Linda Kristiansen
ganske radikal
Uddannelse – en dyr tå!

Døden på trehjulet cykelSætningen “Vi skal spare” hænger mig langt ud af halsen. Jeg mener bestemt at vi skal være økonomisk ansvarlige – problemet er bare at ren sparring ikke altid er hverken fornuftigt eller ansvarligt.

De sidste 14 dage har jeg hørt et hav af vinkler på hvor meget vi kan spare ved at tage nogle af de mere specielle tilbud ind i de almindelige folkeskoleklasser med en støttepædagog på.

Bl.a holdt skoleinspektøren på min datters skole for 14 dages tid siden et længere foredrag om inklusion og rummelighed og hvor meget det vil gavne de elever, der nu ikke længere vil “være udenfor” – kombineret med store besparelser.

Og i går hørte jeg formanden for skoleelevers sammenslutning (så vidt jeg husker) fortælle hvor mange penge vi kunne spare hvis vi valgte den meget bedre løsning med støtter i klasserne.

Det lyder jo som et rent vidundermiddel – Spar penge og giv samtidig et bedre tilbud.

Men uanset hvor meget de forsøger at sælge det her som et win-win-forslag, så er virkeligheden desværre anderledes.

Havde det været så meget bedre for eleverne at være i folkeskolen, så har jeg tillid til at det var det de var blevet tilbudt. Gennem de sidste 10 år har der været stor fokus på øget inklusion i folkeskolen. Jeg har svært ved at tro at de vurderinger, der er foretaget ikke har taget udgangspunkt i hvad der ville være det bedste for den enkelte elev.

Vi er presset på økonomien, men vi må ikke sætte økonomien over barnets tarv – ergo må vi overbevise alle om at den hidtidige praksis ikke har været til barnets bedste. Og der er mange der gerne vil være med til denne overbevisnings-proces. Det vil politikerne gerne, for de vil spare. Og det vil folkeskolerne gerne for det vil gerne have flere ressourcer.

Og de to til sammen taler væsentligt højere end handicappede og andre med specielle behov. Så når de prøver at gøre opmærksom på at der ikke er en win-win-situation for alle, så drukner det bare i “reklame”brølet.

Men det er bare ikke en ren win-win-situation – uanset om vi kan lide det eller ej. Vi kan ikke skære alle over en kam. Der vil stadig være behov for specialiserede tilbud til nogle. Og flytter vi alt for mange væk fra disse tilbud og ind i folkeskoleklasserne, så bliver de specialiserede tilbud udsultet. Kvaliteten kan ikke opretholdes. Og der vil være tabere.

Og der vil også være tabere i de folkeskoleklasser som får fejlplacerede børn – fordi økonomien gør at vi oversælger tilbuddet om støtte…

Artikel 24

Uddannelse

  1. Deltagerstaterne anerkender, at per­soner med handicap har ret til uddannelse. Med henblik på at virkeliggøre denne ret uden diskrimination og på grundlag af lige muligheder skal deltagerstaterne sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer samt livslang læring, der tager sigte på:
    a) at opnå menneskets fulde personlige udvikling og erkendelse af dets værdighed og selvværd samt at styrke respekten for menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og den menneskelige mangfoldighed,
    b) at personer med handicap udvikler deres personlighed, evner og kreativitet såvel som deres psykiske og fysiske formåen fuldt ud,
    c) at gøre det muligt for personer med handicap effektivt at deltage i et frit samfund.
  2. Ved virkeliggørelsen af denne rettighed skal deltagerstaterne sikre:
    a) at personer med handicap ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem på grund af handicap, og at børn med handicap ikke udelukkes fra gratis og obligatorisk grundskoleundervisning eller fra undervisning på mellemtrin på grund af handicap,
    b) at personer med handicap har adgang til en inkluderende og gratis grundskoleundervisning og undervisning på mellemtrin af høj kvalitet på lige fod med andre i det samfund, hvor de bor,
    c) at der foretages en rimelig tilpasning ud fra den enkelte persons behov,
    d) at personer med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem til at lette deres effektive uddannelse,
    e) at der ydes effektive individuelle støtteforanstaltninger i omgivelser, der giver størst mulig akademisk og social udvikling i overensstemmelse med målet om fuld inkludering.
  3. Deltagerstagerne skal gøre det mu­ligt for personer med handicap at lære livs- og socialt udviklende færdigheder for at lette deres fulde deltagelse i uddannelse og som medlemmer af samfundet på lige fod med andre. Med henblik herpå skal deltagerstaterne træffe passende foranstalt­ninger, herunder:
    a) fremme indlæringen af punktskrift, alternative skriftformer, forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater samt orienterings- og mobilitetsfærdigheder og fremme støtte fra ligestillede og mentorer,
    b) fremme indlæringen af tegnsprog samt fremme døvesamfundets sproglige identitet,
    c) sikre, at undervisningen af blinde, døve eller døvblinde personer, i særdeleshed børn, gives på det sprog og de kommunikationsmåder og med de kommunikationsmidler, som er mest passende for den enkelte, og i omgivelser, der giver størst mulig boglig og social udvikling.
  4. Som bidrag til at sikre virkeliggørelsen af denne ret skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til at beskæf­tige lærere, herunder lærere med handicap, som har kompetence i tegnsprog og/eller punktskrift, og til at uddanne fag­folk og personale, som arbejder på alle niveauer i uddannelsessystemet. Denne uddannelse skal omfatte handicapbevidsthed og anvendelse af passende forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater samt undervisningsmetoder og -materialer til støtte for personer med handicap.
  5. Deltagerstaterne skal sikre, at per­­­soner med handicap har adgang til almindelige videregående uddannelser, erhvervsuddannelser, voksenundervisning og livslang læring uden diskrimination og på lige fod med andre. Med henblik herpå skal deltagerstaterne sikre, at der sørges for en rimelig tilpasning til personer med handicap.

 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


− 4 = 3