Så sidder man på Mols uden ordentlig netforbindelse og får tilsendt Politiken – og ærgrer sig.

De (Politiken) har de sidste par dage kørt en artikelserie om prostitution, startende med en gribende artikel om et offer for menneskehandel. En af de personer som Birthe Rønn Hornbech afviser at hjælpe! Som hun udtaler: ”det vil undergrave hele asylsystemet”.

Hun har tydeligvis ikke undersøgt sagen, men jeg vil da gerne fortælle hende om den Belgiske model, de kan nemlig finde ud af det uden at undergrave hele asylsystemet.

 

Sådan fungerer den belgiske model:

 

Fase 1:

Ofrene for menneskehandel bliver fundet, de får information om deres rettigheder og tilbudt krisehjælp. Det er typisk politiet, som finder ofrene, og de belgiske politistyrker bliver jævnligt trænet til opgaven for at sikre, at ofrene bliver fundet. I tre specialiserede centre modtager ofrene både psykologisk støtte og hjælp samt medicinsk behandling.

 

Fase 2:

Offeret får 45 dage, hvor hun kan beslutte sig for, om hun vil samarbejde med myndighederne om at knalde sine bagmænd og bryde med det kriminelle miljø. Gør hun det udløser det en opholdstilladelse på tre måneder, hvor hun blandt andet bliver tilbudt en midlertidig arbejdstilladelse. Her bliver der arbejdet intenst på at få ofrets rigtige historie frem og dokumentere den, så præcist som muligt.

 

Fase 3:

Hvis offeret har afsløret sin bagmand og denne er blevet dømt samt en række andre forhold er på plads kan offeret få en permanent opholdstilladelse. I andre tilfælde kan offeret få forlænget sin opholdstilladelse et halvt år af gangen. Opholdstilladelse kan også gives, hvis anklageren har påvist, at der er tale om en person, der er blevet handlet, men at det ikke er muligt for offeret at identificere sig selv i Belgien.

 

(fra BT 29. maj 2008)

 

Tirsdag fortsætter de med en artikel om menneskerettigheder og licensordninger. Birgitte Kofoed Olsen, Vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder, foreslår en licensordning til prostituerede. SIO afviser, fordi en sådan ordning vil have negative konsekvenser for de svageste prostituerede. Jeg vil lige understrege at SIO ikke afviser en licensordning, men de afviser en personlig licensordning. Personligt tror jeg heller ikke på den personlige licensordning i første omgang. Jeg tror vi skal lytte til de prostituerede og i samarbejde med dem få lavet en ordning, der sikrer at de kan have ordentlige forhold, at der er licenserede steder de kan arbejde fra og at de har samme rettigheder som andre erhvervsaktive skattepligtige borgere. Lad os kigge mod New Zealand, hvor de faktisk har lavet en ordning som størstedelen virker tilfredse med. De svageste prostituerede mener selv at de har fået det bedre, forholdende er blevet bedre, politi og sagsbehandlere er i tættere kontakt med dem der har behov for det og der er ikke kommet flere prostituerede. Jeg mener ikke at vi kritikløst skal kopiere denne lov fra A-Z, men vi kan lære rigtig meget af hvordan den er blevet til (samarbejde, samarbejde, respekt og samarbejde) og bruge den som et godt udgangspunkt. Og det er IKKE korrekt når denne model sammenlignes med den Hollandske model eller kritiseres for at give licens til bagmændene – medmindre man selvfølgelig ser dem der ejer selve bygningen som bagmænd i stedet for at se dem som samarbejdspartnere. De fleste forretningsdrivende lejer lokaler af andre forretningsfolk (bagmænd?). Jeg kan ikke se noget problem i at prostituerede kan leje et lokale til normal pris (fastsat af markedet), hyre et vagtselskab eller have andre samarbejdspartnere. Jeg kan derimod se et problem i at de ikke må.

 

Men for at vende retur til Politiken, så har de i dag en leder der bevidst har valgt at skære udenlandske prostituerede over en kam med ofre for trafficking. Altså i stedet for at godtage politiets formodning om at op mod 10 % af de udenlandske prostituerede er ofre, skriver de ”bare” om alle de udenlandske som om de er ofre og bruger det som argumentation for a) en licensordning til den enkelte prostituerede eller b) et sexkøbsforbud. Skægt nok har Politiken på intet tidspunkt valgt at forholde sig til den svenske socialstyrelses undersøgelse, der viser at politi og socialarbejdere har fået sværere ved at hjælpe de prostituerede, der har brug for hjælp eller lyttet til de prostituerede, der advarer mod denne ordning, da den vil forringe vilkårene (stik mod hensigten) for de svage prostituerede. Nej, det eneste gode der egentlig er at sige om Politiken (som jeg ellers normalt er glad for, men på prostitutionsområdet mangler de virkelig meget) er at de også har fokus på at de 100 dage som er alt Birthe Rønn Hornbech vil give de der er ofre for menneskehandel er helt hen i vejret. 100 dage og så retur til menneskehandlerne, som jo nok finder på at gentage succesen – DK er jo et godt land at sende folk til, de kan jo tjene penge på samme person flere gange.

 

 

Leave a Comment to “Så gør dog noget”

  1. Sad lige og funderede over hvorfor det er ok at sende handlede retur til bagmanden, men at vi skam nok skal sørge for at konfiskere narko. Det er uforståeligt at vi ikke også “konfiskerer” den handlede…

  2. Christian siger:

    Sagen er meget mere kompliceret end som sådan.
    Jeg er “Christian”, manden der i sin tid gemte den Nigerianske kvinde “Rose” og som siden har hjulpet mange handlede kvinder, nu senest Lisa og hendes søn.
    I hele debatten er der en mangledne forståelse for hele problematikken.
    De Nigerianske kvinder kan ikke vende tilbage til deres hjemlande, alle Defakto rapporter bekræfter dette, utallige NOGer bekræfter dette, og UN rappoter bekræfterdette, og alligevel har Danmark sendt mange kvinder tilbage til deres traffikere, som så igen har handlet de stakkels kvinder og sendt dem tilbage til et andet eu land, nu med “nye” falske dokumenter.
    Dette har jeg bevis for.
    En anden ting er at mange politikker ikke kan tage andre beslutninger end de gør, fordi de som skal rådgive dem ikke aner hvad de taler om, men må gætte sig frem.
    Dette er ikke altid rådgivernes fejl, for kvinderne taler ikke med nogen, ja måske lige med untagen mig, hvorfor de lige har valgt mig at give deres tillid, kan man jo så gætte sig til
    Det sidste er at jeg med sikkerhed kan fortælle at ingen af de nu fire tidliger handlede kvinder som har opnået permanent opholdstilladelse har kostet den danske stat en krone.
    De er selvforsørgende fra dag et, og ønsker bare at få et liv i fred, frihed og værdighed.
    Noget som jeg forlanger allerede før jeg går i krig for at få deres sag igennem den lange tur for deres frihed.
    Men alt det kan du læse på min hjemmeside, og du er altid velkommen til at spørge hvis der er noget du specefikt ønsker svar på.
    Venligst
    Chrstian
    http://www.christiansvenner.dk

  3. Hej Christian
    Det er fantastisk at der er folk som dig – jeg tillader mig at lægge et link til din side. Og så håber jeg at vi som samfund begynder at se mere nuanceret på menneskehandel og ikke bare afviser med at vi “jo sandelig ikke bare skal åbne Danmark op, det vil jo strømme ind”. Vi skal have langt mere menneskelighed, respekt og følelse ind. Folk som dig bør være vejvisere.

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


− 5 = 4