Linda Kristiansen
ganske radikal
Tak for den løbende opbakning – jeg har især brug for den på søndag

På søndag er der opstillingsmøde i Region Sjælland. Her skal kandidater vælges og rækkefølgen til valget i november fastsættes. Jeg har sammen med Ingelise Hansen, Knud Munksgaard og Lars Hoppe Søe meldt mit kandidatur som spidskandidat. Og ja, jeg har tusind sommerfugle i maven, men glædes enormt ved, at der er sådan en interesse for den regionale politik – det er da super positivt.sommerfugle11

I den tid der er gået, siden jeg meldte mit kandidatur, har jeg på forskellig vis forsøgt at være aktiv på det regionale plan og synliggøre de radikale mærkesager jeg vil kæmpe for i fremtidens Region Sjælland.  Jeg har skrevet læserbreve, deltaget i arbejdet med det regionale valgprogram, fulgt med i den regionale debat, skrevet blogindlæg osv.

Min kredsformand har tilbudt sin hjælp i valgkampen og har bl.a. oprettet en facebook-gruppe til mig. I skrivende stund er der 111 medlemmer. Ikke alle bor i Region Sjælland, men opbakningen betyder enormt meget for mig. Skulle du have lyst til at være med i denne gruppe, så kan du finde den her: http://www.facebook.com/home.php#/group.php?gid=46920794854&ref=ts. Du kan også følge mig på min blog, hvor jeg har lavet en kategori til regionspolitik: www.lindakristiansen.dk.

Jeg har overvejet meget nøje hvilke 3 emner, jeg vil fokusere på, og det er blevet: 

  1. Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere – specielt på social- og sundhedsområdet
  2. Uddannelse ud i hele regionen
  3. Afbureaukratisering/tillidsreform ind i hele regionen

Det fortæller jeg mere om på søndag. Til dem der ikke kan deltage i mødet så lægger jeg min tale ud på min hjemmeside efterfølgende.

Udover selve det politiske arbejde i Region Sjælland, er samarbejde og medlemsinddragelse vigtigt for mig. Ja, faktisk vil jeg ikke kun inddrage medlemmerne, men vil meget gerne i dialog med alle der har en mening om Region Sjælland. Og det vil også være et vigtigt element i min valgkamp det næste halve år. Jeg håber at kunne få stablet nogle arrangementer på benene, hvor vi kan snakke sammen om konkrete emner – eksempelvis kunne det være interessant, at holde et åbent møde med de personer, der arbejder med det nye psykiatrihospital i Slagelse.

Men nu og her er det opstillingsmødet d. 3. maj, der skal forberedes. Jeg håber, at du vil bakke mig op – så vil jeg bakke Regionen op!

Husk at du er hjertelig velkommen til at ringe/skrive/maile til mig, hvis du har noget på hjertet.

Rigtig godt forår

Linda Kristiansen
Nordkrogvej 10
4490 Jerslev
Mobil: 31 14 33 77
E-mail: linda@ka-net.dk
Web: www.lindakristiansen.dk 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


1 + = 6

Categories: Region Sjælland