Linda Kristiansen
ganske radikal
Skulderklap

For snart alt for lang tid siden fik jeg et skulderklap (http://thehumanstain.smartlog.dk/et-skulderklap-post146424) – et skulderklap som jeg gerne vil give videre. 

Jeg har tænkt lidt over hvem jeg vil give skulderklap. For mig er det ikke vigtigt, at det er nogen jeg nødvendigvis er enig med – men at der er nogen som jeg respektere for det de gør – nogen som gør mig klogere og nogen som gør noget anderledes.

Og listen er ikke prioriteret!


Den første jeg vil give et skulderklap er Benny Engelbrecht (
http://benny-engelbrecht.smartlog.dk). Vi er ikke altid enige, men han orienterer. Jeg sætter en enorm pris på folk som faktisk gider orientere andre om hvad de laver, specielt når de laver noget ”vi” har valgt dem til. Den åbenhed og villighed til at tage en debat (selvom han f.eks. i prostitutionsdebatten er på tynd is *SS*) synes jeg har stor betydning – tak.


Den anden der skal have et skulderklap kender jeg faktisk ikke navnet på, men jeg håber meget at Naser Khader vil give det videre. Det er til den person, der har fået Naser Khader til at bruge ZYB (en sms-tjeneste:
http://zyb.com/naserkhader). Jeg elsker når der er nogen der tør tage nye skridt og udvikle sig lidt. Jeg håber andre følger efter. Blog er en god ting, sms er også en god ting, så selvom skulderklappet nu ryger uden for blogverdenen, så håber jeg det kan undskyldes med at vi stadig er i den sjove kommunikative medieverden.


Det tredje skulderklap må gå til Rasmus Kongshøj (
http://hjernevasken.iblogger.org/) – som altid har en lidt spændende tilgang til forskellige emner – klart en blog til eftertanke.


Politiken
(http://www.politiken.dk) bør have skulderklappet fordi de har tilkoblet Twingly på deres artikler – det er faktisk rigtig givende at kunne læse hvad andre mener om sager der interessere en selv – uden at det altid skal foregå i deres eget kommentar-system.


Det sidste skulderklap går (nok ikke overraskende) til Margrethe Vestager (http://www.radikale.net/margrethe-vestager). Selvfølgelig (egentlig er det jo ikke så selvfølgeligt, men det føles selvfølgeligt) skriver hun blogindlæg, både til Politiken og radikale.net, men det der er mit argument for at hun skal have et skulderklap er at hun faktisk giver sig tid til at følge med i andres debatter – OG BLANDE SIG I DEM. Det har en enorm værdi – og derfor får hun det sidste skulderklap.

 

Derudover kommer der lige et fælles skulderklap til alle der faktisk deltager i debatter, skriver en blog, et læserbrev, en kronik eller på anden måde deler deres tanker, følelser, viden osv. med alle os andre – det er med til at holde det hele kørende, skabe udvikling og sætte spørgsmålstegn – kæmpe skulderklap til jer alle.

 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


9 − 7 =

Categories: Blandet