Linda Kristiansen
ganske radikal
Stor dag for dansk tegnsprog

I dag er en hel fantastisk dag for dansk tegnsprog. Marianne Jelved har lige ”klippet det røde bånd” til tegnordbogen.

 

At der bliver forsket i sprog og at de forskellige sprog har en ordbog er for mange en ganske naturlig ting. Men sådan har det ikke været med tegnsprog. I Danmark er tegnsprog endnu ikke anerkendt som et selvstændigt sprog – på trods af at det har egen grammatiske opbygning og er et fuldstændigt sprog.

 

Nu har vi i Danmark nået en milepæl i forhold til anerkendelsen af dansk tegnsprog i og med at vi har fået denne fantastiske ordbog. Nu håber vi så bare, at der kan findes penge til at fortsætte forskningen i dansk tegnsprog og udviklingen af ordbogen, for et sprog udvikler sig konstant og tegnsprog er ikke specielt anderledes end andre sprog. Det er også i konstant udvikling.

 

Ordbogen kan findes på www.tegnsprog.dk og det er super smart at man kan søge både på tegn/håndstilling og på ord. Det er et fantastisk redskab til at hørende kan lære tegnsprog og til at døve kan få en bedre forståelse af deres eget sprog.

 

Gå ind og test på www.tegnsprog.dk J

 

 

 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


8 + = 10

Categories: Tegnsprog