Linda Kristiansen
ganske radikal
Sexarbejdere er stolte

sexarbejderkarriereI dag udsendte SIO (Sexarbejdernes InteresseOrganisation) en pressemeddelelse om en ny kampagne.

De vil ikke længere dukke nakken fordi nogen mener deres fag bør forbydes.

De har valgt erhvervet fordi der er mange fordele ved det – og de er stolte af deres arbejde.

___________________

PRESSEMEDDELELSE

Sexarbejdernes InteresseOrganisation lancerer karriere-site for sexarbejdere

Jobbet som sexarbejder åbner en verden af muligheder – og døren til masser af varme møder og sjove lege.
Sådan hedder det på en ny karriereside for sexarbejdere, som Sexarbejdernes InteresseOrganisation (SIO) åbner i dag, i forbindelse med en festival for sexarbejdere. Den nye hjemmeside www.sexarbejderkarriere.dk, fortæller om alle de fordele, der er ved erhvervet, og om den positive funktion, sexarbejdere har i samfundet.

“Sexarbejde er som alle andre erhverv: Nogle kan lide det, andre kan ikke, og for mange er det bare et job. Med kampagnen og den nye hjemmeside vil vi protestere mod myndighedernes ensidige nedgørelse af vores erhverv ved at vise, at det med samme ret som alle andre erhverv kan beskrives udelukkende ud fra de gode sider.

Samtidig vil vi markere, at vi som sexarbejdere har ret og grund til at være stolte af vores erhverv.” udtaler Susanne Møller

Hjemmesiden lægger sig tæt op ad Undervisningsministeriets www.hvidzone.dk, som skal få unge til at uddanne sig til bl.a. sygeplejersker.

Kontakt:
Susanne Møller, talskvinde.
Tlf. 501 501 60 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


− 1 = 2