Oprettet af Linda 2007-02-10 11:46
”På et fremmedsprog kan vi kun udtrykke det, vi kan, mens vi på modersmålet kan udtrykke det, vi vil. Derfor er det så vigtigt, at alle får de bedst tænkelige muligheder for at tilegne sig et fuldt udfoldet modersmål”. (citat Elsebeth Gerner Nielsen)

Anerkend dansk tegnsprog!

Dansk tegnsprog er et selvstændigt sprog. Det er et visuelt sprog med eget tegnforråd, grammatik og syntaks. Dansk tegnsprog er et fuldstændigt sprog med alle strukturelle karakterer og udtryk som det talte sprog. Det er ikke kun et sæt af uformelle gestikulationer. Kort sagt er det et komplet udtryksmiddel for døve. Det er vigtigt for den daglige kommunikation og deltagelse i samfundet.

En officiel anerkendelse vil forbedre dansk tegnsprogs status som et rigtigt sprog og forhåbentlig fjerne den diskrimination og de uretfærdigheder, som døve nogle gange oplever.

Ethvert menneske har behov for og rettighed til ordentlig sproglig kommunikation.

Jeg mener at dansk tegnsprog skal beskyttes og fremmes på samme måde som visse minoritetssprog bliver det ifølge Europarådets pagt om regionale sprog og mindretalssprog.

Det er dansk tegnsprog ikke i dag i Danmark og som jeg vil vise nedenfor får det nogle gange katastrofale følger for danske tegnsprogsbrugere. En retslig anerkendelse af dansk tegnsprog, f.eks. i form af en folketingsbeslutning, skal bl.a. sikre, at der afsættes ressourcer, så der skabes fuld adgang for døve på forskellige områder: undervisning, uddannelse, tegnsprogstolkning, tilgængelighed på TV samt forskning og formidling. Det skal sikres at døve har mulighed for gratis tolk i alle kommunikative situationer, hvor der indgår hørende, der ikke taler tegnsprog.

En anerkendelse forstået på et mere overordnet niveau – det være sig i form af en grundlovstilføjelse eller en folketingsbeslutning eller en særlig tegnsprogslov vil have stor betydning for døves sikring af deres modersmål.

Til orientering kan nævnes at lande som f.eks. England, Belgien, New Zealand og Nordamerika har anerkendt deres nationale tegnsprog.

Det er altid nemmere at forstå kompleksiteten hvis man har et konkret eksempel at forholde sig til. I de sidste par år har der været Det sociale tolkeprojekt. Kort fortalt skal det sociale tolkeprojekt sikre døve mulighed for tolk ved f.eks. lægebesøg, skole-hjemsamtaler, ved deltagelse i kulturelle, sociale og politiske arrangementer. En ordning, der sikre alle tolkebrugere adgang til sociale aktiviteter på lige fod med hørende.

Denne ordning er desværre ikke permanent (bl.a. fordi man i Danmark ikke har anerkendt dansk tegnsprog). I efteråret 2006 var puljen til det sociale tolkeprojekt desværre ved at løbe tør for penge, og der blev indført et foreløbigt bevillingsstop for socialtolkebestillinger.

Danske døves landsformand Asger Bergmann udtalte i den anledning: ”Der er et stort behov for tegnsprogstolke hvis alle døve skal have adgang til tolk til sociale aktiviteter. Derfor er 14 tolkefirmaer gået med i Det Sociale Tolkeprojekt om at levere tolk til døve, hørehæmmede og døvblinde. Men nu er pengekassen til social tolk tom. Der er ikke flere penge til resten af året og det beløb der er afsat til næste år er langt fra tilstrækkeligt. Det er en skandale! Det er vigtigt at vi hurtigst muligt for flere penge til social tolk til døve.”

Kort efter lykkedes det at skaffe ekstra penge, men ordningen er usikker og for tiden kan man kun få bevilling på ugebasis. Det har bl.a. konsekvenser for døve, der skal til speciallæger, hvor ventetiden ofte er over en uge. De ved ikke før onsdagen i ugen før om de har fået bevilliget tolk.

En anerkendelse af dansk tegnsprog vil give større sikkerhed for danske tegnsprogsbrugere i mange forskellige situationer.

Jeg synes det er relevant at medtænke tegnsprog når man snakker to-sprogethed og vigtigheden af modersmål.