Linda Kristiansen
ganske radikal
Samarbejde internt i DRV

Oprindelig skrevet 5. december ’07 

Forrige lørdag på hovedbestyrelsesmødet blev det kommenteret, at det var ønskeligt hvis landsforbundet tilrettede deres struktur mere til folketingsgruppen. Jeg er ganske enig. MEN jeg undrer mig også en smule over at det blev udtrykt som en kritik. En kritik jeg synes var særdeles uberigtiget, da selv samme person har haft masser af mulighed for at kontakte udvalget med henblik på et øget samarbejde (sågar er blevet inviteret til møder herom). Den samme frustration har der skam været fra udvalgenes side – det er brandærgerligt at arbejde, hvis MF’erne er ligeglade med os – det bedste arbejde bliver til i et samarbejde.

Nu er situationen at MF’erne skal dække mange flere områder og derfor får endnu mere travlt – derfor kan vi kun endnu engang opfordre alle MF’ere til at tage en god debat med deres udvalg om hvordan udvalgene bedst muligt kan aflaste. Det gør også udvalgsarbejdet sjovere – vi kan godt lide at blive brugt :-) Vi er der for jer :-)

Personligt kan jeg sige at forventningen ikke er, at MF’erne skal dukke op til alle udvalgsmøderne – men et indledende møde, hvor man lægger strategi for fremtidigt samarbejde vil være en rigtig god idé. Vi arbejder forskelligt og derfor tror jeg det vil være en rigtig god idé at hver enkelt MF’er gør sig tanker om hvordan de godt kunne tænke sig at blive aflastet/hjulpet/inspireret mm. og så deler dem med udvalget.

På nuværende tidspunkt har vi sektorpolitiske udvalg – men det er jo ikke forbudt internt at lave underudvalg. F.eks. kan det godt være at det er en idé at Økonomi- og erhvervsudvalget har underudvalg, der dækker f.eks. skattepolitik eller arbejdsmarkedet specifikt (rent teoretisk tænkt). Lad os sammen med vores MF’ere finde ud af de bedste strategier for vores fremtidige arbejde og samarbejde :-) 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


5 − 1 =